Musik kan lindre depression

Næsten hver femte dansker udvikler symptomer på depression på et tidspunkt i livet. Det viser tal fra Psykiatrifonden. En depression indebærer, at man føler sig trist og nedtrykt over en længere periode, mangler energi og drivkraft.

Depression kan have alvorlig effekt på livskvalitet, sociale relationer, arbejde og helbred. I nogle tilfælde kan det føre til selvmordsforsøg. Det er derfor afgørende at finde en behandling, der virker.

Behandlingen består typisk af samtaler og terapi og i sværere tilfælde anvendes medicin. En yderligere mulighed er musikterapi. Der er forskellige tilgange. Man kan eksempelvis lytte, spille et instrument, synge eller bevæge sig til musik, male sine følelser for musikken eller diskutere den.

Nordisk studie

Et studie ser på effekten af musikterapi mod depression. Studiet blev udført i Norge og Finland. Det bestod af 79 voksne, der alle led af depression. Alle 79 modtog sædvanlig behandling med medicinering og samtaler. Men 33 af dem fik udover den sædvanlige behandling også musikterapi.

I terapiforløbet spillede de et simpelt instrument. Det kunne for eksempel være ved at slå på trommer. En instruktør hjalp dem med at spille og musikken blev optaget, så de efterfølgende kunne lytte til optagelsen.

Tre måneder efter terapiforløbet oplevede disse deltagere betydeligt færre symptomer på depression. De klarede sig bedre end dem, der ikke havde fået musikterapi. De deltagere, som fik musikterapi, udtrykte desuden større vilje til at fortsætte med det samlede behandlingsforløb. Deres frafald havde også været mindre.

Aktiv deltagelse

Patienterne, som fik musikterapi, deltog aktivt og næsten hver gang. Netop det at deltagelsen er af egen fri vilje er afgørende for, om musikterapi har en effekt. Sammenlignet med behovet for aktiv og frivillig deltagelse, så er forløbets konkrete aktiviteter mindre vigtige – for eksempel om man lytter til musikken eller selv spiller.

Når musikterapi har en ekstra effekt end de gængse terapiformer, så skyldes det ofte, at den aktive deltagelse og legen med instrumenter kan gøre oplevelsen mere behagelig. Den deprimerede kan anse visse terapiformer for ubehagelige og fremmedgørende. Særligt hvis den deprimerede får indtrykket af at blive opfattet som et problem. Det kan virke teoretisk eller sågar truende for nogle patienter.

”Musikterapi, der kombineres med standardbehandling som medicin, psykoterapi og samtale, kan hjælpe til at lindre en depression,” forklarer professor, Christian Gold, fra Universitetet i Jyväskylä, Finland.

Musikterapi virker altså i kombination med andre behandlingsformer og forbedrer den samlede effekt af forløbet. Musikterapi kan måske også fungere som eneste behandlingsform i forbindelse med mildere depression. Men ved kraftig depression kan musikterapi ikke stå alene.

Nonverbal kommunikation

Den positive effekt af musikterapi forklares med, at musikken virker som nonverbal kommunikation: Den giver deprimerede mulighed for at udtrykke sig uden brug af ord.

”Musikterapi har særlige kvaliteter, fordi den giver mulighed for, at man udtrykker sig og involverer sig på nonverbale måder. Den giver lejlighed til, at man kan udtrykke sig, når man ellers ikke kan finde ordene til at beskrive sine følelser,” forklarer professor Christian Gold.

”Folk kan udtrykke deres indre pres og følelser ved at tromme eller med tonerne fra et slaginstrument,” tilføjer Jaakko Erkkilä, som ligeledes er professor ved det finske universitet. Han gør samtidig opmærksom på, at oplevelsen i forbindelse med musikterapi kan virke spirituel eller rensende.

Effekten over tid

Studiet viser dog også, at effekten af musikterapi ophører. Et halvt år efter forløbet oplever de deltagere, der har fået musikterapi, således ikke længere en forbedret tilstand sammenlignet med dem, der blot har fået en sædvanlig behandling. Det kræver altså opfølgende musikterapi, for at blive ved med at have en gavnlig effekt.

Studiet blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift, British Journal of Psychiatry, i starten af 2018. Tidligere studier har tilsvarende vist, at musikinstrumenter kan hjælpe deprimerede med at komme ud med undertrykte følelser og smertelige oplevelser.

De tidligere studier foreslår også, at musikterapi anvendes sammen med etableret behandling og især for deprimerede, der har svært ved at tale om følelser. Det kan føles nemmere at åbne op og forstå sig selv gennem musik end gennem talte ord. En depression kan desuden være så tung, at det bliver vanskeligt at udtrykke sig i ord eller at nå ind til kernen af sine følelser.

