Depression i foråret

Årstidernes indflydelse på vores humør er blevet beskrevet i årtusinder. Det er derfor noget overraskende, at Seasonal Affective Disorder (SAD), der på dansk kaldes vinterdepression, først blev beskrevet af psykiateren Norman Rosenthal i 1984.

Syndromet betegnes som en tilbagevendende depression på samme tid hvert år. Rosenthal forklarer, at mange mennesker føler sig mere udmattede om vinteren og er gladere og mere energiske om sommeren. “Det bliver en egentlig sygdom, når det har konsekvenser i folks liv og de for eksempel ikke er i stand til at komme på arbejde eller deres livskvalitet forsvinder,” fastslår han.  

Diagnosen SAD stilles, hvis patienten giver udtryk for depression i forbindelse med konkrete årstider. Det drejer sig som regel om efteråret og vinteren, og de fleste får det bedre i foråret og sommeren. Den danske betegnelse, vinterdepression, er derfor delvist dækkende. Den tager imidlertid ikke højde for, at depressionen også kan optræde i forbindelse med andre årstider. 

Man er dog ikke syg, blot fordi vejret og årstiderne påvirker humøret og energiniveauet. Det er almindeligt hos en stor del af befolkningen. I de mørke måneder er det almindeligt at føle sig mindre energisk og at føle et større behov for søvn.

Mennesket er programmeret til at være vågen og sove i en cyklus, der er omtrent 24 timer. Timingen reguleres af lyset, man udsættes for.  

En kirtel i hjernen, der producerer melatonin, kontrollerer, hvor søvnige vi føler os. I mørke får den os til at føle os søvnige og i morgenlyset hjælper den os med at vågne. 

De hårdeste måneder er mellem september og april hvert år. Mange dyr går i hi, når de mørke måneder står for døren og mange mennesker oplever ligeledes et mindre energiniveau.

Fænomenet rammer især os, der bor i Norden. Det er nemlig kun et problem i dele af verden, hvor kroppens daglige rytme forstyrres af årstidernes skiften og de få timers dagslys. 

De fleste oplever altså mindre energi i de mørke måneder, men der er tale om en egentlig depression, når manglen på sollys formørker ens generelle sindstilstand. Et almindeligt kendetegn er, at den lidende har svært ved at dyrke sociale relationer og ikke kan finde glæde i de aktiviteter, den pågældende ellers holder af.

”Tilstanden er kendetegnet ved udmattelse og manglende interesse i andre mennesker og aktiviteter. Den påvirker personens syn på livet og evne til at fungere normalt,” forklarer Angelos Halaris, der er professor i psykiatri. 

Det indre ur

Selvom det altså er mere end 30 år siden, at SAD blev defineret og selvom symptomerne sågar er blevet beskrevet i årtusinder, så er der stadigvæk usikkerhed om, hvorfor sygdommen faktisk opstår. 

Der er endnu ikke fuld klarhed over, hvorfor den mørke tid giver lavere energi og dårligere humør og hvorfor de lyse måneder giver mere energi og et bedre humør. Men de fleste teorier går på, at det drejer sig om det indre ur. 

En af de førende teorier går på, at mangel på lys påvirker dele af hjernen, der bestemmer over søvn, appetit, humør og aktivitetsniveau. Det indre ur kører i en 24 timers cyklus, som påvirker både vores adfærd og biologi. For eksempel hvornår vi føler os sultne, søvnige og aktive. 

En af teorierne går på, at nogle menneskers øjne er mindre følsomme over for lyset. Så når lyset bliver mindre skarpt, får de svært ved at synkronisere deres indre ur med omverdenen. 

En anden teori går på, at nogle mennesker producerer mere af hormonet melatonin om vinteren end om sommeren. Ifølge begge teorier så kan de mange timers mørke altså forvirre produktionen af det søvnregulerende hormon. 

”Når melatonin ikke reguleres korrekt, så fortæller det indre ur, at man skal blive ved med at sove, selvom alarmen ringer og livet kræver, at man vågner op,” forklarer Kelly Rohan, der er professor i psykologi. 

Så langt så godt. Men det er mindre klart, hvorfor den forvirrede døgnrytme skulle udløse en depression. En teori går på, at trætheden bliver uoverkommelig. Hvis man er meget træt, kan det udløse tristhed og manglende mod på livet. 

