Det gør spiritualitet ved din hjerne

Andrew Newberg er amerikansk hjerneforsker. I 1990’erne begyndte han at undersøge, hvad der sker i hjernen, når man mediterer. Lige siden har han været den førende forsker i neurotheology. 

Han er fascineret af spørgsmål om, hvad mennesker opfatter som virkelighed. Det fascinerer ham, når spirituelle fortæller, at de oplever en virkelighed, som er større eller mere virkelig, end den vi oplever til hverdag. ”Folk fortæller, at de kommer ud over deres egen hjerne og ud over sig selv.”

”Jeg tror, at disse oplevelser må tages meget seriøst. Jeg mener, at de fortæller os om, hvad der er virkelighed og hvordan vi opfatter virkelighed.” 

Han uddyber, at denne viden kan bruges til at forstå, hvordan religion og spiritualitet påvirker helbredet. Som eksempel siger han, at scanninger af hjernen i forbindelse med meditation kan være med til at forklare, hvorfor mediterende generelt har lavere blodtryk og mindre depression. 

Hvad er neurotheology?

”Vi undersøger, hvad der sker i hjernen, når man befinder sig i en spirituel tilstand, ligesom meditation eller bøn,” forklarer Newberg. 

Newbergs forskning var usædvanlig tilbage i 1990’erne. Siden da er området vokset markant og der kommer hele tiden ny viden. ”Indtil for omkring 20 år siden var vi aldrig i stand til at se noget. Så det er i den grad en udvikling,” fortæller Newberg. 

I tusindvis af år har mennesket beskæftiget sig med religion og spiritualitet. Men det er altså først for nylig, at forskningen er begyndt at få indblik i, hvad der sker i hjernen. 

“Forskningen viser, at Gud kun kan opfattes og opleves ved hjælp af hjernen. Men vi kan ikke besvare, om Gud faktisk findes,” understreger Newberg. 

Større end os

”Vi anvender en bredere og moderne definition af spiritualitet, der er uafhængig af religion. Uanset om den ting, der får en person til at føle en forbindelse med noget større, drejer sig om kirken, naturen eller et fyldt stadion og en sportsbegivenhed, så udløser det samme effekt i hjernen.”

Spiritualitet beskrives ofte som en oplevelse af forbindelse med noget, der er større end os selv. Det behøver ikke at handle om Gud. Det kan også være en følelse af at være til stede og i ét med naturen. Når man oplever at være forbundet med naturen, kan det give følelsen af energi og styrke. 

Det er desuden følelsen af en absolut ro eller en større mening. Tilstanden kan opnås i kirken, hjemme eller udendørs – eller hvor som helst. 

Empati

Studier med kristne, muslimer, jøder og buddhister viser, at de samme områder i hjernen lyser op, når de forholder sig til religiøse eller spirituelle spørgsmål. Så selvom de religiøse eller spirituelle handlinger ser forskellige ud udefra, er de faktisk ganske ens i hjernen. 

Ved hjernescanninger så har Newberg opdaget, at spiritualitet øger aktiviteten i det limbiske system. Altså det system, der er involveret i følelseslivet.

Når de spirituelle forsøgspersoner bliver bedt om at tænke på Gud, så aktiveres de samme dele af hjernen som ved empatiske opgaver, for eksempel når man skal se en situation fra en andens synspunkt. 

Når forsøgspersonerne bliver bedt om at overveje spørgsmålet ”Guds vilje guider mine handlinger”, så aktiverer det de samme områder, som når mennesker viser forståelse og empati for hinanden. 

Når de bliver bedt om at forholde sig til udsagnet ”Gud er vred”, så lyser det op i dele af hjernen, som er vigtige for social intelligens. 

Nogle af de samme dele af hjernen aktiveres hos folk, når de beder, som når de taler med en anden person. ”For hjernen svarer det at tale med Gud til at tale med en anden person,” fortæller Newberg. 

Han mener, at det giver mening, fordi Gud for kristne opleves i en personlig skikkelse, som man kan tale med. 

Hos personer, som er meget engagerede i religiøs eller spirituel adfærd, kan det faktisk aflæses, at dele af hjernen relateret til empati og følelser, bliver større end hos gennemsnittet.

Opmærksomhed

I forbindelse med spiritualitet ses der ofte en effekt i et område af hjernen, der har indflydelse på opmærksomheden. 

Newberg forklarer, at spirituelle øvelser, hvor man fokuserer på noget igen og igen, som regel aktiverer frontallapperne. De er vigtige for opmærksomheden og koncentrationen. 

Flere studier har vist, at folk, der øver meditation eller har bedt i mange år, har større aktivitet og mere hjernevæv i frontallapperne. 

Til gengæld medfører meditation en mindre aktivitet i amygdala, som håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Det hænger godt sammen med, at meditation gør os mere afslappede.  

Tidsfornemmelse

I forbindelse med spiritualitet kan der aflæses en mindsket aktivitet i områder af hjernen, der normalt forholder sig til tid og sted. 

Den mindskede aktivitet kan indebære, at personen midlertidigt mister forbindelsen med sig selv og forbindes med noget større. Den reducerede aktivitet slører nemlig de opfattede linjer mellem personen og omverdenen. 

”Det lader til, at hjernen er bygget på en sådan måde, at det tillader os mennesker at få overnaturlige oplevelser ekstremt nemt. Det forstærker vores tro på en større kraft,” fortæller Newberg.  

Scanningerne viser desuden, at spiritualitet aktiverer de samme områder i hjernen, som aktiveres ved eksempelvis sex, stoffer og gambling. Newberg mener, at det forklarer, hvorfor spiritualitet kan beskrives som en euforisk oplevelse. 

Neurotheology vil højst sandsynligt fortsætte sin udvikling, og i takt med nye teknikker, vil forskningsområdet give flere svar på samspillet mellem spiritualitet og hjernen. I starten af 2019 offentliggjorde tidsskriftet Brain and Behavior for eksempel et studie, der viser, at religion og spiritualitet mindsker risikoen for depression.