Brudt søvn er bedst
Nyere dansk forskning i signalstoffet noradrenalin får os til at se på søvnen på en ny måde.
ID 81742529 | Bed © Andrea De Martin | Dreamstime.com
Det er velkendt, at søvn har alle mulige gode egenskaber for mennesker. Søvn renser ud i affaldsstoffer, forebygger Alzheimers og styrker hukommelsen.
Samtidig synes det klart for de fleste, at en sammenhængende ubrudt søvn er det bedste, man kan få. Men nu viser ny forskning, at en god nats søvn også skal være afbrudt.
”Ja. Det er ligefrem afgørende for vores hukommelse, at vi vågner flere gange i løbet af natten,” siger søvnforsker Celia Kjærby, Københavns Universitet.
”Vi har brug for at vågne og det er et udtryk for, at vi sover godt, at nattesøvnen afbrydes,” fortæller Celia Kjærby og tilføjer, at signalstoffet noradrenalin har en afgørende betydning for vores hukommelse.
”Vi skal med andre ord vågne rigtig mange gange, selvom de fleste finder det møgirriterende at vågne midt om natten, når man egentlig bare gerne vil sove.”
I studiet har forskerne fundet ud af, at stress-signalstoffet noradrenalin, som blandt andet er relateret til kroppens “kamp eller flugt” respons, vækker os utallige gange om natten. Det viser også, at det er en del af en sund søvn, at søvnen brydes og at det fremmer søvnfaserne og hukommelsen.
”De vågne perioder, som skyldes noradrenalin kan dog ikke sammenlignes med at ligge vågen i lange perioder uden at kunne sove. Således oplever vi egentlig ikke den opvågning, som skyldes noradrenalin dale, selvom hjernen teknisk set vågner over 100 gange om natten,” fortæller Celia Kjærby, som oplyser, at der neurologisk er tale om en opvågning, da hjernens aktivitet i et kort øjeblik er den samme, som når vi er vågne.
”I studiet har vi undersøgt mus, men man kan med stor sandsynlighed oversætte vores forskning til også at gælde mennesker, da der er tale om basale biologiske mekanismer – altså mekanismer som findes i alle pattedyr,” anfører forskeren.
Samtidig viser studiet, at de mus, der havde flest dybe noradrenalin-dale, huskede bedre.
”Musene fik ’superhukommelse’. De kunne bedre huske, hvad de havde lært, inden de lagde sig til at sove, hvis de havde mange dybe noradrenalin-dale,” siger Celia Kjærby.
Hun fortæller, at hun først gav musene lov til at snuse til to ens genstande. Herefter blev de lagt til at sove og så kom de tilbage til genstandene, men hvor en af genstandene var skiftet ud. De mus, der havde været hyppigst nede i noradrenalin-niveau, undersøgte i højere grad den nye genstand. Det betyder, at musen kunne huske, at den tidligere havde undersøgt den anden genstand.
”Det tyder på at noradrenalin-dynamikken styrer de søvnprocesser, der er vigtigt for hukommelsen,” siger Celia Kjærby.
Ud over at det nye studie løfter sløret for en del af søvnens maskinrum, man ellers ikke har kendt til, så giver det stof til eftertanke i forhold til medicin mod eksempelvis depression.
”Der er derfor brug for øget fokus på, hvorledes forskellige typer af medicin, der regulerer noradrenalin, påvirker søvn. Så i fremtiden bør man udvikle medicin, der bevarer noradrenalin-bølgerne under søvn,” påpeger søvnforsker Celia Kjærby.