Søvn, hormoner og proteiner

Væskebehovet stiger og forbrændingen af kalorier falder, når man sover mindre. Samtidig påvirkes gener, proteiner og hormoner i kroppen ved ændret døgnrytme.

Generne, der regulerer centrale biologiske processer i immunsystem og stofskiftet, er ude af stand til at tilpasse sig nye søvnmønstre og spisetider. De kan ikke vænne sig til en ændret døgnrytme og lader sig kraftigt påvirke af ændringer. 

Det fremgår af forskning fra McGill University, der blev offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences i maj 2018. Formålet med studiet var at finde frem til, hvad natarbejde gør ved kroppen. 

I studiet ændredes deltagernes døgnrytme i fire døgn, så den svarede til, hvad man kan opleve, hvis man arbejder på nathold. Deltagerne sov om dagen og var vågne om natten for at efterligne natarbejderes liv.

”Det viste sig, at adskillige gener varierer over et døgn. Det har stor betydning for reguleringen af mange processer. Men næsten en fjerdedel af det, der betegnes ’rytmiske gener’, mistede deres biologiske rytme, efter at forsøgspersonerne blev udsat for en ændret døgnrytme,” siger professor Diane B. Boivin fra McGill University. 

Dertil kom, at næsten tre fjerdedele af de øvrige gener ikke kunne tilpasse sig. Det vil sige, at kun de resterende tre procent af generne var i stand til delvist at tilpasse sig.

“De observerede ændringer fortæller os, hvordan kroppen påvirkes og der kan opstå helbredsproblemer, såsom diabetes, fedme og hjerteproblemer, der oftere konstateres hos natholdsarbejdere,” forklarer professoren.  

Tørst og søvn

Kun få studier har undersøgt sammenhængen mellem søvn og væskebalance. Men ny forskning viser, at for lidt søvn også kan forværre væskebalancen. Det nye studie kommer fra Pennsylvania State University og blev offentliggjort i tidsskriftet Sleep i november 2018. 

Med data fra i alt 25.000 voksne viste det sig, at deltagere, der ofte kun sov i seks timer eller mindre, havde knapt 60 procent større sandsynlighed for dehydrering end dem, der sov i otte timer eller mere. 

”Hvis du kun får seks timers søvn hver nat, kan det påvirke din væskebalance,” konkluderer professor Asher Rosinger, der mener, at den forværrede væskebalance kan skyldes søvnens samspil med et hormon, der udløses i kroppen for at styre væskebalancen.

Dette hormon udløses senere i søvnen. Så hvis man ikke sover tilstrækkeligt mange timer, risikerer man at gå glip af det tidspunkt, hvor hormonet udløses. 

Har man alligevel ikke mulighed for at få seks timers søvn, så er det en god ide at drikke vand før og efter man går i seng, for at undgå dehydrering. 

Dehydrering kan have en række negative effekter. For eksempel mindre koncentration, dårligt humør, svækkede nyrer og ringere fysisk præstation.  

Færre kalorier

Forskning fra University of Colorado Boulder viser, at ændret døgnrytme kan forstyrre mere end 100 proteiner i blodet. Det gælder også proteiner, der har indflydelse på blodsukkeret, stofskiftet og immunforsvaret. 

Studiet undersøgte, hvordan proteiner i blodet varierer over en 24-timers periode – og hvordan ændret søvn og spisetider spiller ind. Forsøget bestod i at ændre forsøgspersonernes normale døgnrytme i et par døgn og at konstatere, hvordan det påvirkede proteinerne. 

Allerede det andet døgn begyndte proteinerne at blive forstyrret. Sådan at de, der normalt er aktive om dagen blev aktive om natten – og omvendt. Det gjaldt blandt andet glukagon, der er med til at regulere blodsukkeret. 

”Det kan være en ændring, der kan forklare, hvorfor folk med natarbejde har større risiko for type-2 diabetes,” mener professor Kenneth Wright fra University of Colorado Boulder.

Den ændrede døgnrytme påvirkede også et protein, der er med til at styre forbrændingen. Deltagerne forbrændte således ti procent færre kalorier, når døgnrytmen blev forstyrret.

”Det fortæller os, at når man oplever ting som jetlag eller et par nætter med skiftearbejde, ændrer man meget hurtigt sin normale fysiologi på en måde, der kan være skadeligt for helbredet,” forklarer professoren, der har offentliggjort sin forskning i tidsskriftet PNAS.

ARTIKLEN ER SKREVET AF:

Alexandra Larsen 

DEL ARTIKEL