Bag om Magasinet Sundhed

Magasinet Sundhed er skabt ud fra en enkel ambition: at gøre troværdig, fagligt funderet og let forståelig viden om sundhed, sygdom og forebyggelse tilgængelig for alle danskere.

Vi tror på, at viden gør en forskel. Når mennesker har adgang til pålidelig information om sundhed, bliver de bedre rustet til at træffe gode valg for sig selv og deres familier.

Derfor arbejder vi for at formidle ny viden, forskning og erfaringer på en måde, der er relevant, anvendelig og uden unødig fagjargon.

Vores ambition er at bygge bro mellem forskning, sundhedsfaglig viden og hverdagslivet. Vi sætter fokus på forebyggelse, livskvalitet, patienters vilkår og de muligheder, der findes for at leve et sundere liv.

Magasinet Sundhed blev oprindeligt udgivet som et trykt magasin. Det lå i mere end 10.000 ventemiljøer hos tandlæger, hospitaler og klinikker over hele landet.

Som følge af coronakrisen måtte magasinet lukke. Men ønsket om et medie med fokus på saglig og uafhængig sundhedsformidling forsvandt ikke.

Tværtimod har både sundhedsprofessionelle, patientforeninger og mange læsere gennem årene opfordret til, at magasinet blev genoplivet.

Det er baggrunden for, at Magasinet Sundhed nu vender tilbage i en ny og moderne form.

Vi ønsker ikke blot at skabe et medie, men også at bidrage til et sundere Danmark.

Derfor er det vores ambition, at et eventuelt overskud fra Magasinet Sundhed går til initiativer, der fremmer sundhed, forebyggelse og folkeoplysning.

Når mediets omkostninger er dækket, vil overskuddet blive anvendt til aktiviteter og projekter, der kan styrke danskernes sundhed og livskvalitet.

Velkommen til Magasinet Sundhed.

Om initiativtageren

Bag Magasinet Sundhed står Nils Sjøberg, som gennem mange år har arbejdet med sundhed, forebyggelse og patienters vilkår.

Som medlem af Folketingets Sundheds-, Ældre-, Psykiatri- og Forebyggelsesudvalg arbejdede han blandt andet for at styrke forebyggelsen. Han var bl.a. aktiv i arbejdet for at forbedre vilkårene for mennesker med kronisk sygdom, demens og psykiske lidelser.

Han var medforslagsstiller til initiativet om højere tobaksafgifter sammen med Per Larsen (K). I samarbejde med Liselott Blixt (DF) og Nis Nissen, tidligere formand for Alzheimerforeningen, var han med til at sikre midler til forebyggelse og indsatser på demens- og Alzheimerområdet.

Han bidrog desuden til arbejdet for øgede investeringer i psykiatrien og bedre støtte til pårørende.

Han har også arbejdet med forebyggelse i bredere forstand. Blandt andet rejste han tidligt spørgsmålet om de mulige sundhedsmæssige konsekvenser af hovedstød i ungdomsfodbold.

Selvom initiativet ikke opnåede politisk opbakning på daværende tidspunkt, har Dansk Boldspil-Union efterfølgende indført retningslinjer på området.

I dag er Nils Sjøberg medlem af Videnskabsetisk Råd, hvor han som lægmedlem er med til at vurdere forskningsprojekters etiske, faglige og samfundsmæssige betydning.

Han er desuden bestyrelsesmedlem i Støtteforeningen Hospice Kolding, som arbejder ud fra visionen om, at livet skal være værd at leve – hele livet.

Tidligere har han også været næstformand for Region Syddanmarks psykiatriudvalg.

Interessen for sundhed og forebyggelse er ikke kun et resultat af politisk arbejde. Den har rødder langt tilbage i livet.

Nils Sjøberg er vokset op i et hjem, hvor sundhed, faglighed og omsorg for mennesker var en naturlig del af hverdagen.

Hans far var læge, og hans mor arbejdede som laborant. Her lærte han tidligt betydningen af viden, forebyggelse og ansvar for egen sundhed.

Sundhed har også præget familielivet. Han er gift med en sundhedsplejerske.

Gennem mange år har sundhed, forebyggelse og trivsel derfor været en naturlig del af hverdagen og samtalerne omkring køkkenbordet.

Det har styrket forståelsen for, hvor stor betydning tidlig indsats og forebyggelse kan have for børn, familier og samfund.

For Nils Sjøberg handler sundhed ikke kun om behandling af sygdom. Det handler i lige så høj grad om forebyggelse, oplysning og om at give mennesker bedre muligheder for at træffe sunde valg.

Det er den overbevisning, der ligger til grund for Magasinet Sundhed.

Målet er at give alle mennesker viden, de kan bruge i hverdagen – og som kan gøre en reel forskel for deres liv og livskvalitet.

Du er altid velkommen til at sende kommentarer, forslag til fobedringer eller spørgsmål til Magasinet Sundhed til nils@magasinet-sundhed.dk