Vær i nuet og planlæg fremad

Forskning viser, at evnen til at planlægge fremad, men også leve i nuet, kan hjælpe dig i stressede perioder.

ID 128054433 © Fizkes | Dreamstime.com

Eller sagt på en anden måde: Dem, der får lagt en plan og samtidig lever i nuet, er bedre rustet til at forblive positive, når de møder udfordringer.

Studiet bestod af 223 deltagere. Deltagerne blev stillet spørgsmål, der undersøgte, i hvor høj grad de lagde planer for at reducere sandsynligheden for fremtidig stress. 

Over 9 dage besvarede de desuden spørgsmål om, hvilke stressorer de oplevede på arbejds- og hjemmefronten, og hvordan disse stressorer påvirkede deres humør og evne til at være i nuet. 

De deltagere, der både lagde planer og praktiserede en form for mindfulness, havde mindre tilbøjelighed til at blive negativt påvirket af stressorer. 

Deltagere, der kun lagde planer for fremtiden – eller omvendt kun fokuserede på nuet – blev til gengæld negativt påvirket af stressorer. 

Opnå balance

”Hvis du ser fremad og planlægger, så mindsker det risikoen for, at du møder stressende oplevelser,” bemærker professor Shevaun Neupert.

”Mindfulness er en ikke-dømmende bevidsthed om nuet. Det betyder bevidsthed om, hvad der foregår eller føles lige nu – uden at forsøge at ændre på det. Det er at acceptere her og nu.”

Når du har en negativ tanke, kan du lukke øjnene og fokusere på din vejrtrækning, mens den bevæger sig ind og ud af din krop. Det kan hurtigt bidrage til, at du slapper af og kommer tilbage i nuet. 

Det kan du gøre

Gør dit bedste for at planlægge og undgå stressorer. Men når stressorer alligevel opstår, så mød dem med en mindful tilgang.  

Sheuvaun Neupert er ansat ved North Carolina State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Personality and Individual Differences. 

DEL ARTIKEL