Broken heart-syndrome

Tilstanden beskrives på statens hjemmeside, sundhed.dk. Her betegnes den som ’stress kardiomyopati’ eller ’broken heart-syndrome’. Den bliver også kaldt ’takotsubo-syndromet’. 

“Det opstår i meget stressfulde eller følelsesmæssige situationer. For eksempel skilsmisse, en ægtefælles dødsfald, en alvorlig medicinsk diagnose eller betydelige økonomiske problemer,” forklarer professor i kardiologi, Sara Sirna, Loyola University. 

Symptomerne minder om dem ved hjerteanfald. Man mister pusten og får smerter i brystet. Der er også risiko for, at man kollapser. Hjertemusklerne svækkes så meget, at de kommer ud af funktion. 

”Det forveksles nemt med et hjerteanfald, fordi symptomerne er stort set de samme som ved et hjerteanfald. Blandt andet brystsmerter og forpustelse,” forklarer Sara Sirna. 

Den pågældende er forpustet, har et alvorligt højt blodtryk og oplever brystsmerter. Ved de første tests og scanninger, kan det ligne et hjerteanfald. 

British Heart Foundation har interviewet en kvinde, der led af syndromet: ”Jeg var forpustet. Blot det at gå et par skridt, påvirkede min vejrtrækning. Det føltes som om, jeg havde et stramt bånd rundt om mit bryst. Jeg havde ingen energi og sad bare dér.”

Men når lægerne søger efter en blokering i blodårerne, står det klart, at de ikke er blokerede. “Syndromet adskiller sig fra et hjerteanfald. Der er nemlig ingen tegn på blokering af blodårerne,” uddyber professoren. 

Voldsom stress

“Syndromet sker, når pumpefunktionen i hjertet midlertidig går ud af drift som respons på intens fysisk eller psykisk stress,” siger kardiolog og professor Nicole Harkin, New York University.

Den danske forsker, Thomas Emil Christensen, har skrevet sin ph.d. om syndromet. Han forklarer: ”Vi har en ‘flygt eller kæmp’-funktion i hjernen, som bliver aktiveret, når vi udsættes for fysisk eller psykisk belastning. Der sker en frygtelig masse i kroppen, når det aktiveres. Blandt andet frigives stresshormoner fra binyrerne, som påvirker hjertet til at pumpe hurtigere og hårdere.”

Kroppen har altså en ‘flygt- eller kæmp’-respons. Når man møder en livstruende situation, så udløser systemet hormoner (adrenalin) ind i blodet, og sender impulser til organerne om at reagere. Blodet pumper rundt i kroppen og hjertet slår hurtigere. 

Reaktionen gør, at man bliver hurtigere og stærkere. Men i sjældne tilfælde kan adrenalin-kicket blive så kraftigt, at det sender hjertet på overarbejde og forårsager skade.  

Forskere mener altså, at hjertets svækkelse skyldes en pludselig bølge af hormoner. Men den præcise årsag er stadigvæk ukendt. 

“Den underliggende grund er ikke kendt. Men det kan tænkes at skyldes udløsning af adrenalin og andre stresshormoner, der har en skadelig effekt på hjertet,” siger kardiolog Sara Sirna, Loyola University. 

“Vi mangler at finde ud af præcis, hvad det er i hjertet, der får det her til at ske,” konstaterer Thomas Emil Christensen. Hjerteforeningen i Danmark forklarer ligeledes, at der fortsat mangler svar på, hvorfor der kan ske en sådan lammelse, når hjertet påvirkes af store mængder stresshormon.

Det offentliges hjemmeside, Sundhed.dk, bemærker også, at den nøjagtige årsag er ukendt. Men det antages, at stress og overstimulering fører til funktionssvigt. 

Angriber sig selv

Nærmest fra tidernes morgen har der været eksempler på dødsfald, der blev forårsaget af en overvældende sorg. Alligevel mangler forskningen fortsat klare svar på, hvordan det hænger sammen. 

