Lad lyset falde ind

Belysning har stor effekt på vores humør. Lyset kan hjælpe med at sænke stress og give os positiv energi.

Dagslys er godt for humøret. Det forbinder os med verden omkring os, tidspunktet på dagen og årstiden. Dagslyset er essentielt for vores døgnrytme og søvn. 

Når vi savner sollys, har vi større tendens til at føle os deprimerede og håbløse, få koncentrationsbesvær og søvnbesvær.

Sørg altså for at der kommer godt med dagslys ind i dit hjem. Det hjælper selvfølgelig at have store vinduer. Men du kan også foretage dig små ting, der får en positiv effekt. 

Vælg gardiner i lyse toner, der ikke skygger for, at lyset kan komme ind. Det hjælper også at vaske vinduerne, så lyset kan strømme godt ind og at stille færre ting i og omkring vindueskarme. 

Sæt spejle op, der kan reflektere dagslyset og sende det rundt i hjemmet. Når spejle reflekterer dagslyset, så får du endnu mere lys i hjemmet. 

Spejle kan gøre underværker ved at få et rum til at føles større og lysere. Du kan lade naturligt eller kunstigt lys reflektere på spejlene og det får rummet til at virke lysere. 

Lyse overflader reflekterer også lyset. Så du kan eksempelvis male dine vægge og vindueskarme i lyse nuancer. 

Udover dagslys kan du bruge lamper til at give et godt lys. Et mørkt og skummelt rum kan få alle i dårligt humør. Du kan efterligne dagslyset med et varmt og behageligt kunstigt lys.  

Men ringe kunstig belysning kan give negative og depressive følelser. Her på sitet kan du blandt andet læse om, hvordan blåt lys påvirker søvnen. Så tænk i hvordan du bruger kunstigt lys og hvilket humør det giver dig. 

Belysning har i det hele taget stor effekt på vores humør. Stearinlys kan eksempelvis give en mindful tilstand og gøre at vi finder ro.

Du kan også bruge lys til at fremhæve de genstande, du er mest glad for i dit hjem. Det kan for eksempel være en lampe, der oplyser et billede, du er glad for. 

Dagslys om dagen og mørke om natten vil give dig mere energi om dagen og bedre søvn om natten.

DEL ARTIKEL