Lær hjernen at være til stede i nuet

Tilstedeværelse i nuet handler om mere end blot at slukke for sin telefon. Det siger hjerneforsker Judson Brewer.

ID 273713860 © Svitlana Kuchina | Dreamstime.com

”Det at undgå forstyrrelser er ikke nok til at lære os at være til stede i nuet. Tilstedeværelse kræver indblik i, hvordan vores hjerne virker,” mener han.

”Når vi ved, hvordan hjernen fungerer, så kan vi arbejde med den ved at hacke ind i det samme maskineri i hjernen, der distraherer os i første omgang.” 

Hjernen gentager adfærd, der er belønnende. Hvis hjernen kan vælge mellem to handlinger, hvor den ene er belønnende og den anden ikke er det, så vil hjernen vælge den belønnende. 

Så læg mærke til hvordan det føles, når du bliver distraheret, sammenlignet med når du er til stede i nuet. Med tiden så vil hjernen opdage, hvor negativt det er at blive distraheret. Nemlig følelsen af uro og dårlig kontakt til andre mennesker. 

Det vil også blive opfattet, hvor godt det føles at være til stede i nuet. Det vil fortælle hjernen, at tilstedeværelse er mest belønnende. 

Det kan du gøre

Læg mærke til hvordan det føles, når du bliver distraheret. Så hjernen kan lære, at det er mere belønnende at være til stede i nuet. 

Judson Brewer er ansat ved Brown University’s Mindfulness Center. Den oprindelige tekst blev bragt på inverse.com. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. 

DEL ARTIKEL