Planter er også sunde

Det er tydeligt for enhver, at vi bruger blomster, planter og træer – naturen – til at symbolisere særlige begivenheder i vores kultur. Den langstilkede røde rose anvendes typisk, når man er på frierfødder. Blomster bruges også som symboler i forbindelse med livets store begivenheder. Som en opmærksomhed over for den nybagte mor, som brudebuketter og ved begravelser. Den døde får ofte foldet sine hænder og anbragt en blomst på brystet.

Blomster gives også til fødselsdage, jubilæer, receptioner, ved sygebesøg, som velkomst på en ny arbejdsplads eller første gang man besøger mennesker, som man håber bliver ens venner. Blomster bruges også i andre kulturer. Det gælder for eksempel i buddhismen, hvor de troende giver Buddha blomster, som et udtryk for respekt og hengivenhed.

Alle, der giver blomster, vil derfor nok uanset kulturkreds være enige om, at de giver blomster for at udtrykke respekt, kærlighed eller en anden form for sympati eller følelser. Det er også en tradition – noget man nu engang gør. Målet er oftest, at modtageren skal opleve mental velbefindende. At der også følger en hel buket af æterisk olie med, det er en ekstra bonus. 

For som nævnt i artiklen om Skovbadning her i temaet, så findes der mere end 40.000 kendte terpenstrukturer i blomster, træer og planter. De har en lang række positive effekter på kroppen ved at være effektive mod inflammation i hjernen, leveren og bugspytkirtlen.

Natur i stuen

Flere forskningsresultater viser desuden, at potteplanter har en positiv indvirkning på vores sundhed. 

”De sænker det systoliske blodtryk. Forbedrer reaktionstider. De øger opmærksomheden. Forbedrer deltagelse både på arbejde og i skole. Øger produktiviteten på arbejdet. Forbedrer trivslen. Forbedrer opfattelsen af ​​rummet. Reducerer følelsen af angst under genoptræning fra kirurgi, og øger jobtilfredsheden”, skriver Lawrence Robinson og Jeanne Segal i det videnskabelige tidsskrift ’Mental Health Benefits’ i marts 2018, hvor de sammenfatter flere forskningsresultater om naturen indenfor.

Amerikanske arbejdsmiljøforskere fastslår, at den kognitive ydeevne er bedre i kontorer med planter. Japanerne har samlet forskningsresultater, som viser, at personer i lokaler med grønne planter er mere kreative end personer, som ikke er i nærheden af grønne planter. 

I 2008 fremlagde japanere og amerikanere i fællesskab forskningsresultater om, at patienter i sygehusværelser med blomster og planter havde brug for mindre smertestillende medicin, havde lavere systolisk blodtryk og pulsfrekvenser, var mindre ængstelige og trætte og generelt var i en mere positiv psykologisk tilstand end patienter i rum uden planter. 

Blomster i spisestuer er også en god idé, mener forskere fra Wageningen Universitet i Holland. Friske blomster på spisebordet synes ifølge forskningen at give folk bedre humør og det gælder særligt duftende blomster; de synes at sætte os i et godt humør og få os til at føle os mindre bekymrede.

Forskningsresultater viser også, at sammensætning af blomsternes farver i en buket har betydning. En buket med farver, der falder tæt på hinanden på farveskalaen, er mere beroligende end en buket, hvor farverne er modsat hinanden. Blomster med bløde og krumme former er mere afslappende end blomster, der stritter ud i luften. 

Et sundt islæt

Fra midten af 1800-tallet har først de velhavende og siden alle danskere – stort set uden undtagelse, også selvom de ikke er troende – taget grantræer ind i stuen. Ideen var tysk, og havde intet med forebyggelse og helbredelse at gøre, hvis man da lige ser bort fra den religiøse betydning.

Nu viser forskning, at grantræet også har en positiv indvirkning på os, når det står i stuen på et tidspunkt af året, hvor de færreste kommer meget udenfor. Der er ikke tale om egentlig skovbadning, men nåletræet indeholder en høj koncentration af de sundhedsfremmende terpenstrukturer. Således indeholder nåletræet en varieret gruppe af naturligt forekommende kulstofforbindelser, som primært produceres i planter og træer. Et af dem er blandt andet terpen D-limonene, der er effektivt mod bryst-, tarm-, bugspytkirtel-, lever- og tyktarmskræft. Man skal dog naturligvis være opmærksom på, at juletræet kan give allergiske reaktioner, sådan som det var beskrevet i magasinet i december. 

Fælles for de planter, blomster og træer, som vi tager ind i stuen er, at de består af flere tusinde æteriske olier, som udskilles og virker stimulerende og antiinflammatoriske.