Søvnapnø – En gene for mange

Godt 250.000 danskere har søvnapnø. Alligevel er kun 60.000 i behandling. Det betyder, at rigtig mange går rundt med uopdaget søvnapnø. En lidelse, som er med til at forhindre en tilfredsstillende nattesøvn, når lufttilførslen stopper i flere korte perioder under søvnen.

”Det er klart, at søvnapnø påvirker folk hele døgnet rundt”, siger Ellinor Wolff, der er formand for Dansk Søvnapnø Forening.

”Om natten er symptomerne snorken, vejrtrækningspauser, hyppig vandladning, urolig søvn med spjættende arme og ben. Om dagen er personer med søvnapnø konstant trætte, har dårlig koncentrationsevne, hukommelsesproblemer og morgenhovedpine”, fortæller Ellinor Wolff.

Flere sygdomme

Formanden for Dansk Søvnapnø Forening henviser til forskningsresultater over ubehandlede søvnapnøpatienter. Af beregninger fremgår det, at hver patient koster samfundet 30.000 kr. årligt. På årsbasis bliver det en samlet udgift på mindst 6 mia. kr.

”Desuden er det vigtigt at huske på, at søvnapnø også går ud over partneren, der sover ved siden af”, siger Ellinor Wolff.

Undersøgelser viser desuden, at partnere til søvnapnøpatienter har et højere medicinforbrug, højere arbejdsløshed og et lavere indkomstniveau end gennemsnittet af danskerne.

Der er også en række langsigtede påvirkninger ved søvnapnø. Patienter med ubehandlet søvnapnø har øget risiko for forhøjet blodtryk, overvægt, hjertekarsygdomme samt type 1- og 2-diabetes. Formand for Dansk Søvnapnø Forening, Ellinor Wolff, støttes i sine synspunkter af professor og forskningschef dr. med. Lise Tarnow. Professoren, som forsker i søvnapnø, oplyser, at den typiske person, som bliver diagnosticeret med søvnapnø er en lidt overvægtig mand.

Hvad er årsagen til søvnapnø?

Der findes tre typer af søvnapnø: 

• Obstruktiv Søvnapnø (OSA), er den type søvnapnø over 80 procent af søvnapnøpatienterne lider af. Den opstår på grund af et kollaps i de øvre luftveje, som blokerer den øverste del af luftrøret og forhindrer luften i at passere frit til og fra lungerne.  
• Central Søvnapnø (CSA), har fået sit navn, fordi denne type søvnapnø har forbindelse til  centralnervesystemet og opstår, når hjernen holder op med at sende signaler til kroppen om at trække vejret. Vejrtrækningen sætter først i gang igen, når kroppen mærker tegn på iltmangel og/eller et forhøjet niveau af kuldioxid, der skal udåndes. 
• Kompleks Søvnapnø (CompSA) er en kombination af OSA og CSA. 

Når hjernen registrerer, at man er holdt op med at trække vejret, vil den vække dig i præcis den tid, det tager at tage en mundfuld luft og begynde at trække vejret igen. Herefter falder du i søvn igen, og cyklussen begynder forfra. Dette kan ske over 120 gange i timen, uden at du kan huske noget om det, når du vågner. 

Tidligere mente man ikke, at snorken havde akutte effekter på hjernefunktionerne, men nu viser det sig, at selv en mindre grad af manglende iltmætning i løbet af patienternes søvn er skadelig for hjernen.

Nylige undersøgelser viser, at ca. 60 pct. af alle patienter, der indlægges med blodprop i hjernen, også lider af overset og ubehandlet søvnapnø.

Søvnapnøs påvirkninger på kort sigt 

Søvnapnø udgør en alvorlig fare, da kroppen ikke får tilført ilt nok (og samtidigt heller ikke kommer af med den giftige kuldioxid). Det faktum, at kroppen konstant vækkes på grund af søvnapnø, betyder også, at den ikke får tilstrækkeligt med søvn. Dette kan betyde et lavere energiniveau og uopmærksomhed næste dag og have en negativ effekt på humøret og kontakten med andre mennesker. Der er også en øget risiko for hukommelsestab og humørsvingninger. 

Søvnapnøens påvirkninger på lang sigt 

Ubehandlet søvnapnø er blevet forbundet med en øget risiko for andre kroniske og livstruende sygdomme som forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme, ligesom en dårlig søvn gør det sværere for personer med type 2-diabetes at kontrollere deres glukose. 

Første skridt mod behandling af søvnapnø og et sundere liv er at kende tegnene og symptomerne på sygdommen og bede lægen om at blive screenet og testet. 

Omkring 80 procent af mennesker med søvnapnø ved ikke, at de lider af det. Det skyldes til dels, at de aldrig selv er vidner til de natlige symptomer.  

Almindelige symptomer på søvnapnø 

Snorken er den tydeligste indikator på søvnapnø for både mænd og kvinder, men ikke alle, der snorker, har søvnapnø. Men det er endnu vigtigere at bemærke, at ikke alle, der har søvnapnø, snorker. Herunder er en liste over de mest almindelige symptomer på søvnapnø: 

• Dagtræthed 
• Hyppig vandladning om natten 
• Dårlig koncentrationsevne 
• Natlige hedeture 
• Vægtforøgelse 
• Manglende energi 
• Glemsomhed 
• Sexuel dysfunktion

Kvinder udviser desuden ofte tegn på symptomer som søvnløshed, morgenhovedpine, depression og angst. Disse symptomer fører ofte til fejldiagnoser som depression, søvnløshed og overgangsalder. 

Ved ovennævnte symptomer, bør lægen undersøge for søvnapnø.   

Desuden har personer med søvnapnø syv gange så stor risiko for at blive involveret i biluheld.

Hvordan behandles søvnapnø?

CPAP er en forkortelse af Continuous Positive Airway Pressure (kontinuerlig overtryksbehandling). Behandlingen indebærer, at man sover med en maske eller næsepude, der er tilkoblet en slange og en kompressor, som skaber et lille overtryk, der holder de øvre luftveje åbne.

CPAP er i dag den behandling som først og fremmest anbefales til behandling af moderat eller svær søvnapnø. Metoden anbefales også for personer med kraftig overvægt og/eller hjertekarsygdom.

Behandlingen er meget effektiv. Der sker ofte en hurtig forbedring af både søvn- og livskvalitet.

CPAP-behandling kræver en grundig søvnundersøgelse og tilpasning af korrekt maske og lufttryk. 

En del personer kan også få det bedre ved hjælp af en speciel udformet tandbøjle, en såkaldt snorkeskinne eller apnø-skinne. Hvis luftvejene er forsnævrede på grund af unormale anatomiske forhold, kan der også blive tale om operation.