Farserede peberfrugter med bulgur-mandel-abrikos-salat

Fremgangsmåde

PEBERFRUGTER

  1. 1

    Grill peberfrugterne kort under grillen i ovnen, så de bliver bløde. Skær rundt om stilken på dem og pil stok og kerner ud af stilkhullet. Bland kalvekødet med de hakkede løg, æg, hvidløg, spidskommen, kanel, salt og peber. Fyld fire af peberhylsterne med fars, læg dem i en ovnfast fad og steg dem i ovnen i 20-30 minutter, alt efter tykkelse, ved 180 grader.

BULGUR-MANDEL-ABRIKOS-SALAT

  1. 1

    Kog bulguren som anvist på pakken. Bland den kogte bulgur med rødløg og abrikosstrimler. Rist mandlerne i olivenolie på en pande. Skær de to sidste grillede peberhylstre i grove skiver og fordel dem over på bulguren sammen med de ristede mandler.

TIL SIDST

  1. 1

    Anret de fyldte peberfrugter med bulguren. Pynt med masser af mynteblade.

Kilde

Magasinet Sundhed

Fra bogen “Collagen – Stærk, sund og smertefri” — Jerk W. Langer og Karen Lyager (Politikens Forlag).