Hvordan diagnosticeres allergi?

Du nyser hver morgen, får udslæt af visse fødevarer, eller har svært ved at trække vejret når du er i nærheden af katte. Men er det allergi – eller noget andet? Og hvordan finder du ud af præcis hvad du reagerer på?

At få en allergiudredning handler om at gå fra gætværk til viden. Det kan være forskellen på at undgå forkerte ting i årevis – eller at få en præcis diagnose der gør det muligt at håndtere din hverdag bedre. Denne artikel guider dig gennem hele processen: Fra hvornår du bør søge læge, til hvilke tests der findes, og hvad du kan forvente af en allergiudredning i Danmark.

Hvornår skal du søge læge?

Mange danskere lever med allergisymptomer uden at blive udredt. Men der er situationer hvor det giver god mening at få en afklaring på om du har allergi.

Du bør kontakte din læge hvis du oplever gentagne symptomer som nyseanfald, løbende næse, kløende øjne, udslæt eller vejrtrækningsproblemer – især hvis de kommer i bestemte situationer eller på bestemte årstider. Hvis symptomerne påvirker din søvn, arbejde eller livskvalitet, er det også en god idé at søge hjælp til at blive udredt.

Alvorlige reaktioner kræver akut handling. Oplever du hævelser i ansigt eller hals, vejrtrækningsproblemer eller svimmelhed efter at have spist noget bestemt eller efter at være blevet stukket af et insekt, skal du straks kontakte lægevagten eller skadestuen. Det kan være tegn på anafylaktisk chok – en livstruende allergisk reaktion.

Første skridt: Samtale med din læge

Din egen læge er udgangspunktet for en allergiudredning. Samtalen starter typisk med en grundig gennemgang af dine symptomer.

Lægen vil spørge ind til hvornår symptomerne opstår, hvor længe de varer, og om du har bemærket mønstre. Kommer nyseanfaldene hver forår? Får du udslæt efter at have spist bestemte fødevarer? Bliver du dårlig når du er hjemme hos venner med kæledyr?

Det kan være en stor hjælp at føre en symptom-dagbog i et par uger før lægebesøget. Notér hvornår du får symptomer, hvad du har spist, hvor du har været, og hvilke aktiviteter du har lavet. Det gør det lettere for lægen at se mønstre.

Lægen vil også spørge til din families sygehistorie. Allergi er delvist arvelig, så hvis dine forældre eller søskende har allergi, astma eller eksem, øger det sandsynligheden for at du også har det.

Hudpriktest – den hurtigste metode

Hudpriktest er ofte den første test lægen vil tilbyde. Den er hurtig, billig og kan udføres hos praktiserende læger med allergispeciale eller på hospitalernes allergiambulatorier.

Testen foregår ved at lægen sætter små dråber af forskellige allergener på din underarm eller ryg. Derefter prikkes huden let med en lille lancet gennem hver dråbe. Det gør ikke ondt – de fleste beskriver det som et lille prik.

Efter 15-20 minutter kan lægen aflæse resultatet. Hvis du er allergisk over for et af stofferne, vil der opstå en lille hævet, rød bule på det sted – lidt som et myggestik. Jo større bulen er, jo stærkere er reaktionen.

Hudpriktest kan afsløre allergi over for almindelige luftvejsallergener som pollen, støvmider, skimmelsvamp og kæledyr. Den kan også bruges til visse fødevareallergener. Testen er mest pålidelig til luftvejsallergi og mindre pålidelig til fødevareallergi, hvor falsk positive resultater er mere almindelige.

Du skal undgå antihistaminer i mindst tre dage før testen, da de kan påvirke resultatet. Lægen vil informere dig om dette.

Blodprøve – måling af IgE-antistoffer

Hvis hudpriktest ikke er mulig – for eksempel hvis du har udbredt eksem, tager medicin du ikke kan stoppe, eller er gravid – kan lægen i stedet tage en blodprøve.

Blodprøven måler specifikke IgE-antistoffer i dit blod. IgE-antistoffer er de stoffer immunforsvaret danner når det reagerer på allergener. Prøven kan vise om du har antistoffer mod bestemte allergener som græspollen, birk, kattehår eller nødder.

Fordelen ved blodprøven er at den ikke påvirkes af medicin, og at den kan tages selvom du har hudproblemer. Ulempen er at den tager længere tid – typisk får du svar efter nogle dage til en uge. Den er også dyrere end hudpriktest.

Et stort dansk studie testede over 25.000 bloddonorer for allergi-antistoffer. Studiet viste at 30 procent havde forhøjede IgE-antistoffer mod luftvejsallergener, men kun 19 procent havde faktiske symptomer på allergisk snue. Det viser en vigtig pointe: At have antistoffer betyder ikke nødvendigvis at du har symptomer. Derfor skal testresultatet altid ses i sammenhæng med dine faktiske symptomer.

