Forfatter, der mistede to børn
Den svenske forfatter og præst Tomas Sjödin, der har mistet to børn, mener også, at fællesskabets store betydning er noget af det vigtigste, som livet har lært ham om sorg.
ID 29432566 © Tanya2 | Dreamstime.com
”Man er aldrig ensom i tab. Man tror, man er den eneste i verden, men der er andre. Det gør ikke sorgen mindre, men det er skønt at være sammen med andre, der har oplevet det samme. Vi har mistet børn. Folk med syge børn – og dem, som har mistet børn, kommer nu til os. Det er lægende for os at tale med dem”.
”Man bliver følelsesmæssig ensom i sådan et tab. Hvor bliver Gud af? Men med tiden sker der noget. Troen er stærkere end tvivlen. Det er 15 år siden, at min ene søn døde, og for 10 år siden døde den anden. Vi havde et håb, som vi mistede”, siger Tomas Sjödin.
Karl-Petter blev 15 år, og Ludvig blev 14 år. Tomas Sjödin har også sønnen John, der ikke har den hjernesygdom, som hans brødre havde.
”Man kan lære meget i livets værste stunder, i magtesløshed og afmagt. Man kan blive i stand til at erfare, at man kan modtage glæde og lys selvom, at man er trist. Hvis man tager imod og vender sig mod lyset”.
”Man kan lære at grine over noget midt i det sørgeligste, for man får et andet syn på livet. Vurderer ting anderledes. I dag undrer vi os over flere ting. I 15 år har vi passet syge børn. I en del år var de aktive, men i de sidste år havde de det skidt, og det var meget svært for os alle”, fortæller han.
”At leve med alvorligt syge børn medfører ofte, at man må give afkald på mange ting. Men det er tilladt at drømme. Det er det også på dødslejer, hvor man kan have brug for en pause fra den følelsesmæssige smerte, der kan virke overvældende”:
”Mens børnene levede, kunne vi kun rejse til steder, hvor de kunne være med i en kørestol. Alligevel læste jeg afbudsrejser til Italien, og jeg læste dem også højt for min hustru på et tidspunkt, hvor vi umuligt kunne rejse på grund af syge børn”, fortæller Tomas Sjödin.
En kort stund nød ægteparret så drømmen om sådan en rejse. Når man drømmer, så kan man i et kort øjeblik i tanker og følelser tage noget af kraften i drømmene med ind i hverdagslivet:
”Vi skal give plads til drømmene engang imellem. Drømme er energiskabende. De er retningsgivende. Og har man en drøm, så fortsætter man. ”Om man inta drømmer, bliver man galen”, pointerer Tomas Sjödin.
I dag tænker både han og hustruen Lotta: ”Vi kan være døde i morgen”, når de overvejer, om de har råd til noget. De tænker og lever meget i nuet.