Skal vi tale om stress?

Der er generelt to opfattelser, når det kommer til, om man skal beklage sig eller tie stille. Den ene gruppe mener, at hvis de tier stille om stressen, så vil de på et tidspunkt komme til at miste kontrollen og eksplodere over for chefen, kollegaer eller kunder. De mener derfor, at det er bedre at åbne op om følelserne og at det kan holde deres følelser under kontrol. 

Den anden gruppe mener til gengæld, at det blot vil føre til mere stress og negativitet, hvis man beklager sig. Efter deres opfattelse findes der bedre måder til et roligt sind: fokusér på løsninger i stedet for problemer, find det positive i situationen eller tænk på noget andet. 

Begge tilgange lyder jo egentlig meget fornuftige. Så hvem har mest ret?

Der findes faktisk forskning, som kan svare på spørgsmålet. Her kommer en liste med fordele og ulemper ved at beklage sig om stress på jobbet. 

Til fordel for at tale om hvor stresset du er: 

• Undgå katastrofe: Det er bedre end at miste besindelsen og eksplodere i raseri. Mange mennesker føler, at de kan ende i raseri, hvis de skjuler deres følelser i lang tid. 
• Øjeblikkelig lindring: Det kan føles godt at åbne op og komme af med sine følelser. Så det kan opleves som en renselse med øjeblikkelig effekt. 
• Føle sammenhold: Det kan være rart at få at vide, at ens kollegaer eller nærmeste faktisk tumler med de samme følelser. At de kan relatere til vores følelser og bekymrer sig om, hvad vi tænker. 
• Mulighed for nye løsninger: Når du åbner op om dine følelser og problemer, så byder det på chancen for ideer og løsninger, du ikke havde overvejet. Folk omkring os får mulighed for at komme med gode ideer, når de ved, hvad vi føler og oplever.

Imod at du taler om, hvor stresset du er:

• Stress smitter: Blot det at se andre, der er stressede, er faktisk nok til, at du selv kan blive stresset. Så når du åbner op om, hvor stresset du er, kan det udløse stress hos andre. Den stress vil så igen afspejle sig på dig.  
• Du bliver ham/hende, der beklager sig: Hvis du beklager dig for ofte, så kan du komme til at blive opfattet som den person, der altid er negativ. Du risikerer, at folk forsøger at undgå dig, fordi de forbinder dig med stress og negativitet.  
• Du kan blive afhængig af at beklage dig: Jo mere du beklager dig, desto mere bliver det en vane. Når det bliver en vane, så suger du negative oplevelser i livet til dig. Din hjerne er nu blevet indstillet på at opdage det negative og det bliver sværere at sætte pris på de behagelige facetter af jobbet og livet. 
• Dårligt for helbredet: Når vi beklager os, kan det få os i en stresset tilstand. Så når du beklager dig igen og igen, sætter du dig selv i en kronisk stress-tilstand. Hjernen bliver kun opmærksom på trusler. Vores krop er ikke beregnet til konstant stress. 

I stedet kan du benytte nogle tilgange, der er mere effektive, når det kommer til at lindre og forebygge stress, uden negative konsekvenser. 

Blandt de mere effektive og positive muligheder: 

• Åbn op over for nogen, der kan hjælpe dig: Giv personen et hurtigt resumé af, hvad du bøvler med og hvad du gerne vil have i stedet. Vælg en person, der er i stand til at forbedre din situation. Hvis du har en situation på jobbet, så fortæl det til din leder, HR eller lignende. 
• Undgå at skabe konflikt: Når vi er stressede, kommer vores følelser ofte til at føre os i konflikt. Næste gang du føler dig stresset og begynder at reagere verbalt, så læg mærke til din stemme. Forsøg at omstille dine tanker, så du får en varmere og venligere stemme og forsøg på at smile. 
• Humør er virkningsfuldt: Når vi griner, udløser det dopamin og endorfiner, som virker mod stress. Tænk på nogle af dine interesser, ferier eller glade oplevelser, som kan få dig til at smile eller grine. 
• Endelig kan det hjælpe dig at skrive dagbog: Du kan bearbejde dine følelser på skrift. Når du nedfælder, hvad der bekymrer eller irriterer dig, så vil du komme af med disse følelser og komme hurtigere videre. 
• Skriv også om taknemlighed: En god makker til din stress-dagbog er en taknemmelighedsdagbog. Taknemmelighed fremmer glæde og reducerer depression. En taknemmelighedsdagbog kan hjælpe dig med at få en vane, hvor du bemærker det positive i livet og bliver taknemlig. 

Et studie fra University of Virginia siger, at en ansat i gennemsnit selv beklager sig eller hører andre gøre det mindst fire gange dagligt. Denne tekst er baseret på en artikel skrevet af ph.d. Nadine Greiner med udgangspunkt i bogen ”Stress-less Leadership: How to Lead in Business and Life”, som hun selv har skrevet.