Flere børn har søvnproblemer

I oktober 2018 bragte det anerkendte tidsskrift, The Lancet, et canadisk studie, der påviser, at en kombination af god søvn, fysisk aktivitet og moderat brug af elektronik, er en optimal måde at sikre børns kognitive færdigheder. 

Studiet tager udgangspunkt i 4.500 børn mellem 8 og 11 år. Børn, der lever op til anbefalingerne om højst to timers skærmtid, mindst 9 timers søvn og en times fysisk aktivitet, opnår højere score i intelligenstests, der måler blandt andet sprog, hukommelse og opmærksomhed. 

Det optimale er altså, hvis barnet lever op til alle tre: søvn, skærmforbrug og fysisk aktivitet. Men forskerne fandt også frem til, at disse faktorer hver for sig kan spille en positiv rolle. Det vil sige, selvom barnet ikke lever op til en (eller to) af anbefalingerne, vil der fortsat kunne aflæses en positiv effekt af at leve op til de andre. 

Imidlertid er det kun 1 ud af 20 børn i USA, der lever op til alle tre anbefalinger, mens hvert tredje barn i USA slet ikke lever op til nogen.

Forskerne beskriver problemet som en ond cirkel. Børn får dårligere søvn, hvis de har et stort skærmforbrug lige inden sengetid. Børn i søvnunderskud er mindre fysisk aktive. Og når de er mindre fysisk aktive, bruger de mere tid på skærmen. Sådan kan det fortsætte – hvor hvert element påvirker de andre negativt.  

Men med en forståelse for sammenhængen, kan forældre faktisk rette op på alle tre samtidigt. Hvis skærmtiden begrænses, kan det således føre til bedre søvn, som så igen øger chancen for, at barnet vil være fysisk aktivt. Ligeledes kan bedre sengetider eller mere fysisk aktivitet gavne dem alle tre. 

Teenagere og elektronik

University of Michigan har udarbejdet en spørgeundersøgelse blandt 1.000 amerikanske forældre, der spørger ind til teenageres søvnproblemer. Universitetet offentliggjorde sin undersøgelse i september 2018.

Mere end 40 procent af forældrene oplever, at deres teenagebørn har problemer med at falde i søvn eller at gennemføre en god søvn. 

Universitetet har også undersøgt, hvad forældrene betragter som årsagerne til teenagernes søvnproblemer. 

56 procent af de forældre, som oplever, at teenageren har søvnproblemer, begrunder det med, at teenageren er på sin mobiltelefon eller sociale medier om aftenen. 

”Det viser, at mange forældre er bevidste om teenagernes søvnproblemer, og at de er bevidste om, at brugen af elektronik sent om aftenen er den primære grund til problemerne,” siger studiets ledende forsker, Sarah Clark.

I studiet bliver forældrene også spurgt til, om de har gjort noget for at forbedre teenagerens søvn. Over halvdelen svarer, at de har forsøgt at begrænse teenagerens koffeinindtag og lige så mange har slukket for elektronikken ved sengetid. 

Blandt de forældre, der har opsøgt en læge for at få råd, har 72 procent fået besked om, at teenageren ikke måtte bruge elektronik sent om aftenen. 64 procent har fået at vide, at de skulle indføre en fast sengetid og 47 procent at mindre koffeinforbrug ville hjælpe. 

Faste sengetider

Selvom mange studier peger på, at skærmforbrug er skyld i børn og unges søvnproblemer, er det ikke helt så enkelt. University of Oxford slår i et nyere studie fast, at det ikke er antallet af timer ved skærmen, der er afgørende, men rettere behovet for faste sengetider.

Oxford offentliggjorde sin undersøgelse i november 2018, i Journal of Pediatrics, med det formål at give forældre og fagfolk et bedre indblik i, hvordan skærmforbruget påvirker børns søvn. 

Modsat tidligere studier peger Oxfords studie faktisk på, at et stort skærmforbrug ikke forringer barnets søvn i væsentlig grad. 

”Studiet peger på, at børns skærmforbrug har meget lille indflydelse på deres søvn,” siger professor Andrew Przybylski. Han anslår, at hver times skærmforbrug sandsynligvis afkorter søvnen med et par minutter. 

”Det ser ud til, at vi skal se på andre faktorer end på skærmtid, når det kommer til børn og søvn. Det er meget mere effektivt at fokusere på andre faktorer i hjemmet. Først og fremmest regelmæssige sengetider,” understreger professoren.