Depression blandt parkinsonramte

Cirka 50 procent af personer med Parkinson får depression. Der mangler imidlertid forståelse for, at Parkinson patienter ofte lider af depression, og der bliver ofte ikke taget hånd om det. 

Blandt dem, som får behandling mod depression, så er medicinering oftest anvendt. Men selvom de får antidepressiv medicin, så bliver mange ved med at lide af depression. 

Et studie viser, at Parkinson patienter kan lære teknikker til at håndtere deres tanker. Det hjælper patienterne mod depression. 

”De psykologiske komplikationer ved Parkinson har større indflydelse på livskvaliteten og den samlede funktionsdygtighed end bevægelsessymptomer ved sygdommen,” siger professor Roseanne Dobkin. 

”Ubehandlet depression kan accelerere fysisk og kognitiv svækkelse, mindske selvstændighed og gøre det svært at styre sit helbred ved at tage sin medicin, motionere og besøge fysioterapeuten.” 

72 Parkinson patienter deltog i studiet. De led alle sammen af depression. Det blev undersøgt, hvordan det påvirker symptomerne på depression, når patienter foruden den sædvanlige behandling også får terapi. 

Forløbet forholdt sig både til tanker og adfærd. De negative tanker kunne for eksempel lyde ”jeg har ingen kontrol” og adfærden kunne være, at patienten trak sig fra sociale sammenhænge.

Efter et halvt år havde de deltagere, som alene fik sædvanlig behandling, ikke opnået mindre depression. Men 40 procent af dem, der modtog terapi, havde fået en ”stor forbedring” i forhold til depression, angst og livskvalitet. 

”Studiet viser, at kognitiv adfærdsterapi virker og kan bruges sammen med standardbehandlingen,” konkluderer Rosanne Dobkin.

Det kan du gøre

I første omgang er det centralt at få sat fokus på, at Parkinson ramte ofte lider af depression. Kognitiv adfærdsterapi kan bruges til at lindre depression. 

Rosanne Dobkin er ansat ved Rutgers University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Neurology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

DEL ARTIKEL