Dynamisk psykoterapi på vej frem igen
Davanloos samtaleterapi danner grundlag for effektiv behandlingsform inden for sexologisk behandling.
”Hvilken indflydelse har et traume fra din tidlige barndom på dit parforhold? Hvordan kommer traumet til udtryk og hvordan kan blandede følelser i forhold til din partner og angst påvirke dine handlingsmønstre?”
Med det som udgangspunkt tager Sexologisk Ambulatorium i Sønderborg og Sexologisk Institut i Sorø afsæt i samtalen som løsning på seksuelle problemer. Fælles for behandlingen er ideen om, at klienten eller patienten kan opnå større indsigt i sine egne følelser og dermed tanke- og handlemønstre. Derved kan uhensigtsmæssige processer blive forandret. For eksempel kan angst være en medvirkende årsag til, at manden ikke kan få udløsning.
Affekt-fokuseret par- og sexterapi (APOS) er inspireret af den svenske psykolog, Lennart Lindgrens, par-teori-model og udviklet af cand.psych. og specialist i klinisk sexologi, Inger Bugge. APOS tager ligeledes afsæt i Davanloos korttidsdynamiske psykoterapi, som dermed for alvor har fået sin plads i behandlingen af par og personer med seksuelle udfordringer.
”Metoden tager udgangspunkt i blandede følelser, angst og psykisk forsvar, som påvirker vores handlinger i forhold til vores partner,” fortæller Phillip Keudel, der er ansvarlig speciallæge ved Sexologisk Ambulatorium, Sygehus Sønderjylland.
Han oplyser, at følelser, tidlige tilknytningstraumer og faktorer, der kan udløse konflikter i et parforhold, og hvordan de kan løses, nu er i fokus i Sygehus Sønderjyllands sexologiske behandling.
”I affekt-fokuseret par- og sexterapi ser vi det seksuelle problem som et psykologisk forsvar. Disse forsvar er ubevidste og kan være en reaktion på blandede følelser i forhold til partneren eller er tillært i tidligere tilknytninger og har dermed ikke nødvendigvis noget med partneren at gøre.”
”Derfor er det afgørende nødvendigt, at klienten får indsigt i disse ubevidste og uløste følelsesmæssige konflikter,” siger speciallægen og tilføjer: ”Metoden lægger vægt på ubevidste, følelsesmæssige konflikter og de relationer, man havde til nære omsorgspersoner, men der tages altid udgangspunkt i et aktuelt problem.”
I sin klassiske form er freudiansk psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd. I den aktuelle behandling i Sønderborg og Sorø er der typisk tale om tre til fem samtaler, når det handler om sexologisk rådgivning.
Par- og sexterapi kræver nogle gange 10 til 15 samtaler, alt efter problemet. Der er dermed tale om mere kortvarige behandlingsforløb, som bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds psykodynamiske tanker.
Flere årsager
Inger Bugge og Phillip Keudel fortæller, at selvom vores samfund, vores kultur og medierne er blevet mere liberale end i Freuds og Jungs tid, så er seksualitet stadig et område, som er svært at diskutere. Det er privat, personligt og intimt.
”Mine kollegaer og jeg har et ønske om at give plads og mulighed for at diskutere seksualitet og seksuelle problemer. Det vil vi gerne gøre for at øge bevidstheden om sammenhænge mellem krop, psyke og seksualitet, men også for at gøre opmærksom på, at man godt kan få hjælp, hvis man har et seksuelt problem. Som eksempel ser vi på manglende rejsning for at vise hvor mange faktorer, der kan påvirke et seksuelt problem, men også for at gøre det tydeligt, at et seksuelt symptom kan være tegn på en egentlig sygdom,” siger Phillip Keudel.
Erektion er en kompleks proces, som involverer kroppens funktioner, følelser og relationer i forhold til os selv og andre. Ligeledes betyder det, at manglende rejsning kan have forskellige årsager, som hver især kræver en anden form for behandling.
Ofte kan de forskellige årsager til problemet have indflydelse på hinanden. Selvom en fysisk sygdom, som diabetes, i starten kan udløse problemet, så kan den manglende rejsning i sig selv påvirke parforholdet og ens følelser.
”Sammenhæng og påvirkning af følelser, kroppen og relationen finder vi ved nærmest alle sygdomme og seksuelle problemer, selvom nogle aspekter nogle gange fylder mere end andre. Indenfor den kliniske sexologi arbejder vi derfor med den bio-psyko-sociale model, hvor alle aspekter søges afklaret og om muligt taget hånd om,” oplyser Phillip Keudel.
