Rødbedesaft til glæde for hjertet

Når du drikker rødbedesaft, fremmer det et mix af bakterier i munden. Disse bakterier forbindes med sundere blodkar. Det fortæller et nyt studie blandt personer på 70-80 år. 

Rødbede er rig på nitrat og mange mundbakterier spiller en rolle ved at omdanne nitrat til nitrogenoxid. Ældre mennesker får typisk lavere produktion af nitrogenoxid og det er medvirkende til dårligere vaskulært helbred. 

26 raske ældre skulle drikke rødbedesaft i 10 dage – to gange dagligt. 10 andre dage skulle de drikke en nitratfri ”placebo saft”.

Deltagerne opnåede højere niveauer af bakterier forbundet med godt vaskulært helbred – og lavere niveauer af bakterier forbundet med sygdom og inflammation – når de drak rødbedesaft. 

”Vi er virkelig begejstrede for disse resultater, der kan få stor effekt på sund aldring,” siger professor Anni Vanhatalo. ”Tidligere studier har sammenlignet mundbakterier blandt unge og ældre mennesker. Raske personer og personer med sygdomme. Men vores studie er det første til at teste nitratrig kost på denne måde.” 

“Resultaterne peger på, at det kan ændre sammensætningen af bakterierne i munden, når du indfører nitratrige fødevarer i din kost. Her har vi vist det med rødbedesaft og de positive resultater ses allerede på 10 dage.” 

“Ved at bevare sådanne sunde, orale mikrobiomer i det lange løb kan det sænke de negative vaskulære forandringer, der typisk er forbundet med aldring.” 

”Vores deltagere var raske og aktive ældre, der havde et fornuftigt blodtryk. Deres blodtryk blev sænket ved hjælp af nitrat i rødbedesaft. Vi vil nu undersøge, om det kan have samme positive effekt på personer med ringere helbred. Vi arbejder også på at undersøge sammenhængene mellem orale bakterier og hjernen, for bedre at forstå hvordan kosten kan bruges til at udskyde kognitiv svækkelse blandt ældre,” afslutter professoren. 

Der er udført megen forskning i tarmbakteriernes effekt på helbredet. Der er til gengæld langt mindre kendskab til bakterierne i munden og hvordan de påvirker helbredet på godt og ondt. Studiet er derfor et vigtigt skridt på vejen til større forståelse for, at bakterierne i munden påvirker helbredet.

Et dagligt indtag af rødbedesaft er et nemt redskab, der bidrager til bedre vaskulært helbred. 

Anni Vanhatalo er ansat ved University of Exeter. Studiet blev bragt i tidsskriftet Redox Biology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. 

Hjerteforeningen forklarer om rødbede

Rødbedesaft kan ifølge Hjerteforeningen bidrage til et sundere blodtryk. Men foreningen udtrykker sig nuanceret.

Nitrat fra rødbeder bliver omdannet til nitrogenoxid, som kan få blodkarrene til at udvide sig. Hjerteforeningen forklarer processen således: ”Nitrat findes naturligt i en række fødevarer og spiller ind på reguleringen af vores blodtryk. I blodet omdannes nitrat til nitrit og derefter til gassen nitrogenoxid, som udvider blodkarrene, og dermed medvirker til at sænke blodtrykket.”  

Hvorfor må blodtrykket ikke blive for højt? ”Problemet med højt blodtryk er ikke så meget trykket i sig selv, men at det medfører øget risiko for blodprop i hjertet, hjertesvigt og slagtilfælde i form af hjerneblødning eller blodprop i hjernen.” 

Rødbede er en af de fødevarer, hvor det er bedst dokumenteret, at nitratrige fødevarer spiller sammen med blodtrykket. Foreningen bemærker, at rødbede ifølge flere videnskabelige studier har en mærkbar effekt på blodtrykket. 

Hjerteforeningen bekræfter, at rødbedesaft også efter foreningens opfattelse kan gavne blodtrykket. Foreningen udtrykker sig dog samtidig nuanceret. Man må ikke stoppe med at tage sin blodtrykssænkende medicin, blot fordi man er gået i gang med at drikke rødbedesaft – og man bør i hvert fald spørge sin læge først.  

Effekten af rødbedesaft kan ifølge studierne aflæses på blodtrykket efter blot to uger. Men det er ikke et ”quick fix”, siger Hjerteforeningen. Det bliver kun ved med at have en positiv effekt, hvis man fortsætter med at drikke rødbedesaft. Man bør desuden foretage andre sunde kostvalg og rødbede har ikke en ”magisk” effekt, der tillader, at man i øvrigt lever et usundt liv. 

”Vejen til et normalt blodtryk er helt overordnet gennem sunde vaner, og når det kommer til kosten, så er vejen gennem almindelig hjertesund hverdagsmad,” pointerer Hjerteforeningen.