Trist musik kan gøre dig glad

Forskere er nysgerrige på, hvorfor man kan finde på at lytte til vemodig musik. For det ville da nok give mere mening at lytte til glade sange, der kan hjælpe os med at komme i bedre humør.

Freie Universität Berlin har undersøgt de følelser, der opstår, når man lytter til triste sange. ”Det at folk søger og holder af trist musik kan virke paradoksalt. Når man nu tænker på samfundets og videnskabens store fokus på glæde som kilden til personligt velvære,” siger de to musik- og hjerneforskere, Liila Taruffi og Stefan Koelsch. De forholder sig til, hvad der foregår i hjernen, når man lytter til musik.

De to forskere undersøgte mere end 700 personer fra forskellige steder i verden. De ville vide, hvorfor man lytter til trist musik og hvilke følelser musikken kan fremkalde. Deres konklusion kan overraske: De har nemlig opdaget, at vemodig musik gavner humøret mere end positive sange. 

Reaktionen er mere kompleks, end når man lytter til glade popsange. Faktisk så udløser trist musik en blanding af forskellige følelser, der kan gavne det mentale helbred. 

Vækker gode minder

Sangene kan løfte humøret ved at vække særlige minder om glade oplevelser. Nostalgi er den følelse, der oftest fremkaldes. Denne proces fremmer desuden lytterens fantasi. 

Sammen med ’nostalgi’ kommer også det, som forskerne vælger at kalde ’melankoli’. Det er en sørgmodig sindstilstand, men uden at man er rigtig bedrøvet. ’Melankolien’ sætter gang i andre følelser, der gavner det mentale velvære. 

Den lyttende bliver mere følsom, omsorgsfuld og samvittighedsfuld. Den lyttende bliver muligvis bedre i stand til at styre og give udtryk for sine følelser og at opføre sig mere empatisk over for andre. 

Musikken kan altså bruges til at regulere og håndtere den tristhed, man gennemgår i sit liv. Det kan opleves som en følelsesmæssig forløsning at lytte til musikken, idet den hjælper til, at man kommer ud med sine følelser.

”Musik-udløst tristhed kan betragtes som en æstetisk, abstrakt belønning, men spiller også en rolle for velværet ved at virke trøstende og at regulere negativt humør,” forklarer Liila Taruffi og Stefan Koelsch. 

Man søger typisk til trist musik, når man føler sig alene eller presset, og det er især personer med stor empati og lav følelsesmæssig stabilitet, der lytter til musikken. 

Vemodig musik kan desuden fremkalde disse følelser:

• Musikken kan bruges til at give en følelse af omsorg og beskyttelse. Studier kalder denne gevinst ved musikken ‘den empatiske’. Den lyttede får det bedre ved at dele sine følelser og tristhed med et andet menneske gennem sangen.  
• Musikken gør, at man kan mærke lidt af tristheden, uden at den kommer for tæt på og bliver virkelig. Så man kan få lidt trist fornemmelse, men det gør ikke rigtig ondt. 
• Hvis man er i en trist situation og lytter til sådan musik, så giver musikken mulighed for, at man kan reflektere over sine følelser og sin situation. Den lyttende kan forestille sig, at han/hun udtrykker sig lige så følelsesladet som i sangene. 

Der bliver især lyttet til vemodige sange i disse livssituationer:

• Man lytter især til sådanne sange, når man er under følelsesmæssigt pres. Oplagte eksempler er, når der er knas i forholdet eller man lige er gået fra hinanden.  
• Derefter kommer situationer, hvor man for eksempel føler sig ensom, har hjemve eller savner en elsket person. I disse situationer kan sangene give omsorg, fordi de deler følelser, man selv oplever.

Nydelse, tryghed og smerte

Det engelske universitet Durham og det finske Jyväskylä har analyseret data fra mere end 2.400 personer og har ligeledes fundet frem til, at vemodige sange udløser forskellige følelsesmæssige reaktioner. 

Det er især tre følelsesmæssige reaktioner, der bliver bemærket: Nydelse, tryghed og smerte. Reaktionerne opstår, når glade eller triste minder bliver genopfrisket ved hjælp af musikken. 

Psykolog, Adrian North, forklarer, at der er to grupper af forklaringer på, hvorfor man får det bedre, når man lytter til trist musik. Den ene gruppe kalder han ’socialpsykologisk’ og den anden ’neurovidenskabelig’. Man kan få det bedre med sig selv og sin situation, når man ser andre, der har det værre. Man kan også få det bedre ved at lytte til musik, der udtrykker den situation, man selv befinder sig i. 

Psykologen hælder dog mest til de ’neurovidenskabelige’ forklaringer om de kemiske processer, der opstår i hjernen, når man lytter til musik. Det er muligt, at melankolsk musik aktiverer hormonet prolaktin. Kroppen forbereder sig på en traumatisk situation, og når situationen ikke opstår, så giver det en behagelig følelse. 

Det er dog ikke alle, der får det bedre af at lytte til vemodig musik – og nogle bliver selv sørgmodige. Det sker især, når sangene frembringer dårlige minder om dødsfald, skilsmisse, ødelagt kærlighed eller andre hårde oplevelser i livet. 

Den finske forsker, Henna-Riikka Peltola, forklarer: “Et stort antal mennesker forbinder også trist musik med smertelige oplevelser. Sådanne intense oplevelser lader til at være både mentalt og endda fysisk krævende og langt fra lystbetonede.”

Professor Tuomas Eerola supplerer og fortæller, at det netop var de forskelligartede reaktioner på vemodig musik, der vakte interessen for studiet: “Eksisterende studier i musikpsykologi og filmstudier har vist den underfundige nydelse, folk oplever ved at engagere sig med tragisk kunst.” 

”Vi ville undersøge det brede spektrum af oplevelser, som folk har med trist musik, og finde årsagerne til både at lytte til og at undgå den slags musik.” 

”Resultaterne hjælper os med at pege på, hvordan folk regulerer deres humør ved hjælp af musik. De har også betydning, når det kommer til forståelse af det paradoksale forhold mellem nydelse og negative følelser, som ses i kunst og fiktion.”

Modsatrettede følelser

Et studie fra universitetet i Tokyo underbygger, at trist musik kan udløse positive følelser. Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Psychology. Det er med til at forklare, hvorfor nogle holder af at lytte til trist musik. 

44 deltagere, både med og uden musikalsk baggrund, blev bedt om at lytte til et par triste og glade musikstykker. Deltagerne skulle ved hjælp af nøgleord beskrive deres egne følelser undervejs og hvilke følelser, de opfattede i musikken. 

Det gav interessante og modsatrettede resultater. Det vil sige, at selvom deltagerne opfattede musikken som tragisk, så blev de selv gladere. 

”Musik, der betragtes som trist, bringer faktisk romantiske følelser sammen med triste følelser. Uanset deres musikalske træning så oplever mennesker denne ambivalente følelse, når de lytter til trist musik,” forklarer de japanske forskere. 

I modsætning til tristhed i dagligdagen, så kan tristhed gennem kunst faktisk føles behageligt. Det er sandsynligvis, fordi den tristhed, der opleves i kunsten, ikke har konsekvenser i ens eget liv. Man kan nærme sig en følelse i kortere tid, og så forlade den sikkert og trygt lige når man har lyst. 

De uddyber: ”Følelser, der opleves i musikken, er ikke forbundet med nogen direkte fare eller skade. Derfor har vi endda mulighed for at nyde ubehagelige følelser som tristhed. Hvis vi lider af ubehagelige følelser i dagligdagen, så kan trist musik lindre de negative følelser.”