Fællesskab betyder alt

”Selvom mange unge har en tendens til at tro, at berømmelse og hårdt arbejde vil bringe dem lykke her i livet, så er det faktisk vores sociale forbindelser, der er vigtigst for vores velvære.” Sådan siger Robert Waldinger, psykiater ved Massachusetts General Hospital og professor i psykiatri på Harvard Medical School. 

Robert Waldinger gør det samtidig klart, at det er vigtigt at tage vare på sin krop, men at det er helt afgørende at pleje sine kontakter til andre mennesker og at deltage i fællesskaber.

Hans antagelser bygger på forskning fra over godt 80 år på Harvard Universitet. Da forskere begyndte at forske i sundhed hos 268 kollegianere i 1938 under den store depression, håbede de at finde ud af, hvad man skulle gøre for at give mennesker nogle redskaber til at få et sundt og lykkeligt liv. 

”Det er entydigt, at de menneskelige fællesskaber har en afgørende betydning for, om vi får et godt liv”, konkluderer Robert Waldinger.

Da kollegiet kun bestod af mandlige studerende, var der ingen kvinder med i forsøget fra begyndelsen. Senere udvidede man forskningen til også at omfatte mændenes børn og ægtefæller i studierne. Man har også set på deltagernes sundhedsprojekter og deres bredere liv, herunder deres succeser og fiaskoer i karriere og ægteskab. 

”Det overraskende fund er, at vores relationer og hvor glade vi er i vores relationer, har en stærk indflydelse på vores helbred. Gode ​​gener og en velplejet krop er rare at have, men menneskelige relationer er bedre, hvis man vil leve et langt og et godt liv,” siger Robert Waldinger.

At generne også lader sig påvirke af vores evner til at etablere fællesskaber fremgår af en undersøgelse, som er lavet i samarbejde mellem flere institutioner, heriblandt Department of Human Genetics, University of Chicago. Det handler ifølge forskerne om at skabe sig et liv, der indeholder ægte positive, kærlige og trygge relationer til fællesskab, familie og venner. Samtidig har evnen til at skabe relationer til andre mennesker en betydning for genoprettelse af kroppen og helbredet efter et sygdomsforløb.

Fællesskaber har også betydning for kroppens produktion af endorfiner, når vi oplever succes,  lykke og glæde i andre menneskers nærvær. Gennem latteren udskilles en mængde endorfin, når vi griner.

Gode relationer

Foreningslivet afspejler på mange måder det danske fællesskab. I en undersøgelse fra foreningen Foreningsliv fremgår det, at stort set alle danskere indgår i en eller anden form for foreningsliv. Det betyder, at Danmark ofte betegnes som verdens mest forenings-ivrige folk.

Spørger man i landets største kommune målt på indbyggertal, Hovedstaden, anslår Kulturforvaltningen, at flere tusinde mødes hver dag i sociale fællesskaber. Det drejer sig om sportsklubber, ungdomsklubber og mange frivillige aktiviteter. Det samme er tilfældet hele landet over.

”Alle steder, hvor vi sammen om det, som den brasilianske pædagog Paulo Freire omtaler, som det fælles tredje”, fastslår professor Peter Berliner, Aarhus Universitet. Han gør det klart, at det drejer sig om at mødes om en fælles aktivitet. Det kan være alt fra tilrettelæggelsen af et loppemarked i den gade, man bor i, til en middag med gode venner eller fysiske aktiviteter. 

”Det centrale i at mødes er umiddelbart opgaven, som man mødes om, men det helt afgørende for os som mennesker er, at vi gør det sammen med andre i fællesskaber.”

Det er helt tydeligt, at vi har brug for fællesskaber og nogen tilrettelægger det mere end andre. Det gælder for eksempel de 8.000, som har skrevet sig op til et bofællesskab for at kunne være en del af et fællesskab med andre ligesindede, når de bliver ældre.

”Det er vigtigt, at vi har noget at være fælles om”, siger professor Peter Berliner. Det gælder alt fra teater, biograffilm, udstillinger, et løb, en strikkeklub eller en jazz-café. Det centrale er fællesskabet og relationerne til andre mennesker.

Det mest almindelige fællesskab er arbejdsfællesskabet. Mødet over frokosten eller løsningen af en opgave. Det er også i forbindelse med de sociale fællesskaber, at Arbejdstilsynet/Bedriftssundhedstjenesten har de største udfordringer. Hvert år gives der således flere tusinde påbud om dårligt arbejdsmiljø, som skyldes mobning eller dårligt mentalt arbejdsmiljø.