Når foråret kommer

De fleste vil opleve bedre humør og højere energiniveau i foråret. Et studie fra slutningen af 2018 fra det tyske Humboldt Universitet så på, hvordan solskin, temperaturer, vind og regn indvirker på humøret. 

Det er et interessant studie fra dansk synspunkt, fordi det forholder sig til tyske forsøgspersoner med et vejr, der minder om det danske. 

De 1.200 forsøgspersoner skulle skrive dagbog og fortælle om, hvor trætte de følte sig og om de var i godt eller dårligt humør. De positive følelser omfattede ’aktiv’, ’opmærksom’ og ’begejstret’, mens de negative omfattede ’irritabel’, ’frygtsom’, ’vred’ og så videre.  

Studiet sammenlignede følelserne med vejret på de enkelte dage. Resultaterne viste, at sollys havde indflydelse på, hvor trætte deltagerne følte sig. Når de fik sollys, følte de sig mindre trætte. 

Regnfulde dage kunne lægge en dæmper på humøret. Men når der var sollys, gjorde det, at humøret alligevel ikke blev så dårligt på de regnfulde dage.

Professor i psykologi, Mark Beecher, forklarer: ”Vi har set på mængden af sollys, der faktisk rammer jorden. Vi tog højde for overskyede dage, regnfulde dage og forurening. Men de viste sig ubetydelige. Den ting, der er allervigtigst, er tiden, der går mellem solopgang og nedgang.” 

Men det er ikke kun humøret, der nyder godt af solskin. Hukommelsen forbedres faktisk også, og man bliver mere modtagelig for ny information. “Når du går fra vinter til forår og bruger nok tid udendørs i foråret, så kan der ses en betydelig forbedring,” bekræfter Matthew Keller, professor i psykologi. 

I et forsøg skulle deltagere tilbringe tiden udendørs, mens solen skinnede. De kom i bedre humør og fik styrket hukommelse sammenlignet med deltagere, der blev indendørs. 

Humøret bliver altså forbedret, hvis man tilbringer tiden i solskin. Derimod bliver humøret faktisk forværret, hvis man bliver indendørs i solskin. Det fører også til dårligere hukommelse og mindre kreativitet. 

Budskabet er klart: Hvis du vil have glæde af de mentale fordele, så er det bare om at komme udenfor her i foråret. ”Der er stadig mere bevis på, at det gavner helbredet, hvis du får lys i løbet af dagen og især om morgenen. Det er godt for humøret, opmærksomheden og forbrændingen,” forklarer søvneksperten, Phyllis Zee. 

Hun forklarer også, at sollys har gavnlig effekt, der ikke kan opnås fra indendørsbelysning. Det anslås imidlertid, at folk i vestlige lande i gennemsnit tilbringer mere end 90 procent af deres liv indendørs.

“I tusindvis af generationer var vi jæger-samlere ude i dagslyset og udsat for den blå himmel,” konstaterer neurolog, George Brainard. ”For omkring et århundred siden, da Edison og andre udviklede det elektriske lys, blev vi primært indendørs-tilbringende væsener. Vi er blevet fjernet fra vores naturlige stimuli.”

Forskere har påpeget en sammenhæng mellem SAD og de ændringer, der sker i andre pattedyrs adfærd i forbindelse med årstidernes skiften. Det gælder for eksempel de pattedyr, der går i hi vinteren over og bryder ud i fuld energi om foråret. 

Dyrenes hjerne kan fornemme dagslængden og indstille deres adfærd. Nogle forskere mener endda, at det er personer med vinterdepression, der har de mest velfungerende hjerner. Deres hjerner reagerer stærkere på mørket og bliver mere udmattede og mindre energiske om vinteren. 

Det er muligt at for et par tusinde år siden, så var det dem, der gemte energien hen over vinteren og som sov og spiste mere, der klarede sig bedst, når vi kom til foråret. Denne teori går på, at det egentlig er folk med vinterdepression, der er bedst indstillet fra naturens side, men som er de uheldige i det moderne samfund. 

