Dansen som terapi
Dans som terapiform er ved at slå igennem. Både som behandlingsform og som forebyggelse af psykiske og fysiske sygdomme.
Danseterapi bruger bevægelse til at kommunikere bevidste og ubevidste følelser og vinder nu frem i Danmark. Fra at være stort set ukendt er danseterapien nu ved at blive populær og udbredt.
Den støtter danseren i at udtrykke sine følelser uden ord, blot gennem bevægelser. Der er talrige eksempler på, hvordan vores tidligste forfædre har brugt dansen til at kommunikere og udtrykke følelser. Selve danseterapien går tilbage til 1940’ernes USA og er i dag en anerkendt og anvendt terapiform i flere lande. Selvom kommunikationen gennem bevægelse altså har rødder betydeligt tilbage i tiden, så er terapiformen først de seneste år for alvor kommet frem i Danmark.
”Den fremherskende danseterapi i Danmark er hentet fra European Association Dance Movement Therapy og beskrives som terapeutiske brug af bevægelse. Det er en proces, der kan fremme individets følelsesmæssige, kognitive, fysiske, sociale og spirituelle integration,” fortæller Mette Ørbæk, der underviser i danseterapi og er med i den europæiske forening af danseterapeuter.
Giver fællesskab
”Det helt enestående ved danseterapien er, at den kan nå dig på flere niveauer. Det gælder sig det fysiske, det følelsesmæssige, det mentale og det sociale,” siger Mette Ørbæk.
Hun mener, at danseterapien giver en til bedre kropsfølelse, kropsglæde og bevægelsesglæde. Dertil kommer fællesskabsfølelsen, når vi danser sammen med andre. ”Dans forbinder dig med andre og indbyder til fællesskab. Den åbner for dybder i det indre og for døre udadtil.”
En af de vidunderlige ting ved danseterapi er, at det er en terapeutisk mulighed for mennesker fra alle samfundslag, pointerer hun. Dans og bevægelse er et universelt sprog. Ser man tilbage gennem historien og på tværs af kulturer, har folk altid reageret på situationer og problemer ved at danse.
Dansen kan bruges i forskellige sammenhænge og har utallige udtryksformer. Vi taler for eksempel noget så forskelligt som krigsdans eller bryllupsdans. Traditionel folkedans eller dansen på et diskotek. Alligevel har de ofte én ting til fælles. De handler om at give udtryk for sig selv og ens relation til andre.
Flere danske og internationale undersøgelser dokumenterer således, at dans forbedrer fysiologisk, psykologisk og social sundhed og får liv i hjernens lykkehormoner.
Alle kan danse
Dansen har ingen aldersgrænse. ”Helt enkelt kan man sige: Kan du bevæge dig, så kan du danse. Dans er bevægelse af kroppen i en rytme. Samtidig viser alle undersøgelser, at mennesker, der bevæger sig dansende, også oplever livsglæde. Det handler om ens egne naturlige bevægelser og om at opdage kroppens ressourcer,” påpeger Mette Ørbæk.
”Det er bestemt ikke en forudsætning, at nogen har tidligere erfaring med dans eller kreativ udfoldelse. Der er ingen krav om talent for rytme eller bevægelse. Det betyder, at dansen kan være meget værdifuld at bruge som et værktøj til mennesker med ubalancer. Det gør sig også gældende for mange med en livsvarende sygdom,” siger Mette Ørbæk, der blandt andet underviser personer med Parkinson og deres pårørende i dans.
Hun fortæller, at danse- og bevægelsesterapien kan gavne mennesker i alle aldre, fordi det understøtter den enkelte person i den aktuelle situation. ”Kroppen og bevægelsen kan være nøglen til at låse dybe følelser op. Samtidig kan danse- og bevægelsesterapi spille en rolle i at hjælpe med at få en forbindelse mellem handlinger og ord – og dermed mulighed for at udtrykke ens behov for at kunne sige til og fra.”
“Lærte mig selv at kende”
I danseterapi er der ingen fast form for bevægelsesstil. Grundtanken er, at bevægelse, sind og følelser er sammenkoblet og at bevægelserne kan udtrykke aspekter af ens personlighed. Bevægelserne kan spænde fra kraftfulde til mere rolige former.
”Gennem danseterapi bruger terapeuten bevægelse til at hjælpe en klient eller en hel gruppe med at opnå følelsesmæssigt, fysisk og socialt fællesskab. Det giver mulighed for både stressreduktion og humørstyring. Terapeuten kan også hjælpe med at få bedre selvværd og forståelse af sin krop,” siger Mette Ørbæk.
Hun er åben omkring, at hun også selv har anvendt dans til at komme sig over angst og stress. ”Danseterapien hjalp mig til at bevæge mig igennem min stress, den aktiverede kræfter i mig selv til min egen healing. Dansen giver mig større bevægelsesglæde og inviterer mig til at fornemme de bevægelser, som kommer indefra og lade dem komme til udtryk.”
Danseterapien gav hende bedre forståelse af sig selv og en styrket kropslig fornemmelse. ”Gennem danseterapien fik jeg mulighed for at lære mig selv at kende på en helt ny måde, gennem kroppen, bevægelse og bevidsthed. Jeg fik lidt efter lidt tilliden til mig selv og blev bevidst om mine stress-systemer. Uden at overskride mine grænser blev min krop og bevidsthed aktive og nye bevægelses- og livsmuligheder blev udforsket på flere niveauer.”
Arbejde med blokeringer
”Hvis du giver dig selv lov til at lytte ind til kroppen og følge dens bevægelser, så kommer du ind i en dyb kontakt med dig selv. Der opstår et stærkt energifelt både til dig selv og til andre,” siger Mette Ørbæk, der gør opmærksom på, at mange har det svært i begyndelsen.
”Der kan være fysiske blokeringer, hvor man bliver spændt i kroppen, når mennesker nærmer sig fysisk. Emotionelle blokeringer, hvor man holder andre mennesker på afstand. Eller mentale blokeringer, hvor man har lyst til at udtrykke sine følelser højt. Gennem danseterapi får man mulighed for at arbejde med disse blokeringer og lære sig selv at kende.”
”Det sker ofte på en helt ny og uopdaget måde. Det kræver ingen kundskaber indenfor dans. Ingen skal overskride grænser, de ikke er parate til. Danseterapi handler om at komme hjem til kroppen, hjem til os selv og at få kontakt med vores egen livskraft,” forklarer hun.
Utallige fordele
”Danse- og bevægelsesterapi har en bred vifte af sundhedsmæssige fordele. Det har vist sig at være effektivt til at forbedre selvværd, opmærksomhed og kommunikationsevner. Det kan også begrænse stress, frygt og angst, mindske følelser af isolation, kropsspænding, kronisk smerte og depression. “Desuden kan det forbedre kredsløb og åndedræt.”
Udover selve dansen kan den indeholde åndedrætsøvelser, mindfulness, stretching og samtale. Det kan gøres individuelt. Som et par eller i en gruppe. Man kan deltage stående, siddende eller fra sengen.
Hvis du vil vide mere: Du kan finde mere om danseterapi (dance/movement therapy) på YouTube, hvor du også kan se videoen ’Optimer Livsglæden – Danse Bevægelses Terapi i Grupper’ med Mette Ørbæk. Hvis du søger på engelsk, kan du se eksempler på bevægelserne eller høre internationale forskere tale om, hvordan dansen påvirker os.