Verdens sundeste hjerter
Et indfødt folk i Amazonjunglen har verdens sundeste hjerter og de kan lære os, hvilken livsstil vi selv bør føre for at sikre et godt hjerte-helbred.
For mange mennesker i vestlige samfund er åreforkalkning en nærmest uundgåelig del af livet. Efterhånden som vi bliver ældre, risikerer vi, at forskellige substanser ophober sig i vores blodårer. Over tid kan ophobningen forhindre blodets bevægelse rundt i kroppen – og give os et hjerteanfald.
Men for et folk i Amazonas-junglen er hjerteproblemer et stort set ukendt fænomen. Tsimane-folket i den bolivianske jungle har nemlig de sundeste blodårer, der nogensinde er blevet studeret.
De har fem gange så lille sandsynlighed for åreforkalkning sammenlignet med folk i vestlige samfund. “Faktisk så har de fleste Tsimane-folk god chance for at leve hele livet uden overhovedet at udvikle åreforkalkning. Man har aldrig set noget lignende,” fastslår kardiolog Dr. Gregory Thomas.
Tsimane-folket består af cirka 16.000 indbyggere, der jager, fisker og dyrker landbrug rundt om floderne i den bolivianske Amazonas-jungle og det tog forskerne en besværlig rejse at nå frem til folket.
I studiet fik mere end 700 Tsimane-folk på 40 år og derover undersøgt mængden af kalcium i blodårerne, der fører til hjertet. Kalcium er nemlig en af de substanser, der kan ophobe sig. Højere mængder kalcium forbindes således med forhøjet risiko for hjerteproblemer.
Tal vendt på hovedet
Hele 85 procent af de undersøgte Tsimane-folk havde stort set ingen risiko for hjerteproblemer og kun 3 procent havde en reel risiko. Samme positive tal gjorde sig gældende for blandt andet hjerterytme, blodtryk, kolesterol og blodsukker.
Sammenlignet med tallene i USA – ja, så er tallene nærmest vendt på hovedet. Her har kun 14 procent en lille risiko for hjerteproblemer, mens mere end halvdelen har en betydelig risiko.
80-årige i Tsimane-folket har sågar en ’vaskulær alder’, der svarer til 50-årige amerikaneres. I vestlige samfund har mænd generelt dårligere hjerte end kvinder. Men i Tsimane-folket nyder både mænd og kvinder det samme gode helbred.
Tsimane-folket lever en tilværelse, der bedst kan sammenlignes med den, vi levede for hundredvis af år siden. Altså i en tid med jagt, fiskeri og landbrug.
”Det er en fantastisk befolkning med en radikalt anderledes kost og levevis end vores. Resten af verden kan ikke adoptere deres jæger-samler eksistens og tidlige landbrug, men vi kan alligevel klart lære af dem.”
Masser af motion
”Deres livsstil peger på, at det kan forebygge problemer med hjertet, hvis man er fysisk aktiv. Undgår rygning og mættet fedt. Men i stedet indtager fiberrige og ikke-forarbejdede fødevarer samt vildt og fisk,” fastslår professor Hillard Kaplan.
“De bevæger sig rigtig meget,” uddyber Dr. Gregory Thomas. Faktisk er de kun stillesiddende i 10 procent af de lyse timer og bevæger sig over 15.000 skridt pr. dag. Også de ældre i befolkningen går så mange skridt hver dag.
”Vi kan lære, at vi skal bevæge os meget mere for at bevare et godt helbred. For eksempel ved at tage trapperne eller cykle til arbejde. Det er ikke nok bare at bevæge sig i weekenden,” fastslår Gregory Thomas og kollegerne.
”Dertil kommer, at de lever i små samfund, livet er meget socialt og de bevarer en positiv indstilling.”
Alle disse konklusioner er helt i overensstemmelse med kendt viden. Livsstilsfaktorer, såsom usund kost, rygning og inaktivitet, anslås således at udgøre mere end 90 procent af risikoen for at udvikle problemer med hjertet.
“Det bekræfter, alt vi ved om at forebygge hjertesygdom. Stillet simpelt op, så handler det om en sund kost med lavt indtag af mættet fedt, men fuld af uforarbejdede produkter. Ingen rygning, men livslang aktivitet,” siger professor Naveed Sattar.
Kulhydrater og aktivitet
Men på et punkt adskiller studiet sig dog fra nye kostråd og trends. Tsimane-folkets helbred er nemlig udtryk for, at hvis man lever en meget aktiv livsstil, kan man sagtens indtage godt med kulhydrater.
Sammenligning af kosten:
- Mere end 70 procent af Tsimane-folkets energi kommer fra kulhydrater, mens det er 50 procent i Danmark
- Knapt 15 procent af Tsimane-folkets energi stammer fra fedt. I Danmark er tallet 35 procent.
- Både danskere og Tsimane-folket får cirka 15 procent af deres energi fra protein.
”Tsimane-folket får 72 procent af deres energi fra kulhydrater. Det faktum, at de alligevel har den bedste hjerte-sundhed, der er blevet rapporteret til dato, er stik imod mange nye resultater om, at kulhydrater er usunde,” konstaterer Dr. Gavin Sandercock.
Studiet blev gennemført af forskere ved blandt andet UC Santa Barbara og offentliggjort i tidsskriftet The Lancet. De danske tal stammer fra Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.