Men hvorfor er det så ikke os alle sammen, der påvirkes på samme måde af lys og mørke? En teori går på, at det kunstige lys, der omgiver os på arbejdspladsen og i hjemmet, undertrykker melatonin-produktionen. 

Det er muligt, at eftersom det kunstige lys omgiver os konstant hele året, så undertrykker det vores naturlige udsving i melatonin, altså sådan som det opleves hos folk med vinterdepression. 

”Det er naturligt, når ens adfærd ændrer sig med årstiderne. Det må ses i sammenhæng med, at der var engang, hvor vi ikke havde adgang til kunstigt lys. Hormonet melatonin udskilles om natten og spiller en rolle for både mennesker og dyr, fordi det regulerer vores humør og energiniveau. Kunstigt lys har hjulpet os med at holde melatonin-niveauet stabilt,” forklarer Norman Rosenthal. 

Hans teori går på, at mennesket generelt oplever kunstigt lys som dagslys. Men at patienter med SAD ikke er lige så følsomme over for lys, så de oplever ikke det kunstige lys som dagslys. 

Produktion af D-vitamin

Niveauet af D-vitamin i kroppen svinger afhængigt af årstiderne og hvor meget sollys, der kommer. 

Studier har vist, at der kan være en sammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin i kroppen og større sandsynlighed for depression. D-vitamin er nemlig vigtigt for produktionen af dopamin og serotonin, som er de signalstoffer, der giver os en følelse af glæde.

”Det er derfor oplagt, at der må være en sammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin og symptomer på depression. Studier har også vist, at deprimerede ofte har lavere niveauer af D-vitamin,” siger professor Michael Kimlin, der har skrevet en række artikler om sollys, D-vitamin og depression. 

Han fastslår derfor: ”Der er stærke beviser på, at det er vigtigt for det mentale helbred, at man får tilstrækkeligt med D-vitamin. Nogle få minutters sollys hver dag skulle være nok for de fleste mennesker til at bevare fornuftigt med D-vitamin.”

Et af de studier, som Michael Kimlin henviser til, blev udarbejdet af Vrije Universiteit Amsterdam og screenende over 1.200 personer for depression og sammenlignede med blodprøver for at undersøge niveauet af D-vitamin. Studiet viste, at de deprimerede deltagere generelt havde større mangel på D-vitamin. 

Studier har sammenlignet det mentale helbred hos folk, der arbejder på kontor med eller uden dagslys. Dem, der fik dagslys ind gennem vinduerne, oplevede bedre søvnvaner og generelt større velvære.

Fotoreceptorer i øjnene reagerer på sollyset og sender besked til dele af hjernen, der regulerer kroppens serotonin-niveau. Når serotonin-niveauet stiger, vil man typisk blive mere opmærksom, energifyldt og gladere. 

Du får ikke dækket behovet for D-vitamin fra kunstig belysning. Men hvis du ikke har mulighed for at tilbringe tiden udendørs, så vil du stadigvæk kunne få glæde af solen gennem et vindue. Det samme gælder serotonin. Man kan også få højere serotonin-niveau ved at sidde ved vinduet. 

Men det bedste er altså at komme ud i solen. Studier har vist en forbindelse mellem, hvor meget tid man bruger udendørs og et bedre humør. Et af disse studier bestod af 20 personer med depression. Nogle af dem blev fortalt, at de skulle bruge mere tid i solen, andre at de blot skulle gå til lægen. Efter to måneder havde dem, der havde tilbragt mere tid i solen, færre symptomer på depression. Resultatet blev forklaret med, at det øgede niveau af D-vitamin gav bedre humør. 

Sollys kan også hjælpe til at sænke vores blodtryk og derfor få os til at føle os mindre stressede. Kroppen reagerer på solens stråler og udvider blodårerne, hvorved blodtrykket falder, hjertefrekvensen sænkes og man føler sig mere afslappet. Sollys er altså en nem måde at styrke det mentale helbred. Det kræver blot, at man går ud, når solen er fremme. 

Forårs- og sommerdepression

Det er velkendt, at den mørke tid på året kan udløse depression eller depressionslignende symptomer. Derimod har de færreste nok hørt om sommerdepression. Men de lyse tider kan faktisk også udløse lignende symptomer.

