Tilbring tid i naturen

Blot 10 minutter i naturen er nok til, at du føler dig mindre fysisk eller psykisk stresset. Det fortæller et studie, som har forsøgt at give svar på, hvor lang tid du skal tilbringe i naturen, for at det sænker din stress. 

ID 272121444 © Zbynek Pospisil | Dreamstime.com

”Det tager kun kort tid, før fordelene opstår. Vi taler 10 minutter udendørs i et område med natur,” siger lektor Gen Meredith. 

Ifølge studiet så er det mest effektivt at opholde sig mellem 10 og 50 minutter i naturen for at gavne humøret, koncentrationen og fysiologiske markører som blodtryk og puls.

”Der sker selvfølgelig ikke en forværring efter 50 minutter i naturen. Men de fysiologiske og psykologiske fordele flader så at sige ud efter den tid,” bemærker Gen Meredith.  

Fordelene kan opnås ved at bevæge sig i naturen, men de opnås også ved at sidde stille i naturen.

Der behøver ikke være tale om for eksempel en park, en skov eller en have. Andre naturlige omgivelser vil også styrke dit mentale helbred.

Det kan du gøre

Du vil blive mindre stresset og nyde store helbredsmæssige fordele ved at tilbringe 10 minutter eller længere i naturen. 

Gen Meredith er ansat ved Cornell University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Frontiers in Psychology. 

DEL ARTIKEL