Mange har cøliaki uden at vide det

Mere end 50.000 danskere kan således lide af kronisk betændelsestilstand i tyndtarmen – også kaldet cøliaki. 

Den udløses ved indtagelse af glutenholdige fødevarer og kan have stor betydning for kræft, knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og barnløshed. 

Cøliaki forekommer over hele verden og hos både voksne og børn. Den kan således debutere allerede i spædbarnsalderen, men forekomsten af sygdommen synes at stige med alderen. 

”Jeg vil opfordre personer, der har en formodning om, at de lider af cøliaki om at gå til læge for at blive udredt i stedet for blot at stoppe med at spise gluten,” oplyser cøliakiforsker og specialist i mave-tarmsygdomme Jüri Rumessen. 

”Når du har cøliaki og spiser gluten, bliver tarmvæggen beskadiget, så næringsstofferne fra maden ikke bliver optaget, som de skal. Symptomer på cøliaki er blandt andet mavesmerter, diarré, oppustethed, vægttab og træthed,” siger Jüri Rumessen og tilføjer:

”Samtidig er der en tendens til at cøliaki er arveligt. Vi anbefaler derfor personer, der har cøliaki i familien, til at blive testet for, om de selv har cøliaki.”

Jüri Rumessen oplyser, at man ikke kender de præcise årsager til, at man udvikler cøliaki. 

Den første undersøgelse vil som regel være en blodprøve, hvor lægen måler transglutaminase antistof og gliadin antistoffer. Disse bliver forhøjede på baggrund af betændelsesreaktionen, som gluten starter hos personer med cøliaki.

”Hvis man har mistanke om cøliaki, så er det problematisk, hvis man blot undgår at spise gluten, uden at få undersøgt, om man reelt har sygdommen. Måske vil man opleve en bedring, men det er essentielt med opfølgning og kontrol for at undgå skadelige senfølger af glutenindtagelse og sygdommens udvikling. Det er derfor meget vigtigt, at man får taget blodprøverne, imens man indtager gluten, da man ellers vil risikere at skjule sygdommen på grund af normale blodprøver,” oplyser mave-tarmspecialisten. 

Blodprøverne kan dog i sjældne tilfælde være falsk forhøjede hos visse personer. Derfor skal den endelige diagnose hos voksne bekræftes ved en mavekikkertundersøgelse og slimhindeprøve (biopsi) fra tyndtarmen. 

For begge undersøgelser gælder dog, at de skal udføres, inden man går på en glutenfri diæt. Dette skyldes, at tarmslimhinden ellers heler op og antistofferne i blodet forsvinder hurtigt, efter at man stopper med at spise glutenholdig kost. I så fald vil man ikke kunne finde sygdommen via blodprøven eller slimhindeprøven.

Efter at man har fået stillet diagnosen cøliaki, vil man oftest blive fulgt et par gange om året indtil transglutaminase-antistoffet i blodprøverne er blevet normalt og symptomerne er gået i ro. Det er nemlig tegn på, at slimhinden er helet op. Patienter med cøliaki bør følges livslangt af et dedikeret behandlerteam med blandt andet blodprøver og knogleundersøgelser med jævne mellemrum afhængig af sygdommens udtryksform.

Hold diæten

Symptomer på cøliaki viser sig ofte i form af vedvarende løs og ofte voluminøs ikke-blodig afføring. Desuden kan det være et tegn på cøliaki, hvis man taber sig ufrivilligt i vægt.

Størstedelen har dog ingen, eller få, eller ukarakteristiske symptomer. Det er sandsynligvis årsagen til, at mange ikke er diagnosticeret eller først diagnosticeres efter flere års symptomer. 

Jüri Rumessen oplyser, at man inddeler cøliaki patienter i fire grupper:

Den ”klassisk cøliaki” patient har symptomer som diarré, vægttab, manglende trivsel og en tilstand, hvor optagelsen af et eller flere næringsstoffer er forhindret.

Den ”ikke-klassisk cøliaki” patient tilhører den gruppe, hvis sygdom giver sig udtryk for eksempel i forbindelse med type 1 diabetes, leversygdomme og stofskiftesygdomme

Den ”asymptomatiske cøliaki” patient oplever ingen symptomer. Tilstanden opdages ofte ved screening af for eksempel førstegrads-slægtninge til cøliakipatienter.

Endelig er der de patienter, som ikke har nogen eller uspecifikke symptomer, det hyppigste symptom er formentlig unaturlig træthed.

”De diagnostiske undersøgelser bør ske i en kombination af en vurdering af patientens fysiske tilstand, symptomer og laboratoriemæssige resultater. Her vil vi blandt andet være opmærksomme på jernmangel og vitaminmangel,” fortæller Jüri Rumessen. 

Diagnosen sikres med antistofmålinger og biopsier fra tyndtarmsslimhinden. Behandlingen er en livslang, glutenfri diæt og eventuelt vitamin- og mineraltilskud.

Flere følgesygdomme

Behandlingen af cøliaki er en omfattende livsstilsændring. Det er derfor vigtigt, at diagnosen forinden er stillet på det bedst mulige grundlag. 

Glutenfri kost må ikke indeholde hvede, rug eller byg. Havre er tilladt i et begrænset omfang, men det skal være havreprodukter, som ikke indeholder rester af andre kornsorter under dyrkning eller forarbejdning.

Nogle patienter kan i begyndelsen have brug for laktosebegrænset kost og tilskud af sporstoffer og vitaminer – oftest jern, kalk, zink og D-vitamin.

Sædvanligvis genvindes laktoseaktiviteten og normaloptagelsen af de øvrige sporstoffer, når tyndtarmsslimhinden regenererer på behandling med glutenfri kost.

Selv små mængder gluten kan være skadelige. Således viser forsøg, at 50 mg gluten i tre måneder kan reducere fimrehårene i tarmen ganske væsentligt, imens 10 mg gluten om dagen synes at blive tålt af de fleste cøliakipatienter.  

”Der er ingen forebyggende behandling, men når patienten sættes på glutenfri diæt, ses der sædvanligvis hurtigt en bedring. Samtidig vil fimrehårene i tarmen ofte kunne heles i stort omfang,” fortæller Jüri Rumessen.

Han gør samtidig opmærksom på, at personer med ubehandlet cøliaki har øget risiko for udvikling af visse cancersygdomme. Det gælder lymfe- og tyndtarmskræft. Desuden har de øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. 

Antallet af personer med knogleskørhed er også betragteligt blandt personer med cøliaki. ”Glutenfri kost modvirker derimod en række af de komplicerende tilstande, der ses ved cøliaki. Det gælder knogleskørhed, barnløshed, en række hjerte-kar-sygdomme, blodmangel og andre mangeltilstande,” siger mave-tarmspecialisten.