Nye hjerneceller livet igennem
Det er aldrig for sent at gro nye hjerneceller. Forskning giver håb til alle, der har problemer med hukommelsen. Neuroner bliver nemlig ved med at blive dannet langt hen i livet, også i alderdommen. Det kan endda lade sig gøre hos personer, der for eksempel lider af Alzheimers.
”Vi fandt frem til, at der sker aktiv neurogenese i hippocampus hos ældre personer, endda når de er godt op i 90’erne,” forklarer Orly Lazarov. Neurogenese er en betegnelse for, når der dannes nye neuroner.
Orly Lazarov er professor i anatomi og cellebiologi ved University of Illinois. “Det interessante er, at vi også så nogle nye neuroner i hjernen på mennesker med Alzheimers og svækket hukommelse.”
Det er altså bevis for at der skabes nye neuroner i hjernen hos alle mennesker sent i livet – endda hos personer med sygdomme, der påvirker hjernen.
I årevis har forskere ellers debatteret, om man er færdig med at udvikle hjerneceller, når man bliver voksen, eller om man danner nye livet igennem. Et af de største stridspunkter i hjerneforskningen handler således om, hvorvidt man kan udvikle nye neuroner efter ungdomsårene.
”At der opstår nye neuroner i hippocampus hos ældre mennesker betyder, at hvis vi kan finde en måde at fremme neurogenese, så kan vi blive i stand til at sænke eller forebygge kognitiv svækkelse hos ældre mennesker. Det gælder især i starten, som samtidig er den fase, hvor indgreb kan være mest effektive.”
I studiet har Orly Lazarov undersøgt væv fra hippocampus hos 18 afdøde mennesker med en gennemsnitsalder på 90 år.
Hippocampus spiller en vigtig rolle i indlæring og hukommelse. Mens folk med mental svækkelse og Alzheimers fik nye neuroner, så var niveauet dog betydeligt lavere end hos folk med normal hjernefunktion.
Spansk studie bekræfter
I et andet studie har spanske forskere undersøgt hjernevæv fra 13 personer, der var mellem 43 og 87 år, da de døde og som ikke led af hjernesygdomme.
María Llorens-Martín er hjerneforsker ved Autonomous University of Madrid. Hun har opdaget, at de raske hjerner bestod af nye neuroner på dødstidspunktet.
Men antallet falder betydeligt med alderen og med Alzheimers. Allerede i de tidlige stadier af Alzheimers bestod deres hjerner af kun halvt så mange friske neuroner – sammenlignet med de afdøde, der ikke havde Alzheimers.
Dette studie undersøgte ligeledes dannelse af neuroner i hippocampus, på grund af den vigtige rolle, som hippocampus spiller i forhold til indlæring, hukommelse og humør.
Studiet giver desuden et interessant svar på, hvorfor forskere så længe har været uenige om, hvorvidt der dannes nye neuroner og hvorfor undersøgelser af afdøde giver forskellige svar på spørgsmålet.
Studiet peger således på, at de tidligere undersøgelser på området har opnået misvisende resultater, fordi vævet fra de afdøde ikke er blevet behandlet på samme måde.
”I den samme hjerne kan vi finde adskillige nye neuroner eller slet ingen nye neuroner. Det afhænger af, hvordan vævet er blevet behandlet,” siger María Llorens-Martín.
For eksempel brugte et af de tidligere studier væv fra afdøde, der havde været opbevaret i måneder eller år.
”Efter et halvt år er det nærmest umuligt at finde de nye neuroner,” fortæller María Llorens-Martín. Styrken ved det nye studie består derfor i, at hjernerne blot havde været opbevaret i ét døgn, da undersøgelserne blev foretaget. ”Så fandt vi tusindvis af celler i hippocampus.”
Forskerne, som stod for de tidligere studier, er dog fortsat skeptiske. ”Vi synes ikke, at beviset for dannelse af nye neuroner i hippocampus hos voksne mennesker er overbevisende,” siger Shawn Sorrells, hjerneforsker ved University of Pittsburgh.
Shawn Sorrells peger på, at de studier ikke beviser noget punkt, hvor de nye neuroner kan udspringe fra. Shawn Sorrells bemærker desuden, at to af hjernerne fra hans studie i 2018 faktisk var mindre end 5 timer gamle, men at der alligevel ikke kunne findes bevis for nye neuroner.
María Llorens-Martín spekulerer: ”Jeg tror, vi skaber nye neuroner, lige så længe vi har brug for at lære nye ting. Dannelsen af nye neuroner falder imidlertid med 30 procent i de første stadier af Alzheimers.”
Ekstremt relevant
Sandrine Thuret er leder af laboratoriet for neurogenese og mentalt helbred ved King’s College London og hun sætter ord på studierne.
”Studierne er ekstremt relevante netop nu. De giver endnu et stærkt bevis for, at der sker neurogenese i hippocampus hos voksne.”
”Alzheimers kan ikke kureres ved at genopfriske neurogenese. Men det ville være fantastisk, hvis det er muligt at forebygge eller bremse symptomerne på Alzheimers i nogle år ved at holde gang i neurogenese,” afslutter Sandrine Thurlet.