To timer i naturen

Flere nyere studier forholder sig til, hvordan naturoplevelser påvirker vores mentale helbred. Et af disse studier fastslår, at man skal opholde sig i naturen mindst to timer om ugen. 

Resultatet kommer efter interviews med 20.000 personer i England. Det fremkom, at deltagerne i gennemsnit brugte halvanden time i naturen hver uge. 

Blandt dem, som brugte lidt eller ingen tid i naturen, udtrykte halvdelen, at de ikke var tilfredse med livet. 

Der var større livsglæde blandt dem, som tilbragte mindst to timer om ugen i naturen. Her var det hver tredje, der udtrykte manglende livsglæde. 

Forskerne afprøvede resultatet på forskellige aldersgrupper, indkomstgrupper osv. ”Det der virkelig imponerende os var, at resultatet faktisk forekommer hos alle grupper,” fortæller Mathew White, University of Exeter. Så naturen har altså en gavnlig effekt for alle mennesker. 

”Opholdet behøver ikke at involvere motion. Du behøver altså ikke at løbe rundt i en park – det er nok bare at sidde på en bænk.” 

Forskerne var også overraskede over, at den gavnlige effekt er den samme, uanset om de to timer om ugen er et langt ophold eller flere kortvarige ophold. 

”To timer om ugen er forhåbentlig et realistisk mål for mange mennesker – og især når det endda kan fordeles over flere gange,” bemærker Mathew White. 

Han er begejstret over, at den gavnlige effekt kan opnås nærmest hvor som helst. Man behøver ikke at tage ud i en skov – men kan finde sin naturoplevelse i byen. 

Professor Terry Hartig fra Uppsala i Sverige tog del i studiet: ”Resultaterne giver vigtig information til praktiserende læger. De kan nu fortælle folk, at to timers ophold i naturen er gavnligt.” 

Forskerne bemærker, at deres resultater er i overensstemmelse med andre studier om skovbadning – også kaldet forest bathing eller shinrin-yoku. 

Du kan finde Mathew Whites artikel på denne hjemmeside: theconversation.com

DEL ARTIKEL