Få større glæde i hjemmet

Med nogle simple tips til din indretning kan du få et bedre mentalt helbred.

ID 158568376 © Chernetskaya | Dreamstime.com

Det er oplagt at overveje, hvordan vi kan skabe mere glæde i hjemmet. Vi kan påvirke vores miljø – og miljøet kan påvirke os. Derfor er det værdifuldt, at vi er opmærksomme på, at vores bolig påvirker os mentalt. 

Glæden starter i hjemmet. Det kan være dér, vi søger ro, balance og harmoni. Med nogle få tips kan du indrette dit hjem, så du føler dig i bedre humør. 

Når dit hjem udstråler den, du er, så er der større sandsynlighed for, at du vil føle dig hjemme og i godt humør. 

Billeder af dine nærmeste, citater der taler til dig, genstande som stammer fra dine oplevelser. De er eksempler på et personligt touch, der kan bringe et smil på dine læber. 

Overvej hvilke facetter af din personlighed du gerne vil fokusere på i hjemmets indretning. Det kan for eksempel være, at du er åbensindet og rejselysten, et familiemenneske eller går op i kunst. Så udtryk dig selv gennem din indretning. 

Vi fokuserer nok ofte på, hvordan vores hjem fremstår for andre. Lad være med at forsøge på at ligne en bestemt person og leve op til andres forestillinger. Tænk i stedet på hvordan hjemmet får dig til at føle. Udtryk hvem du virkelig er og dine drømme. Det giver livskraft at udtrykke, hvem man er.  

De ting, der tjener et praktisk formål som lampeskærme eller gardiner, kan gives et personligt præg. Kun fantasien sætter grænser. 

Skriv en liste over hvad, der gør dig glad. Kig på din liste og tilføj disse ting til dit hjem. Det gør dit hjem mere unikt og personligt, med de ting du holder af og som giver dig glæde. 

Det er en god idé med jævne mellemrum at gentænke, om hjemmet stadig udtrykker, hvem du er. For vi ændrer dele af vores personlighed og interesser i løbet af livet. 

Når du føler dig godt tilpas i hjemmet, så har du også mere energi og mod på dagen. 

DEL ARTIKEL