Har psykisk sygdom sat dit sexliv i stå?

Sex og intimitet er pendulet, som holder parforholdets urværk i gang. Det er frustrerende for begge parter, hvis den ene part i forholdet har en psykisk sygdom, og det kan påvirke kvaliteten af intimiteten og nærheden i parforholdet. 

Seksuelle problemer er mere udbredte blandt personer med psykisk sygdom end hos resten af befolkningen. Det gælder især, hvis der indgår medicin i behandlingen. Problemerne kan f.eks. være manglende lyst, ophidselse, rejsning/lubrikation og evnen til at få orgasme. 

Sofie og Jens er hinandens sikre støtter. Det har de været igennem mange år. De elsker at opleve og rejse sammen og har igennem tiden formået at holde fast i sig selv og hinanden i et liv med børn, job og fritidsinteresser. Men siden Jens fik en depression, har det ikke været det samme. Mange dage er han kun en skygge af sig selv og Sofie har måttet træde ind i omsorgsrollen over for ham. 

Det har også betydet, at deres sexliv er gået i stå. Et sexliv, som ellers har været godt og velfungerende. Jens føler skam og skyld over ikke at kunne levere varen i soveværelset. Sofie er frustreret over situationen, men vil ikke presse Jens og ved ikke, hvad hun skal stille op. 

Eksemplet med Sofie og Jens er tænkt, men det er et godt billede på, hvad mange par kæmper med, fortæller Psykiatrifondens konsulent i sex og samliv, Mia Petersen.

”Sex og intimitet er et fundamentalt behov for alle mennesker. For de fleste mennesker, der lever i et fast parforhold, er parforholdet dét sted, hvor man udfolder sin seksuelle lyst. Derfor bør man også passe godt på sit sexliv og den seksuelle relation til sin partner.” 

Sexlivet gør parforholdet unikt

Det er selvfølgelig meget forskelligt fra par til par, hvor meget sex fylder i forholdet, uanset om der er blandet sygdom ind i billedet eller ej. Men Mia Petersen advarer imod at tage det for givet, så det ender i et platonisk forhold.

”Det helt unikke, man deler, når man er et par, er sex. Man kan dele meget og vigtige ting med mange andre i sit liv. Men din partner er nu engang – for de flestes vedkommende – den eneste, du har sex med. Så hvis den ene bliver ramt af f.eks. depression, angst eller noget alvorligere, og mister lysten til sex, så rokker det ved parforholdets fundament,” siger Mia Petersen.

Når ens partner er ramt af psykisk sygdom, kan problemet være dobbelt. Den mentale nedtur kan nemlig forplante sig til både hjerne og de nedre regioner for begge køn. Seksuelle problemer kan enten være en del af sygdomsbilledet eller være en bivirkning ved medicinen.

Minder om at få børn

For bedre at kunne forstå, hvordan det påvirker parforholdets kemi, sammenligner Mia Petersen med det at få børn og udfordringerne ved fortsat at have et godt og aktivt sexliv.

”Nogen kan måske genkende lignende problematikker, som opstår i kølvandet på at få børn. Dét ikke at få sovet nok, ikke at føle sig som sig selv, at ens krop ændrer sig og at der i det hele taget sker store ændringer i livet, som man ikke selv kan styre 100 %. Det kan gøre et godt og aktivt sexliv til en udfordring.”

Men heldigvis er der også nogle greb, man kan forsøge sig med for at få intimiteten tilbage – også når det gælder psykisk sygdom, forsikrer hun. 

Vær åben overfor det anderledes

Psykisk sygdom gør noget ved en persons måde at være på. Man er og føler sig anderledes. Det ændrer også vilkårene for, hvordan man er intim sammen med sin partner. Hvor man før vidste, hvad hinanden godt kunne lide, og hvad der fungerede godt i sexlivet, skal man nu i stedet være åben over for det nye og starte langsomt op på det intime og seksuelle igen.

