Hvad er allergi?

Pollen, katteskæl, nødder og nikkel. For de fleste er det helt harmløse ting, men for omkring hver fjerde dansker er virkeligheden en anden. Deres immunforsvar opfatter disse stoffer som trusler og sætter gang i en kædereaktion, der kan give alt fra løbende næse til livstruende symptomer.

Omkring 1,5 millioner danskere er berørt af astma og allergi – og tallet stiger. Nyere forskning viser at danskere bliver mere og mere allergiske fra generation til generation.

Men hvad sker der egentlig i kroppen? Og hvorfor reagerer nogle mennesker, mens andre ikke gør?

Når immunforsvaret tager fejl

Dit immunforsvar er designet til at beskytte dig. Det skal genkende bakterier, virus og andre trusler – og bekæmpe dem.

Men hos mennesker med allergi sker der en fejl. Immunforsvaret identificerer harmløse stoffer som farlige. Det kan være pollen fra græsser, katteskæl (de fleste siger kattehår, men det er faktisk de små hudskæl fra katten der udløser reaktionen), eller bestemte proteiner i fødevarer.

Første gang du møder stoffet, sker der ikke noget synligt. Men dit immunforsvar husker det. Det producerer specielle antistoffer kaldet IgE-antistoffer, der er skræddersyet til at genkende netop det stof. Immunforsvaret gør det ved at instruere bestemte hvide blodlegemer (B-celler) i at danne disse antistoffer, som derefter cirkulerer i blodet.

Disse IgE-antistoffer sætter sig fast på overfladen af mastceller – en type immuncelle der fungerer som kroppens alarmsystem. Mastcellerne sidder i stort tal i hud, luftveje, tarme og andre væv, der har kontakt med omverdenen. De er fyldt med små korn af histamin og andre signalstoffer, klar til at frigive dem ved næste møde med allergenet.

Når reaktionen sker

Næste gang du møder det samme stof, er din krop klar til at forsvare sig mod det, den ser som en trussel.

Allergenet binder sig til IgE-antistofferne på mastcellerne. Det får mastcellerne til at "eksplodere" og frigive histamin, prostaglandiner og leukotriener – stoffer der tilsammen sætter gang i en betændelsesreaktion.

Histamin er det vigtigste af disse stoffer og årsagen til de fleste allergisymptomer. Normalt har histamin en nyttig funktion: Det hjælper immunforsvaret med at bekæmpe infektioner ved at udvide blodkar og tiltrække flere immunceller til det ramte område. Men ved allergi udløses histamin uden grund – og de samme mekanismer giver gener i stedet for gavn. Blodkarrene udvider sig, væv hæver, og slimhinderne producerer mere slim. Derfor får du løbende næse, kløende øjne, hævelser eller udslæt.

Reaktionen sker hurtigt – ofte inden for få minutter efter kontakt med allergenet.

Allergi påvirker hele kroppen

Selvom symptomerne ofte viser sig ét sted – i næsen, på huden, i lungerne – er allergi ikke bare en lokal reaktion.

Ifølge Lægehåndbogen på sundhed.dk påvirker allergi hele kroppen. Når du får pollen i næsen, kan det udløse betændelsesreaktioner i lungerne. Når du spiser noget du er allergisk overfor, kan det påvirke både tarme, hud og luftveje.

Det skyldes at immunforsvaret spreder signaler gennem hele kroppen via blodbanen. Immunceller aktiveres og vandrer ud til forskellige organer.

Derfor kan mennesker med pollenallergi også opleve træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær – ikke kun nysen og kløende øjne.

Forskel på allergi og intolerance

Mange forveksler allergi med intolerance. Men de to ting er grundlæggende forskellige.

Allergi involverer immunforsvaret. Kroppen producerer IgE-antistoffer og frigiver histamin. Selv små mængder af allergenet kan udløse reaktion. I værste fald kan det føre til anafylaksi – en akut allergisk reaktion hvor hele kroppen reagerer samtidig med hævelser i halsen, hudreaktioner og vejrtrækningsbesvær. Hvis blodtrykket falder kraftigt og kredsløbet svigter, udvikler anafylaksien sig til anafylaktisk chok – den mest alvorlige og livstruende form. Både anafylaksi og anafylaktisk chok kræver øjeblikkelig behandling med adrenalin.

Intolerance handler om fordøjelsessystemet. Kroppen mangler et enzym til at nedbryde et bestemt stof – for eksempel laktose i mælk. Det giver ubehag som oppustethed, mavepine eller diarré. Men immunforsvaret er ikke involveret, og det er ikke farligt.

Kontaktallergi – som eksem fra nikkel eller parfume – er en særlig type. Her er det ikke IgE-antistoffer, men T-lymfocytter (en type hvide blodlegemer), der reagerer. Reaktionen kommer typisk efter 1-2 dage i stedet for med det samme.

Hvorfor udvikler nogle allergi?

Arv spiller en stor rolle. Ifølge sundhed.dk har du:

• 5-10% risiko hvis ingen forældre har allergi
• 20-30% risiko hvis én forælder har allergi
• 40-50% risiko hvis begge forældre har allergi (forskellige typer)
• 70% risiko hvis begge forældre har allergi mod det samme allergen

Men arv er ikke hele forklaringen. Mange mennesker med allergiske forældre udvikler aldrig selv allergi, og omvendt kan allergi opstå uden familiehistorik.

Miljøfaktorer spiller også ind. Et dansk studie med over 52.000 deltagere viste at 30% havde IgE-antistoffer mod almindelige luftbårne allergener – men ikke alle af dem havde faktiske symptomer.

Det betyder at mange er følsomme over for allergener uden at have egentlig allergi. Noget i miljøet – måske infektioner, luftforurening, kostvaner eller stress – afgør om denne følsomhed udvikler sig til egentlig allergi.

En oversigtsartikel i tidsskriftet Clinical Reviews in Allergy & Immunology peger på at moderne livsstil med mindre kontakt til bakterier og parasitter kan spille en rolle. Immunforsvaret får mindre "træning" i at skelne mellem farlige og harmløse stoffer. Det er dog én teori blandt flere mulige forklaringer.

Hvad kan du gøre?

Hvis du har symptomer der kunne være allergi – nysen, kløe, udslæt, åndenød, mavegener – er første skridt at få det afklaret.

En læge kan hjælpe med at finde ud af om det er allergi, og i så fald hvad du reagerer på. Det sker typisk gennem blodprøver eller priktest. Læs mere i vores artikel om hvordan allergi diagnosticeres.

Når du ved hvad du er allergisk overfor, kan du lære at undgå det – eller få behandling der dæmper symptomerne. Der findes både medicin og allergivaccination til forskellige typer allergi. Læs mere om behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet.

Forskellige typer allergi

Allergi kan ramme mange steder i kroppen:

• Luftvejsallergi: Pollen, støvmider, skimmelsvamp, kæledyr
• Fødevareallergi: Mælk, æg, nødder, skaldyr, frugt
• Kontaktallergi: Nikkel, parfume, konserveringsmidler, latex
• Insektgift: Bier, hvepse

Hver type har sine særlige kendetegn og kræver forskellige strategier. Læs mere i vores guide til hvilke typer allergi der findes.

Videre læsning

• Hvilke typer allergi findes der? – Overblik over de mest almindelige allergi-typer i Danmark
• Hvordan diagnosticeres allergi? – Hvad sker der ved en allergiudredning?
• Sundhed.dk: Allergi, hvad er det? – Patienthåndbogen med grundlæggende information
• Astma-Allergi Danmark – Patientforening med rådgivning og støtte