Spis tidlig morgenmad

Forskning viser, at det er en god idé at stå op for at spise morgenmad. Det skyldes, at vi er bedre til at behandle glukose tidligt på dagen.

Kan det tidspunkt, hvor du spiser din morgenmad, have betydning for dit helbred? Ja, fastslår forskning. Ifølge forskning kan det nemlig få indflydelse på, om vi får type 2-diabetes eller ej. 

Undersøgelsen anbefaler, at man spiser morgenmad senest klokken 08.30. Gør man det, kan det muligvis mindske risikoen for at udvikle type 2-diabetes. 

I forsøg med 10.570 forsøgspersoner fremgår det, at de personer, der spiste morgenmad tidligt, havde lavere blodsukkerniveau og mindre insulinresistens end de personer, der spiste morgenmad senere. Da insulinresistens samtidig har betydning for, om man udvikler type 2-diabetes, er der grund til at antage, at tidlig morgenmad har betydning for, om man udvikler type 2-diabetes. 

Insulinresistens

Insulinresistens opstår, når kroppen bliver resistent over for virkningerne af hormonet insulin. Insulin får blodsukkerniveauet til at stige.

Vidensråd For Forebyggelses nye rapport om fedme viser, at personer der spiser morgenmad har lettere ved ikke at blive overvægtige. 

Spis fuldkorn

Som leder af forskningen på Northwestern University oplyser Kristen Knutson, at resultatet har ændret hendes tilværelse. ”Jeg er begyndt at stå tidligt op for at spise morgenmad. Det gør jeg uanset, om jeg skal på arbejde eller holder fri.”

Kristen Knutson gør samtidig opmærksom på, at forskningen også har betydet, at hun spiser morgenmad hver dag, selvom hun ikke altid har lyst til morgenmad. ”Det er helt tydeligt, at vi har en bedre evne til at behandle den mad, vi spiser om morgenen end senere på dagen,” fortæller forskeren.

Selvom forskningen ikke ser på, hvad forsøgspersonerne spiste til morgenmad, så er der ifølge Kristen Knutson gode grunde til at antage, at et sundere valg af morgenmad giver endnu større fordele. Hun fremhæver her fuldkorn som en mulighed. 

Kristen Knutsons begejstring for den tidlige morgenmads forebyggende effekt understøttes af Krista Varady, der er professor ved University of Illinois. Krista Varady mener således, at forskningens konklusioner giver god mening.

”Vi er bedre til at behandle glukose eller blodsukker tidligt om morgenen end senere på dagen,” påpeger Krista Varady, som ikke selv bidrog til studiet.

Det kan du gøre

Spis din morgenmad tidligt og gør det hver dag. Spis gerne fuldkorn. 

ARTIKLEN ER SKREVET AF:

Nils Sjøberg

DEL ARTIKEL