Kultur og kreativitet

Et ældre norsk studie peger ligeledes på, at mennesker der dyrker kulturelle og kreative aktiviteter oplever mindre depression end dem, der ikke dyrker sådanne aktiviteter. Det kan være en lang række aktiviteter og gælder blandt andet folk, der danser, synger, går til koncerter eller spiller et instrument.

Der er tale om et omfattende studie, der blev gennemført af Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet og som spurgte næsten 50.000 personer. ”Der er en positiv sammenhæng mellem kulturel deltagelse og selvopfattet helbred blandt både kvinder og mænd,” fortæller professor Jostein Holmen. Dette gælder i øvrigt alle mennesker og uanset job og baggrund.

Musik kan virke afslappende

Beroligende musik kan ændre hjerneaktiviteten, distrahere fra stress og øge menneskers smertetærskel. Eksempelvis oplevede studerende, der udførte en mundtlig præsentation med violin-musik i baggrunden, mindre stress og fik lavere hjertefrekvens og blodtryk.
Musik kan også hjælpe, hvis man er bekymret for at gå til lægen eller tandlægen. I et studie hvor deltagere skulle lytte til afslappende musik på høretelefoner, viste det sig således, at de oplevede mindre stress og ubehag i forbindelse med lægebesøget.
Musik kan desuden virke beroligende for blandt andet kræftpatienter. Patienter, der var i kemoterapi, udtrykte bedre humør og fik lavere hjertefrekvens og blodtryk, når de lyttede til afslappende musik eller deltog i musikterapi. Dette studie fastslår ligeledes, at musik kan fjerne opmærksomhed fra stress og smerte.

Så uanset om man deltager i formel musikterapi eller lytter til afslappende musik på egen hånd, så kan det bidrage til, at man kommer i bedre humør og kan klare mere stress og fysisk eller psykisk smerte.

Din hund har øre for klassisk musik og reggae

Det er ikke kun mennesker, der afslappes af klassisk musik. Det gælder faktisk også hunde. Stressede hunde kan beroliges med klassisk musik. I forsøg, hvor der spilles klassisk musik for hunde, falder deres stressniveauer betydeligt. Det kan aflæses på hjertefrekvens og adfærd, når de lytter til eksempelvis Beethoven eller Mozart. De holder op med at gø og gå rastløst rundt. I modsætning til klassisk musik så udløser heavy metal en reaktion af nervøsitet, hvor hunde begynder at ryste. De har derfor også nemmere ved at falde i søvn til klassisk musik end heavy metal. Forsøg viser i øvrigt, at de falder nemmere i søvn til klassisk musik, end når der slet ikke spilles musik og at klassisk musik har bedre effekt end musik, der er særligt udviklet til hunde. Nogle af studierne er gennemført af Glasgow University, og universitetet har desuden fundet frem til, at reggae musik også kan berolige hunde. Det gælder eksempelvis Bob Marley. Ligesom for mennesker, så er det dog ikke alle hunde, der holder af præcist den samme musik. Hunde har også individuelle præferencer. Musikkens positive effekt virker kun i op til en uge. Sandsynligvis fordi hunde bliver vant til musikken og den begynder at kede dem. Det er derfor en mulighed at spille forskellig musik for din hund, for at den beroligende effekt vil fortsætte. Stort set alt det samme gør sig iøvrigt gældende i forhold til katte. De slapper nemlig også af, når de lytter til beroligende musik. Studier med katte peger på, at katte kan have glæde af at lytte til musik, der bruges til yoga eller meditation.

Kilder: Tidsskrifterne Physiology & Behaviour og Journal of Veterinary Behaviour

Kom i gang med klassisk musik

Ifølge forfatteren Daniel Dowling, så er der tre væsentlige årsager til, at mange ikke får glæde af den klassiske musik:

Klassisk musik kræver en aktiv indsats fra lytterens side. Af den grund er der mange, som giver op og ikke får fundet frem til musikkens fordele.

Mange begynder med den forkerte slags musik, og udfordringen kommer derfor til at virke overvældende.

Klassisk musik er oftest komplekst opbygget og kan derfor virke rodet og uinteressant, hvis man ikke er vant til musikken.

Han peger derfor på 3 måder, vi kan få mere glæde af klassisk musik, for at øge vores mentale velvære:

Udvælg ét instrument, der interesserer dig og udforsk det i dybden ved at fokusere på netop det instrument, når du lytter til musik. Det kan eksempelvis være piano. Pianomusik er en god introduktion til klassisk musik.

Det at lytte til musik kan sammenlignes med meditation. Så forsøg at undgå andre aktiviteter imens. Der skal gives tid og plads til at fokusere på musikken.

Gå på opdagelse i de følelser, som musikken udtrykker og vækker i dig. En god portion nysgerrighed er altså vejen frem.

Det gælder med andre ord om at give sig tid og at træne sin hjerne. Man skal ikke starte for hårdt ud, men skal gradvist øge sin evne til at opfatte og forstå musikken.