Hvilke typer allergi findes der?

Omkring 1,5 millioner danskere lever med allergi. Allergi er grundlæggende den samme tilstand – immunforsvaret der overreagerer – men den viser sig på vidt forskellige måder afhængigt af hvad du reagerer på. Du reagerer måske på birketræets pollen hver april, mens din kollega får udslæt af nikkel i smykker, og dit barn ikke kan tåle mælk.

Fælles for alle allergi-typer er at immunsystemet reagerer på stoffer, der ikke burde være farlige. Men symptomerne og hverdagens udfordringer varierer enormt. Denne artikel giver dig overblikket over de mest almindelige allergi-typer i Danmark – så du måske kan genkende din egen situation eller forstå hvad andre i din familie oplever.

Pollenallergi – når foråret bliver en prøvelse

Over en million danskere lider af pollenallergi, også kaldet høfeber. Det gør det til den mest udbredte allergi-type i landet. Cirka 10% af befolkningen oplever klassisk høfeber med sæsonbestemte symptomer.

Typiske symptomer:

• Løbende eller stoppet næse
• Nysen
• Kløende, røde og rindende øjne
• Træthed og hovedpine
• Kløe i ganen

Pollenallergi følger årets gang. Træpollen kommer om foråret (birk, el, hassel), græspollen dominerer sommeren, og ukrudtspollen fra bynke (en vild urt i kurvblomst-familien) rammer i sensommeren. Nogle reagerer kun på én pollentype, andre på flere.

Det særlige ved pollenallergi er at den ofte udvikler sig i barndommen eller ungdommen og kan ændre sig over tid. Mange oplever at symptomerne bliver værre år for år, mens andre er heldige at vokse fra dem.

Cirka 30% af mennesker med høfeber udvikler astma, så det er vigtigt at være opmærksom på vejrtrækningsproblemer. Læs mere om håndtering i vores artikel om pollenallergi – symptomer og håndtering.

Fødevareallergi – når maden bliver farlig

Fødevareallergi rammer særligt børn, men kan også udvikles som voksen. Omkring 6% af børn og 3-4% af voksne lever med ægte fødevareallergi – en allergisk reaktion hvor immunsystemet angriber bestemte proteiner i maden.

De hyppigste fødevareallergener hos børn er mælk, æg, soja og hvede. Mange børn vokser ud af disse allergier. Hos voksne er det oftere nødder, skaldyr og fisk der giver problemer – og disse allergier er typisk livslange.

Symptomerne kan variere fra milde til livstruende. Nogle får kløe i munden eller maveproblemer. Andre udvikler hævelser, åndedrætsbesvær eller anafylaksi – en potentielt dødelig reaktion der kræver øjeblikkelig behandling med en EpiPen (adrenalinpen).

Fødevareallergi kræver konstant årvågenhed. Du skal læse ingredienslister, spørge til madlavning på restauranter og altid have din medicin med. Læs mere i vores guide til fødevareallergi – hvad du skal vide.

Husk at fødevareallergi ikke er det samme som fødevareintolerance. Laktoseintolerance og glutenintolerance er ikke allergier – de involverer ikke immunsystemet på samme måde. Cøliaki er heller ikke en klassisk allergi, men en autoimmun tilstand.

Dyreallergi – mere end bare kattehår

Katte og hunde er de hyppigste årsager til dyreallergi, men også kaniner, heste, gnavere og fugle kan udløse reaktioner. Det er ikke pelsen i sig selv der giver allergi, men proteiner i dyrets spyt, urin og hudskæl.

Symptomerne ligner pollenallergi: Nysen, løbende næse, kløende øjne. Men nogle får også åndenød, hoste eller astma-lignende symptomer som hvæsende vejrtrækning og trykken for brystet – symptomer der adskiller sig fra de typiske allergi-symptomer i næse og øjne ved at ramme de nedre luftveje. Reaktionen kommer typisk inden for minutter efter kontakt med dyret eller efter at være i et rum hvor dyret har opholdt sig.

Det særlige ved dyreallergi er at den kan udvikles sent i livet – selv efter mange års problemfri kontakt med kæledyr. Forskning fra Københavns Universitet tyder på at tidlig kontakt med kæledyr faktisk kan beskytte mod allergi hos børn. Det vil sige at det at vokse op med en hund eller kat i hjemmet kan mindske risikoen – selvom kontakt senere i livet kan udløse allergi.

Behandlingen starter med at undgå dyret. Men for mange er det en umulig løsning når kæledyret er en del af familien. Her kan medicin og grundig rengøring hjælpe, selvom symptomerne sjældent forsvinder helt så længe dyret er i hjemmet.

Husstøvmideallergi – den usynlige plageånd

Husstøvmider er mikroskopiske dyr der lever i sengetøj, madrasser, tæpper og polstrede møbler. De trives i varme, fugtige miljøer og lever af hudskæl. Det er deres afføring der indeholder de allergifremkaldende proteiner.

Cirka 6-7% af danskerne har helårs-snue, hvor husstøvmider ofte er hovedårsagen. I modsætning til pollenallergi er symptomerne værst om natten og om morgenen – når du ligger i sengen omgivet af mider.

