Stress i barndommen
En undersøgelse med en million danskere viser med al tydelighed, at stress i barndommen har afgørende betydning for levetiden. Forebyggelse kan gøre meget for folkesundheden.
Børn af alkohol- og stofmisbrugere dør tidligere end andre. Det samme gælder danskere, som har mistet en forældre i barndommen.
Har de stået uden hjælp fra omgivelserne, så er sandsynligheden for at de dør tidligere væsentligt øget. Store stressbelastninger i barndommen er således en betydelig risikofaktor for tidligt dødsfald.
Personer, der har været udsat for gentagne store belastninger – som at miste en forælder, psykisk sygdom i familien, fattigdom eller har været anbragt i plejefamilie – har en 4,5 gange større risiko for at dø i den tidlige voksenalder. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
”Barndommen lægger på mange måder fundamentet for voksenlivet. Den er central for vores fysiske og kognitive udvikling. Hvis udviklingen forstyrres, kan det have langvarige konsekvenser for både fysisk og mentalt helbred senere i livet,” forklarer professor Naja Hulvej Rod, Institut for Folkesundhedsvidenskab.
Forskerne har registreret stressende belastninger gennem barndommen for en million danske børn. ”Vi har opdelt børnene i fem grupper efter graden af stressbelastning gennem barndommen. Jo flere belastende oplevelser i barndommen, desto højere er dødeligheden i det tidlige voksenliv. For den mest udsatte gruppe er dødeligheden hele 4,5 gange højere,” fortæller professoren.
Hun gør opmærksom på, at den forhøjede dødelighed først og fremmest viser sig i selvmord og ulykker. Men studiet viser også en højere risiko for at dø af kræft i denne gruppe.
”Derfor skal vi tage initiativer til at mindske stress-belastninger i barndommen. Det kan for eksempel være en øget forebyggende indsats overfor alkohol og misbrug blandt voksne, som har børn. Støtte til børn, der mister en forælder. Forebyggelse af børnefattigdom og andre belastninger i barndommen,” mener Naja Hulvej Rod.
”Det er slående, at vi finder så stærke sammenhænge mellem en belastet barndom og dødelighed i den danske velfærdsstat, der blandt andet har til hensigt at fremme økonomisk stabilitet for familier og minimere sociale belastninger. Fra et internationalt perspektiv kan man være bekymret for, at disse sammenhænge er endnu stærkere i et mindre udbygget velfærdssystem,” siger hun.
Undersøgelsen er den største af sin art på verdensplan. Det har gjort det muligt for forskerne at se på samspillet mellem en række stress-belastninger og sociale belastninger gennem hele barndommen og hvordan det indvirker på dødeligheden.