Kålpizza med burrata, parmaskinke og rucola
Fremgangsmåde
Kålpizzabund
-
1
Opvarm ovnen til 200 grader. Riv blomkålen fint i foodprocessoren, hæld den over i et rent viskestykke og pres så meget væske fra, som du kan. Riv parmesan. Bland blomkålen med resten af ingredienserne i en skål og fordel massen på en bageplade beklædt med bagepapir. Forbag bunden i 10-15 minutter, til den er let gylden.
Pizzatopping
-
1
Fordel pestoen på bunden, bræk osten i mindre stykker og fordel den ovenpå. Sæt pizzaen tilbage i ovnen og bag den, til osten er smeltet og gylden. Det tager ca. 10 minutter. Mens osten afgiver for meget væske, kan det tørres væk med lidt køkkenrulle undervejs, så bunden ikke bliver blød. Tag pizzaen ud og fordel parmaskinke, parmesan og rucola over inden servering.
Kålsalat med rucola
-
1
Snit spidskålen fint. Fjern de grove stilke fra grønkålen og skær eller bræk bladene i mindre stykker. Bland de to slags kål med rucola. Rør dressingen sammen og masser den ind i salaten, til kålen er blevet lidt blødere. Server salaten til pizzaen.