Intro til resiliens og post-traumatisk vækst

Kan traumatiske oplevelser bidrage til en positiv udvikling? Ja, siger psykologer, der kalder det post-traumatisk vækst.

Psykologer mener, at traumatiske oplevelser faktisk kan udvikle os på positive måder. Det kan være et positivt lys i mørket, når man befinder sig i en hård tid. 

”Mennesker er programmeret til at være modstandsdygtige – til at vokse og lære af svære ting,” siger lektor Sarah Lowe. ”Det er helende i sig selv at vide, at vækst er muligt efter trauma,” bemærker psykolog Marie Roepke.

”Stadig mere forskning peger på, at hårde oplevelser kan føre til større mental styrke. Det er noget, som eksperter gerne vil lære mere om, så de kan hjælpe flere mennesker til at se den lyse side af forfærdelige oplevelser,” siger professor Jean Rhodes. 

Resiliens eller vækst

Nogle forskere betegner resiliens som evnen til at blive ved med at fungere normalt efter en stressende eller traumatisk oplevelse. “Når en person har været igennem noget og er i stand til at bevare et stabilt helbred, så er det resiliens,” siger professor George Bonanno.

Resiliens er dog ikke lig med, at man er helt upåvirket. Resiliente mennesker kan også mærke smerte i hårde tider. ”Det er naturligt at blive oprevet, når der sker noget. Hvis der er et tab, så er det okay at føle det. Men pointen er, at resiliente mennesker med tiden er i stand til at tilpasse sig og komme videre,” uddyber professoren.

Post-traumatisk vækst er trinnet højere, hvor oplevelsen kan være grundlaget for, at man for eksempel finder mere mening i livet eller får stærkere relationer til andre mennesker. 

Begrebet post-traumatisk vækst blev opfundet af psykologer ved University of North Carolina i 1990’erne. Begrebet udtrykker, at nogle mennesker oplever vækst på et eller flere punkter efter en stor livskrise eller traumatisk oplevelse.

Sarah Lowe er ansat ved Yale School of Public Health. Marie Roepke har ph.d. fra University of Pennsylvania. Jean Rhodes er ansat ved University of Massachusetts. George Bonanno er ansat ved Columbia University. 

Eksempler på post-traumatisk vækst

Post-traumatisk vækst vil sige, at en person, som har oplevet en traumatisk situation, får en positiv forandring på et eller flere punkter i livet.

Områderne, hvor der kan opleves en positiv forandring, inddeles overordnet set i 5: Dybere relationer til andre mennesker, nye perspektiver på livet, personlig styrke, spiritualitet og påskønnelse af livet. 

Hårde oplevelser kan give dig større forståelse for andre, som lider og som har det svært. Du kan altså bruge dine erfaringer til at yde hjælp og omsorg til andre, der står med samme eller lignende situation. 

”I vores forskning med kvinder, der har overlevet brystkræft, ser vi, at kvinderne får en større evne til at vise empati, være generøse og betragte andre i et positivt lys,” siger professor Mahendra Sharma. 

”Vi har set, at der er en sammenhæng mellem post-traumatisk vækst og større engagement i frivilligt arbejde. Før der sker en traumatisk oplevelse, så lever vi meget i vores egen verden og kigger efter os selv og vores kære,” siger professor Jean Rhodes.

Tab kan lære dig at sætte mere pris på de ting, du stadigvæk har. At åbne øjnene, opsøge og værdsætte det, du måske har taget for givet eller ikke har brugt så meget tid på. 

“Det oftest forekommende tema blandt de overlevende er den øgede påskønnelse af livet og at leve det fuldt ud, at se efter sine behov og at gøre sig selv til en prioritet,” siger Mahendra Sharma. 

De ting, der førhen gik os på eller irriterede os, bliver sat i perspektiv. Du lærer, at de ikke er så vigtige endda og ikke er værd at bruge kræfter på. 

Stærkere end du troede

Når du bliver ramt af en tragedie, vil du i første omgang ofte tvivle på din evne til at klare dig. Men så opdager du, at du faktisk er stærkere, end du troede. Det kan for eksempel være, at du viser dig mere tilgivende, end du troede. Eller at du viser dig bedre i stand til at skabe nye venskaber og sociale kontakter. 

For eksempel bemærker Mahendra Sharma: ”De overlevende følte sig stærkere mentalt og stolede på, at hvis de kunne overleve kræften, så kunne de klare hvad som helst.”

Man kan lære at se det gode, der kan komme ud af en forfærdelig situation. En kvinde, der fik amputeret sit ben efter en ulykke, opdagede eksempelvis, at hendes børn blev mere åbne, empatiske og omsorgsfulde over for mennesker, der er anderledes. 

”Når de overlevede kræften, førte det til overvejelser om meningen med livet eller de blev mere spirituelle,” siger Mahendra Sharma. Nogle af kvinderne fortalte således, at de var begyndt at leve mere ud fra de værdier, der virkelig betød noget for dem. 
Mahendra Sharma er ansat ved Bengaluru`s National Institute. Jean Rhodes er ansat ved University of Massachusetts. 

DEL ARTIKEL