Varm broccolinisalat med kylling
Fremgangsmåde
-
1
Kom eddiken i en lille gryde og giv den et opkog sammen med rørsukker, salt og peber. Skræl gulerødderne. Forsæt med at bruge skrælleren til at skære tynde strimler af gulerødderne. Kom dem i en skål og hæld den varme eddikelage over.
-
2
Lad det trække i en times tid eller til dagen efter. De syltede gulerødder smager bedst den første uge ud, så lav ikke flere, en du kan spise på 5-6 dage.
-
3
Skær kyllingekødet i strimler eller bare mindre stykker. Varm en pande op og kom olien på. Steg kyllingen i olien i 5-10 minutter ved middel varme, til den er gylden og gennemstegt på alle sider. Giv den lidt salt og peber og tag den af panden.
-
4
Rens peberfrugten og skær den i strimler. Pil rødløget og skær det i tynde både. Steg broccolini eller broccoli i små buketter på panden sammen med peberfrugtsstrimler og rødløg i 2 minutter, til det er mørt. Kom lidt salt, soja, ingefær og grofthakket hvidløg på og lad det stege med et øjeblik, før du fjerner panden fra varmen.
-
5
Bland kyllingen med grønsagerne. Fordel de syltede gulerødder henover og drys med friske urter eller smag. Spis med det samme eller køl salaten af og tag den med i madpakken.