Provokationstest – den mest præcise metode

Nogle gange er hudpriktest og blodprøve ikke nok til at stille en sikker diagnose. Det gælder især ved fødevareallergi eller hvis der er uoverensstemmelse mellem testsvar og symptomer.

I disse tilfælde kan en provokationstest være nødvendig. Provokationstest udføres på danske hospitaler og allergicentre og er en etableret del af allergiudredningen i Danmark. Her bliver du udsat for det mistænkte allergen under kontrollerede forhold. Ved fødevareprovokation spiser du gradvist stigende mængder af den mistænkte fødevare, mens læger overvåger dig nøje for reaktioner.

Provokationstest er den mest pålidelige metode til at bekræfte eller afkræfte allergi. Men den kræver tid, ressourcer og skal foregå på et sted med beredskab til at håndtere eventuelle alvorlige reaktioner. Den bruges ofte til børn – for eksempel for at finde ud af om et barn med mælkeallergi er vokset fra den og trygt kan begynde at drikke mælk igen.

Udredning hos speciallæge

Hvis din egen læge ikke kan stille en klar diagnose, eller hvis du har sammensatte eller alvorlige symptomer, vil du blive henvist til en speciallæge i allergologi.

I Danmark findes der specialiserede allergicentre på flere hospitaler. Dansk Allergi Center på Gentofte Hospital er et af de største og består af Hud- og Allergiafdelingen samt forskningscentret COPSAC (Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood), der forsker i astma og allergi hos børn.

Hos speciallægen får du en mere grundig udredning. Det kan omfatte flere forskellige tests, lungefunktionsundersøgelser hvis du har vejrtrækningsproblemer, eller avancerede provokationstests. Speciallægen har også mulighed for at teste for sjældnere allergener og kan håndtere sammensatte tilfælde hvor flere allergier optræder samtidig.

Ventetider i det danske sundhedsvæsen

Desværre er der ofte lange ventetider til allergiudredning i Danmark. Omkring en million danskere lider af luftvejsallergi, og ventetiderne til udredning kan være op til 31 uger nogle steder.

Sundhedsstyrelsen har givet allergiområdet et serviceeftersyn, og der er planer om at etablere flere specialiserede allergicentre for at nedbringe ventetiderne. Men indtil videre kan du opleve at skulle vente flere måneder på at komme til.

Hvis du har alvorlige symptomer eller mistanke om fødevareallergi hos et barn, kan du bede din læge om at prioritere henvisningen. Det kan i nogle tilfælde forkorte ventetiden.

Hvad kan testene ikke?

Hudpriktest og IgE-blodprøver kan kun påvise allergi – ikke intolerance. Hvis du mistænker intolerance som for eksempel laktoseintolerance, kræver det andre tests som en udåndingstest. Ved mistanke om cøliaki tages en blodprøve for bestemte antistoffer – men det er vigtigt at du ikke spiser glutenfrit inden testen, da det kan give et falskt negativt resultat.

Hvad viser testene – og hvad viser de ikke?

Det er vigtigt at forstå at allergitests ikke er perfekte. De kan give både falsk positive og falsk negative resultater.

Et positivt testresultat betyder at du har antistoffer mod et allergen eller reagerer på det i en hudtest. Men det betyder ikke nødvendigvis at du får symptomer i hverdagen. Omvendt kan du godt have allergi selvom testen er negativ – især hvis du blev testet på et tidspunkt hvor du ikke var udsat for allergenet.

Derfor skal testresultater altid tolkes sammen med din sygehistorie og symptomer. En erfaren læge vil se på helheden: Passer dine symptomer med testresultatet? Giver det mening tidsmæssigt og situationsmæssigt?

Nogle gange er diagnosen indlysende – du får røde øjne og nyser hver gang du er i nærheden af katte, og hudpriktest viser kraftig reaktion på kattehår. Andre gange kræver det mere detektivarbejde at finde frem til den præcise årsag.

Næste skridt efter diagnosen

Når du har fået stillet en allergi-diagnose, er næste skridt at finde ud af hvordan du bedst håndterer den. Det kan omfatte undgåelse af allergenet, medicinsk behandling eller i nogle tilfælde allergivaccination.

Læs mere om behandlingsmuligheder i det danske sundhedsvæsen, hvor vi gennemgår de forskellige måder at håndtere allergi på – fra antihistaminer til allergivaccination.

Hvis du vil vide mere om de forskellige typer allergi der kan diagnosticeres, kan du læse vores oversigt over allergi-typer.

Videre læsning

• Astma-Allergi Danmark – Landets største patientforening med rådgivning og støtte
• Dansk Selskab for Allergologi – Faglig organisation for allergilæger i Danmark
• Dansk befolkningsstudie om allergi – Forskning i sammenhængen mellem allergisymptomer og antistoffer i blodet