Gode erfaringer
En måde at undersøge om rejsningsproblemerne har en fysisk årsag eller er mere følelses- eller psykisk betinget er at spørge patienten, om han vågner med en morgenrejsning og om han kan onanere sig til en rejsning. Hvis disse spørgsmål kan besvares med ‘ja’, så er det meget usandsynligt, at rejsningsproblemet skyldes fysiske problemer.
”Hvis det ikke er tilfældet, bør der undersøges yderligere, inden man begynder behandlingen. Der findes mange årsager, som kan påvirke kroppens evne til at få rejsning. Erektionen opstår, idet blodtilførslen i penis tiltager, hvorimod blodafløbet aftager. Derfor er det vigtigt, at de små blodkar i penis, som nærmest fungerer som en svamp, er velfungerende. Hvis disse blodkar skades, kan det have en betydning for rejsningsevnen. Faktorer som kan påvirke det, er rygning, forhøjet blodtryk, overvægt, manglende motion, problemer med hjertet, sukkersyge eller tendens til dannelse af blodpropper.”
”Yderligere er der medicin, som kan nedsætte rejsningsevnen. Hormonerne har ligeledes stor indflydelse på erektionen, og disse bør også måles for at vurdere, om problemet ligger der. For eksempel testosteron: Hvis det falder under et vist niveau, så kan det have indflydelse på både rejsning og lyst,” fortæller Phillip Keudel.
Fordi blodkarrene i penis hører til de mindste og mest sensitive kar i kroppen, så bør et pludseligt, nytilkommet rejsningsproblem give anledning til et tjek af hjertefunktion og blodtryk.
”Når man forstår, hvilke faktorer der kan være med til at nedsætte rejsningen, giver det også mulighed for at ændre på nogle af dem. For eksempel kan regelmæssig motion forbedre erektionsevnen. Yderligere kan vægttab og rygestop medføre bedre rejsning. Bækkenbundstræning kan optimere funktionen af muskler, som ved spænding kan understøtte og styrke erektionen.”
”Også visse hjælpemidler kan forbedre rejsningen. For eksempel kan penisringe, som findes i forskellige former og materialer, hæmme blodtilbageløbet og dermed fremme rejsningen. Viagra og Cialis, to præparater som øger blodtilløbet i penis, kan også være med til at styrke rejsningsevnen, såfremt lysten og den rigtige stimulation er til stede.”
”Hvis man ønsker at tage vare på de relationelle og følelsesmæssige aspekter af et rejsningsproblem, så vil det typisk foregå i samtaler med en sexologisk rådgiver eller psykoterapeut, enten alene eller som par. Der findes forskellige metoder, der kan bruges til at hjælpe patienten og typisk har de forskellige behandlere specialiseret sig i en metode, som de er mest tilpas med at bruge, har mest erfaring i og har ført til gode resultater. Der er mulighed for at opsøge en rådgiver eller terapeut privat. Men man kan også henvises til sexologisk behandling på et sygehus,” afslutter Inger Bugge og Phillip Keudel.
INTENSIV KORTVARIG PSYKOTERAPI
Bag ISTDP står den iranskfødte psykoanalytiker Habib Davanloo, der indtil sin pension var professor på McGill University i Canada, hvor han udviklede behandlingsformen i 1960’erne.
Psykoterapien har været anvendt gennem tiderne, men blev først formaliseret og tilknyttet sammenhængende teoretiske systemer i begyndelsen af det 20. århundrede ved Sigmund Freud og Carl Gustav Jung i form af psykoanalysen.
ISTDP er en intensiv og kortvarig psykoterapi. Behandlingen er skræddersyet til den enkelte og hans eller hendes angst.
Behandlingsmetoden går ud på at gøre personen opmærksom på de ubevidste følelser. Når han eller hun er blevet bevidst herom, falder spændingen i kroppen og angsten aftager. Ofte er det tilstrækkeligt til at få det bedre.
Hvis man har meget lav tolerance for angst, hjælper behandlingen først, når man opbygger en forståelse for sin angst. Det sker ved at lære at forholde sig til kroppens reaktioner på angsten og at de fleste psykiske lidelser er baseret på tidlige traumer.
Efterhånden som angst-tolerancen bliver forbedret, vil personen begynde at opleve følelser mere sikkert.
De tidlige traumer kan sætte sig spor i blandt andet mave-tarmkanalen, åndedrætssystemet, immunsystemet, muskelsystemet og huden. De kan også resultere i manglende seksuel præstation.