”For det første handler det om tålmodighed og om, at man skal acceptere, at man måske ikke har sex på samme måde og på samme vilkår som før. Før måtte det måske godt være lige på og hurtigt. Nu skal det måske i stedet være sanseligt og ikke nødvendigvis have egentligt samleje som endemålet. Når den ene part pludselig er anderledes, betyder det også, at man må se på ens sexliv med nye øjne i en kortere eller længere periode,” siger Mia Petersen.

Tænd for de rigtige knapper

For det andet handler det om at være opmærksom på de forskellige roller, man får og pådutter hinanden.

”Ofte sker der det, at den, der er rask, tager sig meget af den anden. Det er helt naturligt, men ikke top sexet. Selvfølgelig skal man tage sig godt af hinanden, det ligger også i parforholdets natur. Men man skal også være opmærksom på, hvilken indvirkning det har på ens lyst til hinanden. For det er nogle andre følelser, vi trækker på, når vi viser omsorg for den anden, end når vi f.eks. flirter.”

Hvordan gør man så det rent konkret? Mia Petersens råd lyder, kort og godt, at I skal øve jer i at skille tingene ad:

”Det handler om at kunne slukke for nogle knapper og tænde for nogle andre på de rigtige tidspunkter. Om morgenen kan du have stået i en konfliktsituation med din partner, derefter en omsorgssituation, derefter en samarbejdssituation, og endelig om aftenen skal I så kunne møde hinanden i en seksuel situation. Det kan være svært for de fleste at skille ad!”

”Det er en balancegang, og min erfaring er, at de par, der løser den udfordring bedst, er dem, der formår at skille de forskellige situationer bedst muligt fra hinanden. Så når man har sex, skal man forsøge at undgå at blande dagens tidligere konflikt eller omsorgsrolle ind i det intime rum, man skaber sammen.”

Søg hjælp

Hvis du har ondt i benet, går du til lægen. Har du ondt i sindet, bliver du måske henvist til en psykiater eller psykolog. Men hvor kan du søge hjælp, hvis det kniber med sexlysten?

”Det kan altid betale sig at tale med en parterapeut, sexolog eller egen læge. Det er en investering i ens parforhold og det er en endnu bedre investering, at du gør det, før det bliver et stort, tabubelagt problem. Så tag det i opløbet,” siger Mia Petersen.

Kickstart sexlivet igen med datingsights

I nogle perioder med psykisk sygdom er en pause i sexlivet helt naturligt og det må aldrig blive et uoverskueligt pres at skulle ’levere varen’ eller føle sig presset til at gøre noget, man ikke har lyst til. Rådene her er til dig, som er klar til at genfinde lysten og intimiteten med din partner.

Aftal en række dates. F.eks. en til to gange om ugen, hvor I glemmer den psykiske sygdom eller andre problemer. Det går ud på at tage jer god tid, så den, der har det svært, ikke føler sig presset ud i noget eller ikke kan overskue det. På datene skal I være nysgerrige på hinandens kroppe, men I må ikke have samleje.

Første date. Tal om det, I godt kan lide og det, der er rart og dejligt. Det kan både være det, der føles fysisk dejligt og mentalt dejligt. I må gerne holde om hinanden og kysse.

Anden date. Læg jer tæt sammen med eller uden tøj på, og massér hinanden, rør ved hinanden, hold om hinanden og gør nogle af de ting ved hinanden, som I talte om sidst. Men I må ikke have samleje.

Tredje og fjerde date. Her dedikerer I én date til hver. Altså én date, hvor den enes lyst og tilfredsstillelse er i fokus, og én, hvor det er den andens tur til at være i centrum. Den, der giver, er på den måde ikke fokuseret på sin egen lyst, men kun på at give, og den anden er kun fokuseret på at modtage. Den, der er i fokus og modtager, må bede om alt muligt dejligt, men ikke samleje.

Femte date. På den sidste date, må I nu have sex og samleje, præcis som I har lyst til. Forhåbentligt har opstartsplanen sat gang i lagnerne og inspireret jer til at nyde og vælge sex mere til.