Den primære teori går som sagt på, at en følelsesmæssigt traumatisk situation sætter skub i adrenalin-niveauet. ”Det vides ikke præcist, hvad årsagen er. Men adrenalin og andre hormoner, der forbindes med stress, er tydeligvis faktorer,” forklarer kardiolog, Jonathan Fialkow. 

Det forklares også sådan, at hjertet angribes af kroppens immunforsvar. ”Der sker en bølge i immunforsvaret og denne bølge forårsager akut betændelse i hjertet,” forklarer professor, Dana Dawson, Aberdeen University. 

”Overraskende nok så er der stadigvæk store huller i vores viden om den underliggende biologi. Men opdagelsen af at det har sammenhæng med inflammation i hjertet og i resten af kroppen, den er et vigtigt skridt fremad,” siger professor Metin Avkiran, British Heart Foundation. 

Hvem rammes?

Syndromet kan ramme personer, som ellers er friske og raske. ”Det er en forfærdelig sygdom, der pludseligt kan ramme folk, selvom de ellers er raske,” forklarer professor Jeremy Pearson, British Heart Foundation.

Ifølge et studie fra Harvard Medical School forekommer det i de fleste tilfælde hos kvinder over 50 år. Men det kan også forekomme hos yngre kvinder og hos mænd. Det samme fremgår af det offentliges hjemmeside, sundhed.dk. 

British Heart Foundation anslår, at der er mindst 3.000 tilfælde i Storbritannien årligt. Men syndromet er først begyndt at blive forstået inden for de seneste år, og det præcise tal kendes ikke. British Heart Foundation vurderer, at syndromet relativt ofte bliver forvekslet med hjerteanfald. 

Fra dansk side anslår Hjerteforeningen, at der er cirka 30 tilfælde årligt i Danmark. Det er sandsynligvis dødbringende i hvert tiende tilfælde. 

British Heart Foundation og Hjerteforeningen peger begge på, at der kan være et betydeligt antal fejldiagnosticeringer. Den engelske forening mener, at omkring syv procent af alle ’hjerteanfald’ er fejldiagnosticeringer og i virkeligheden er ’broken heart’-syndromet. Harvard University anslår ligeledes, at en del af de kvinder, der diagnosticeres med hjerteanfald, faktisk lider af ’broken heart’.

Widowhood effect

Det hænder, at ægtefæller, der har boet sammen i mange år, begge dør inden for kort tid. Der er ligeledes eksempler på forældre, der dør af sorgen over et barn. På engelsk kaldes det ‘widowhood effect’, når ægtefæller dør med kort tids mellemrum. 

Det er en vanskelig oplevelse, når man mister sin elskede. Det kan forårsage et dybt chok, stress og sorg. 

I oktober 2018 præsenterede flere amerikanske universiteter et studie med 100 personer, som for nylig havde mistet deres ægtefælle.

Nogle af deltagerne udtrykte, at livet ikke var værd at leve efter tabet af deres ægtefælle. Disse deltagere havde betydeligt mere betændelse i kroppen end dem, der havde nemmere ved at fortsætte livet. Sådan betændelse kan skade helbredet og blandt andet give hjertesygdomme. 

”I det første halve år efter tabet af sin ægtefælle, så har den efterladte 41 procent større risiko for at dø,” forklarer professor i psykologi, Chris Fagundes, Rice University. 

”53 procent af den øgede risiko skyldes hjerte-kar-sygdom. Så sorg på grund af dødsfald kommer under huden og øger risikoen for sygdom og dødsfald,” forklarer han. ”Selvom det ikke er alle efterladte, der har lige stor risiko for hjertesygdomme, så er det vigtigt at understrege, at der foreligger en risiko.”

Smertefuld virkelighed

”Det er næsten som om, naturen har udstyret os med, at når virkeligheden bliver så ubærlig, så destruerer vi os selv. I stedet for at skulle se den smertefulde virkelighed i øjnene,” siger professor i psykiatri, Eugenio Rothe.

