Socialt liv vigtigt for din hjerne
Hvis du er alene i for lang tid, så vil din hjerne faktisk krympe. Det viser et studie med en ekspedition, der tog til Sydpolen.
De 8 deltagere på ekspeditionen brugte 14 måneder på Sydpolen. De befandt sig alene med meget begrænset kontakt til andre mennesker.
”For at evaluere hvordan det påvirker hippocampus, når man bliver frataget social kontakt, udførte vi et studie med personer, der deltog i en polarekspedition. Ekspeditionen er kendetegnet ved miljømæssig ensformighed og længerevarende fysisk og social isolation,” siger lektor Alexander Stahn.
Den arktiske ekspedition var en perfekt mulighed for, at Alexander Stahn kunne undersøge, hvordan ekstrem isolation påvirker mennesket.
Når man er uden social kontakt i så lang tid, kan det ”fryse” stimuleringen af hjernen, som mennesket har brug for.
Scanninger viste, at dentate gyrus i hippocampus svandt betydeligt i volumen. Det er af stor betydning, idet dentate gyrus spiller en central rolle, når det kommer til læring og hukommelse.
Derudover svandt andre dele af hippocampus og den grå substans, der spiller en central rolle i bearbejdningen af information. Deltagerne klarede sig således dårligere i kognitive tests efter ekspeditionen.
Det kan du gøre
Studiet viser altså, at det er vigtigt for din hjerne, at du er socialt aktiv. Social isolation skader hjernen.
Alexander Stahn er ansat ved University of Pennsylvania. Studiet blev bragt i tidsskriftet New England Journal of Medicine.