Sladrer du på den gode måde?

”Det at dele informationer om hinanden er en del af det at være menneske,” siger professor Frank McAndrew fra Knox College, Illinois. 

”Alle mennesker sladrer,” påpeger han. ”Sladder er en adfærd, vi har arvet fra vores forfædre langt tilbage.”

For at kunne overleve og videreføre sine gener har det altid været nødvendigt at kende til mennesker omkring os. 

Hvem havde magtfulde venner, hvem klarede sig dårligt, hvem sov med hvem og hvem ville stikke en dolk i dig?

Så hvis man ikke interesserede sig for sladder, var man uheldigt stillet: ”Mennesker, der ikke interesserede sig for sladder, var dårlige til at skabe og bevare venskaber og alliancer. Så hvis man ikke var interesseret i den slags, forsvandt man ud af samfundet,” forklarer professoren.  

Negativ klang

Ordet ”sladder” har en negativ klang: når man sætter hinanden i dårligt lys eller deler informationer bag hinandens ryg. Det forbindes ofte med kulørte nyheder og simpel underholdning.

Men forskere fra Knox College og University of California viser med et nyere studie, at sladder har flere nuancer og forskellige formål. 

467 voksne bar en båndoptager i op til fem dage, som optog, hvad de sagde. Forskerne lyttede til optagelserne og analyserede alting, der kunne klassificeres som sladder. 

Ved sladder forstod de enhver snak om nogen, som ikke var til stede i samtalen. Forskerne inddelte deltagernes sladder i positiv, negativ og neutral ud fra en skala. 

Tallene viste, at næsten alle 467 deltagere sladrede. Blot 34 af deltagerne sladrede ikke. 75 procent af den sladder, der blev optaget, blev klassificeret som neutral – altså hverken positiv eller negativ.

Positiv sladder

Studiet afliver en myte om kvinders sladder. Godt nok sladrer kvinder samlet set mere end mænd – men kvinders sladder er som regel neutral. Mænd og kvinder sladrer således omtrent lige meget, når man ser på positiv og negativ sladder. Ekstroverte sladrer naturligt nok mere end introverte. 

Lektor i psykologi, Megan Robbins, bidrog til udarbejdelsen af studiet: ”Det er blot social information og vi lærer en masse om den sociale verden omkring os, når vi sladrer.” 

Hun uddyber: ”Sladder er en social egenskab. En ’god sladrer’ er en person, som folk har tillid til og som bruger oplysningen på en ansvarlig måde. Hvis du for eksempel finder ud af, at din venindes kæreste er hende utro, så sikrer du, at hun får det at vide. Det er ikke for at såre din veninde, men fordi det er vigtigt, at hun ved besked.”

”En ’dårlig sladrer’ gør det tværtimod med intentionen om selv at opnå en fordel eller for at skade andre. Det er for eksempel personen, der fortæller alle andre, når nogen fik et dårligt resultat til en eksamen.”

Professor i sociologi, Robb Willer fra Stanford University, er enig i sondringen mellem den gode og den dårlige sladrer. “Meget sladder er drevet af bekymring for andre og har positive sociale effekter.” 

Sladder kan desuden forebygge uhæderlig adfærd. Risikoen for at blive sladret om gør, at man er mere tilbøjelig til at opføre sig hæderligt.

”Når man spreder oplysninger om folk, der har opført sig dårligt, så giver det vores venner og omgangskreds mulighed for at vide, hvem de kan stole på. Risikoen for sladder virker afskrækkende og forebyggende, fordi folk vil forsøge at undgå et dårligt omdømme,” pointerer Robb Willer.  

Tips til bedre sladder

Her kommer tre tips, der hjælper dig med at sladre på en ansvarlig og fornuftig måde: 

1) Tænk dig godt om før du sladrer. Det handler blandt andet om, hvornår du sladrer og hvem du deler oplysningen med. Det handler først og fremmest om, hvorvidt din oplysning kan forebygge, at der sker noget dårligt. 

2) Lad være med at sladre for din egen skyld. Hvis du blot sladrer for din egen skyld, og hvis det endda kan skade andre, så lad være. 

3) Lad være med at fordreje oplysningerne. Fortæl tingene, som de er, og lad være med at overdrive.  

Studiet blev bragt i tidsskriftet Social Psychology and Personality Science.