Psykolog Ellen Carni bekræfter resultaterne: ”Det er anerkendt viden, at den nylige enke eller enkemand har større risiko for helbredsproblemer.”

”Jeg har oplevet enker, der har udviklet helbredsproblemer hurtigt efter tabet af deres ægtefælle. Især når det gælder ældre enker, som har været gift i mange år.”

“Jeg har endda set dem udvikle helbredsproblemerne, mens ægtefællen stadig var i live, hvis ægtefællens helbred blev forværret og de forventede snart at blive alene,” fortæller psykologen. 

Mange situationer

Syndromet kan altså udløses ved tabet af et kært familiemedlem. Det kan også opstå ved tabet af et højt elsket kæledyr. Men det kan faktisk også udløses i en række andre situationer. 

”Vi ser det, når den pågældende gennemlever alvorlig hjertesorg,” forklarer professor i psykiatri, Dr. Eugenio Rothe. ”Det kan være tabet af en forretning, en drøm, et job eller et forhold, tabet af en elsket.” 

Et pludseligt chok kan producere en voldsom mængde stress og forårsage syndromet. ”Udtrykket om at dø af chok, er faktisk rigtigt nok. For en rædselsfuld situation kan føre til et hjerteanfald,” konstaterer Eugenio Rothe.

Det kan for eksempel også være kærestesorger, skilsmisse, heftige diskussioner eller presset i forbindelse med at skulle holde en tale. Men i stedet for én bestemt ting, så skyldes det ofte en række stressende begivenheder, der finder sted på samme tid. 

Det var for eksempel tilfældet for en kvinde i USA, der blev ramt af syndromet. Hun var i en vanskelig periode i sit liv med en stribe begivenheder på samme tid. Hendes mand gik på pension, de var i gang med at sælge huset, en søn havde rygproblemer og en anden blev fyret. Pludselig blev hunden syg og døde. Et par dage efter fik kvinden brystsmerter, og det viste sig at være syndromet, der var på spil.  

”Der er næsten altid en begivenhed, der får det hele til at vælte over,” forklarer kardiolog, Abhijeet Dhoble.

Ligeledes viser et studie fra januar 2019, at pludseligt fald i indkomsten øger risikoen for hjertesygdomme. Forskerne fra University of Miami forklarer, at det kan være chokerende og stressende, når indtægten pludseligt falder.

Det kan også være begivenheder, der udefra set virker overkommelige. ”Jeg havde en patient, der var frustreret over kabel-firmaet og en anden, der fandt ud af, at hendes datter havde mistet sit job,” forklarer kardiolog og professor, Jeffrey Decker, Michigan State University.

Det sker faktisk, at symptomet udløses, uden at den pågældende har været udsat for et chokerende tab. I nogle tilfælde er der altså ingen præcis årsag. British Heart Foundation kalder det derfor “et videnskabeligt mysterium”, hvad der ligger til grund i disse tilfælde. 

Død af lykke

Det er faktisk ikke kun chokket i forfærdelige situationer, der kan udløse syndromet. Chokket på grund af en pludselig og positiv situation kan gøre det samme. 

Et knust hjerte forbindes som regel med brudt kærlighed eller en smertefuld afsked. Men ny forskning viser, at lykke også kan knuse dit hjerte. Lykkelige omstændigheder i vores liv kan nemlig udløse ’broken heart’-syndromet og midlertidig svække hjertet. 

Universitetet i Zurich forholdt sig til 1.750 patienter, der blev indlagt med syndromet.  Ud af de 485 tilfælde, hvor syndromet med vished blev udløst af en følelsesmæssig begivenhed, var der 465 tilfælde, hvor det blev udløst af en trist eller stressende omstændighed. Det gjaldt for eksempel en nærtståendes dødsfald, begravelser, ulykker, bekymringer om helbredet og problemer i kæresteforholdet eller ægteskabet. 