Symptomerne er kronisk stoppet næse, nysen (især om morgenen), hoste og astma-symptomer. Hos mennesker der allerede har eksem, kan husstøvmider forværre symptomerne. Fordi symptomerne er konstante året rundt, kan de være mere belastende end sæsonbestemt allergi.

Bekæmpelse handler om at mindske antallet af mider: Vask sengetøj ved minimum 60 grader, brug allergivenlige madrashynder, fjern tæpper og tunge gardiner, og hold luftfugtigheden under 50%. Fuldstændig at undgå mider er umuligt, men du kan mindske eksponeringen betydeligt.

Kontaktallergi – når huden reagerer

Kontaktallergi er anderledes end de andre allergi-typer. Her reagerer huden direkte på stoffer den kommer i kontakt med – og reaktionen er forsinket, typisk 1-2 dage efter kontakt. Det er ikke den samme type allergiske reaktion som ved for eksempel pollenallergi, men en forsinket immunreaktion i huden.

Cirka hver femte dansker oplever kontakteksem på et tidspunkt i livet. De hyppigste triggere er nikkel (i smykker, lynlåse, knapper), parfume, konserveringsmidler i kosmetik, gummi-kemikalier og visse planter.

Når huden udsættes for stoffet, udvikles der røde, kløende udslæt præcis på kontaktstedet. Huden kan blive hævet, få små blærer eller blive tør og skællende. Reaktionen kan brede sig hvis du rører ved andre kropsdele med stoffet på fingrene.

Videncenter for Allergi forsker specifikt i kontaktallergi fra kemiske stoffer i forbrugerprodukter. De påpeger at mange tilfælde kunne forebygges hvis produkter var bedre mærket.

Diagnosen stilles med en lappeprøve, hvor små mængder af mistænkte stoffer sættes på ryggen i to dage. Behandlingen er at undgå det udløsende stof – hvilket kan være udfordrende når det findes i mange hverdagsprodukter.

Atopisk eksem – når huden er kronisk betændt

Atopisk eksem (også kaldet børneeksem eller atopisk dermatitis) er en kronisk hudsygdom tæt forbundet med allergi. Det er ikke en allergi i sig selv, men en del af det der kaldes "den allergiske udvikling" – en tendens til at udvikle flere allergiske tilstande over tid.

Eksem viser sig som tør, kløende, rød hud med udslæt. Hos spædbørn ses det ofte i ansigtet og på hovedbunden. Hos større børn og voksne typisk i albuer, knæhaser og på hænderne. Kløen kan være så intens at den forstyrrer søvn og dagligdag.

Mange børn med atopisk eksem udvikler senere fødevareallergi, pollenallergi eller astma. Huden fungerer som en barriere, og når den er beskadiget af eksem, kan allergener lettere trænge ind og gøre immunsystemet overfølsomt.

Atopisk Eksem Forening tilbyder støtte og praktisk vejledning til familier. Behandlingen fokuserer på at pleje huden med fugtighedscreme, undgå triggere og bruge medicin ved opblussen.

Astma – når luftvejene snører sig sammen

Astma er en kronisk tilstand med vedvarende betændelse i luftvejene. Selvom ikke al astma er allergisk, er der en stærk sammenhæng: Cirka 70% af mennesker med astma har også allergisk eller ikke-allergisk snue.

Ved allergisk astma udløses anfald af de samme triggere som ved andre allergier: Pollen, husstøvmider, dyr, skimmelsvamp. Luftvejene bliver betændte og snører sig sammen, hvilket giver åndenød, pibende vejrtrækning, hoste og trykken for brystet.

Et dansk studie med næsten 53.000 bloddonorer fandt at 9% havde astma, og at allergisk overfølsomhed var den stærkeste risikofaktor. Studiet viste også at astma og høfeber ofte optræder sammen. Det skyldes at næse og lunger hænger tæt sammen – betændelse i næsen kan forplante sig til lungerne og omvendt, hvilket forklarer hvorfor mange med høfeber også udvikler astma over tid.

Astma kræver løbende behandling med forebyggende medicin og akut lindrende medicin (ofte kaldet "den blå inhalator"). Mange kan leve normalt med god astmakontrol, men ubehandlet astma kan være farligt.

Få afklaret din allergi-type

Hvis du genkender dig selv i en eller flere af disse beskrivelser, er næste skridt at få stillet en præcis diagnose. Det kræver typisk både en samtale med din læge om dine symptomer og objektive tests som blodprøve eller priktest.

En korrekt diagnose gør det muligt at målrette behandlingen og undgå de rigtige triggere. Det kan også afsløre om du har flere allergi-typer samtidig – hvilket er almindeligt.

Behandlingsmulighederne varierer afhængigt af allergi-typen, men fælles for alle er at kombinationen af allergen-undgåelse og medicin giver de bedste resultater.

Videre læsning

• Astma-Allergi Danmark – landets største patientforening med rådgivning og støtte
• Videncenter for Allergi – forskning i kontaktallergi og kemiske stoffer
• Dansk befolkningsstudie om allergi – forskning i udbredelse af allergi i Danmark