Det anslås, at sommerdepression påvirker omkring én procent af befolkningen. Blandt personer med vinterdepression er det omkring ti procent, der også lider af sommerdepression. 

Selvmordsraten i de vestlige lande er endda højest i foråret og især april og maj. ”Hvis vi tager vinteren som udgangspunkt, så er der op til 60 procent højere selvmordsrate om foråret,” fastslår Fotis Papadopoulos, der er professor i psykiatri ved Universitetet i Uppsala, Sverige. Han har analyseret data fra mere end 12.000 selvmordsofre og kan se en sammenhæng mellem solskin og risikoen for selvmord. 

Det er faktisk ikke noget nyt, at der er flest selvmord om foråret. Det er blevet beskrevet siden begyndelsen af 1800-tallet. Det har længe undret forskere, hvorfor det er tilfældet. Det virker paradoksalt, at flest selvmord sker i foråret. Det ville virke mere logisk, hvis der var flest selvmord om vinteren, hvor flere er deprimerede.

For de fleste betyder foråret fornyet energi. Men for deprimerede kan det være stik modsat. Psykiateren, John Sharp fra det anerkendte Harvard University, har forsket i hvilken effekt de skiftende årstider har på vores mentale helbred og velvære. 

John Sharp forklarer forårets høje selvmordsrate med, at det kan være følelsesmæssigt hårdt, når omgivelserne bliver gladere og man ikke selv får mere glæde og energi. ”Det kan være rigtig hårdt, hvis man ikke oplever den naturlige energi, som andre får af årstiden.”

”De fleste føler en glæde, energi, optimisme og begejstring,” forklarer han om de følelser, som foråret vækker. ”Samtidig med at de fleste af os ruller ærmerne op og bruger mere tid udendørs, så er der andre, som har svært ved at komme i det humør. De får det faktisk dårligere.”

Mange mennesker ser foråret som noget positivt og en ny begyndelse. Det kan være i stærk kontrast til, hvordan folk med depression føler det. Den kontrast er med til at forstærke den deprimerende følelse og tilstand. Når solen skinner og andre er glade, så kan det altså føles ekstra forkert, at man er i dårligt humør. 

”Det er som om, at vinteren var en dyne, jeg kunne gemme mig under. Men i sommerens mange timer med dagslys, føler jeg mig mere udsat,” forklarer en deprimeret.

Forskerne ved Uppsala Universitet forklarer desuden, at den højere selvmordsrate kan skyldes udsvinget i serotonin. Når serotonin-niveauet stiger, påvirker det humøret og skulle egentlig føre til, at man bliver gladere. 

”Men nogle mennesker bliver mere fysisk aktive og ophidsede, hvilket kan gøre det mere sandsynligt, at de handler på deres tanker,” konstaterer Fotis Papadopoulos. 

Østrigske forskere har undersøgt alle selvmord, der fandt sted i Østrig over en 40-årig periode. Studiet viser tilsvarende, at der er flest selvmord på dage med solskin og at det øger tendensen til selvmord, hvis der også har været solskin i dagene forinden. 

Professor Matthaeus Willeit forklarer: ”Der er sammenhæng mellem antallet af selvmord og mængden af sollys de sidste to uger. Jo mere lys man har fået i en periode, desto større sandsynlighed for selvmord blandt folk, som i forvejen er selvmordstruede.”

Østrigerne forklarer det ligeledes med, at sollys øger niveauet af serotonin i hjernen. Signalstoffet påvirker humøret og adfærden. Signalstoffet giver en følelse af glæde, men det påvirker også til impulsive handlinger. For en person, der i forvejen tænker på selvmord, kan et øget niveau af serotonin altså føre til selvmord. 

Den frivillige organisation Depression Alliance, konstaterer, at tilstanden er sjælden, men uddyber: ”Det har meget at gøre med, at der er skrevet så lidt om den. Der bliver ikke talt om den. Så der er potentielt mange mennesker, der lider, men ikke er blevet diagnosticeret.”

”Vi bliver alle nødt til at sørge for, at folk omkring os, som virker unaturligt triste, får støtte og kommer til at tale med deres læge eller terapeut, i stedet for at de føler sig isolerede og alene,” fastslår psykiateren, John Sharp.