Naturoplevelser giver bedre hukommelse
5 minutter i naturen. Det er ifølge et studie nok til at forbedre din hukommelse. Studiet blev præsenteret i tidsskriftet Journal of Positive Psychology.
ID 26944839 © Dmitry Panchenko | Dreamstime.com
“Disse resultater er særligt interessante, idet de helbredsmæssige fordele kan opnås både nemt og hurtigt,” forklarer Kathrine Arbuthnott, Campion College. ”Vi fandt på at presse grænserne til det yderste og se hvor hurtigt effekten faktisk opnås.”
123 universitetsstuderende deltog i studiet. Studerende, der tilbragte fem minutter i en park, kom i bedre humør end dem, som sad i et laboratorium uden vinduer.
Fem minutter i naturlige omgivelser er således nok til at komme i bedre humør og blive mere modtagelig for ny viden.
Studerende som tilbragte 15 minutter i parken oplevede de samme forbedringer, som dem der alene brugte 5 minutter.
5 minutter er altså nok – og det kan ”ikke betale sig” at opholde sig i længere tid.
”Der er to vigtige pointer,” fortæller Kathrine Arbuthnott. ”Når du har brug for at blive ladet op, så er det den hurtigste og nemmeste måde at bruge et par minutter i naturen. Det er bedst at gå udenfor, men det er faktisk nok bare at forestille sig et sted i naturen.”
”Den anden pointe drejer sig om, at naturen er vigtig for vores mentale helbred. Så vi bør bevare naturen i vores omgivelser.”