Men der var faktisk 20 tilfælde, hvor det var en positiv begivenhed, der lå til grund for syndromet. Det gjaldt blandt andet fødselsdagsfester, bryllupper, sportspræstationer, lottogevinster og fødsler. 

“Det kan altså udløses af flere forskellige grunde, end man hidtil har troet. Patienten er ikke nødvendigvis den klassiske hjerteknuste. Sygdommen kan faktisk også forekomme i forbindelse med positive følelser,” fastslår Jelena Ghadri, Universität Zürich. 

Hjerteforeningen bekræfter, at det faktisk både er positive og negative livsbegivenheder, der kan udløse syndromet. De har det til fælles, at et væld af hormoner, såsom adrenalin, bliver produceret i situationen.

Permanente skader

Indtil for nylig har man troet, at patienter, der overlever syndromet, kommer fuldstændigt til hægterne igen. Syndromet blev derfor anset for relativt harmløst. 

Men den nyeste forskning viser, at syndromet faktisk kan medføre permanente skader. Det følger blandt andet af studier, der er gennemført for British Heart Foundation. 

I et af studierne fulgte University of Aberdeen en gruppe patienter, efter at de havde udviklet syndromet. Det havde forårsaget permanente skader, når det kom til hjertets pumpefunktion og rytme. Derudover havde hjertet fået stribevis af små ar. For nogle patienter kan det medføre permanente problemer med udmattelse og brystsmerter. 

“Vi plejede at tro, at folk der lider af takotsubo ville komme sig fuldstændigt af sig selv. Men sygdommen har langvarige, skadelige effekter på hjertet,” fortæller kardiolog, Dana Dawson, University of Aberdeen.  

“Hidtil er det blevet anset for en mild sygdom. Men den er faktisk livstruende. Det er et akut syndrom med betydelig dødelighed,” forklarer Dr. Jelena Ghadri, University Hospital Zurich. 

Professor Jeremy Pearson, bekræfter: ”Vi troede engang, at effekterne var midlertidige. Men nu kan vi se, at de fortsætter med at påvirke folk resten af deres liv. Derudover så er sygdommen også langt mere hyppig, end man troede.”

Behov for behandling

Når først man har oplevet syndromet en gang, er der også øget risiko for, at det vil opstå igen. Harvard University anslår endda, at syndromet medfører permanente skader eller dødsfald i op til hvert femte tilfælde. 

”Det er bekymrende, at hjertet får en form for ar. Det indikerer, at fuld genoprettelse kan tage lang tid eller slet ikke lykkes. Det understreger behovet for, at vi finder nye og mere effektive behandlinger for denne ødelæggende sygdom,” fastslår professor Metin Avkiran, British Health Foundation.

”Der mangler langsigtet behandling, fordi man fejlagtigt har troet, at patienterne ville komme sig fuldt ud. Da denne tilstand først er blevet anerkendt for nyligt, så har vi brug for bedre kendskab til mekanismerne bag, for at kunne behandle den,” forklarer British Heart Foundation. 

”Vi har nu brug for yderligere forskning, for at fastslå om inflammation er årsag til syndromet, og for at finde frem til, om medicinering mod inflammation, kan være nøglen til at behandle det knuste hjerte,” mener Metin Avkiran. 

Det offentliges hjemmeside, sundhed.dk, oplyser ligeledes, at der ikke er præcis klarhed om sygdomsforløbet og bemærker de nye resultater på området: ”Perioden med hjertesvigt er i reglen kortvarig, og de fleste har fået normal funktion efter den akutte episode. Tilstanden er imidlertid forbundet med risiko for død og cerebrovaskulære hændelser.”

British Heart Foundation har derfor sat sig for at undersøge, om for eksempel psykologhjælp og stress-forebyggende arbejde kan hjælpe til, at man undgår syndromet eller kommer sig bedre.

På trods af at der mangler viden om dette, så står det klart, at det kan være en idé at søge hjælp i en støttegruppe, hvis man gennemlever en traumatisk periode i sit liv.