Krop & sygdommeKvinders sundhedEndometrioseFertilitetFødselMenstruationOvergangsalderenLivsstil & forebyggelseMænds sundhedMental sundhedTrivsel & livsmod

Endometriose og tarmproblemer

Over 90% med endometriose har maveproblemer. Læs om sammenhængen med IBS og SIBO, og hvordan FODMAP-diæt kan hjælpe.

ID 140176032 © Siam Pukkato | Dreamstime.com

Har du endometriose og konstant oppustet mave? Føler du dig som en ballon der skal til at sprænge, især omkring menstruation? Eller har du fået diagnosen IBS, men symptomerne bliver værre hver måned?

Du er ikke alene. Over 90% af kvinder med endometriose har mave-tarmsymptomer, og mange får faktisk først diagnosen irritabel tyktarm (IBS) før de opdager at de har endometriose. Det overraskende er at tarmproblemer kan opstå selvom endometriosen ikke sidder på tarmen.

Denne artikel forklarer sammenhængen mellem endometriose og tarmproblemer, og hvad du kan gøre ved det.

Hvad er SIBO og IBS?

Før vi dykker ned i sammenhængen, er det godt at forstå de to vigtigste tarmsygdomme der ofte følger med endometriose.

SIBO står for Small Intestinal Bacterial Overgrowth, på dansk bakterieovervækst i tyndtarmen. Det betyder at bakterier der normalt hører hjemme i tyktarmen, vokser i tyndtarmen i stedet. Disse bakterier forgærer maden før kroppen når at optage næringsstofferne. Det skaber gas, oppustethed og mavesmerter.

IBS står for Irritable Bowel Syndrome, på dansk irritabel tyktarm. Det er en tilstand hvor tarmen reagerer overdrevent på mad, stress eller hormonelle ændringer. Symptomerne ligner SIBO: mavekramper, oppustethed, diarré eller forstoppelse.

De to tilstande overlapper ofte. Mange med IBS har faktisk SIBO som underliggende årsag.

Hvorfor giver endometriose tarmproblemer?

Der er tre hovedårsager til at endometriose påvirker tarmen:

1. Endometriose vokser direkte på tarmen

Når endometriosevæv vokser på eller ind i tarmvæggen, kan det give direkte symptomer som smerter ved afføring, forstoppelse eller diarré. Men dette forklarer kun en del af problemet.

2. Betændelse påvirker tarmen

Endometriose er en kronisk betændelsestilstand. Betændelsen spreder sig i hele bækkenet og påvirker tarmens funktion, selv når endometriosen ikke sidder direkte på tarmen. Betændelsesstoffer kan ændre tarmens bakteriebalance og gøre tarmvæggen mere følsom.

3. SIBO: bakterieovervækst i tyndtarmen

Dette er den mest overraskende årsag. Et studie med 148 kvinder med endometriose viste at 91,9% testede positivt for SIBO eller IMO (bakterie- eller metanovervækst i tarmen). SIBO betyder at der er for mange bakterier i tyndtarmen, hvilket giver gas, oppustethed og smerter. Tyndtarmen skal kun have omkring 1.000 bakterier, mens tyktarmen har 1 billion, så det er en kæmpe forskel.

De mest almindelige tarmsymptomer

Oppustethed er det mest almindelige symptom: 83% af kvinder med endometriose oplever det. Andre typiske symptomer er:

  • Oppustet mave der bliver værre i løbet af dagen
  • Skiftende afføring med forstoppelse og diarré
  • Smerter ved afføring
  • Kvalme
  • Følelse af at være konstant "fuld"

Mange kvinder beskriver at maven ser gravid ud om aftenen, selvom den var flad om morgenen.

Endometriose eller IBS? Ofte begge dele

Mange kvinder med endometriose får først diagnosen IBS hos en mave-tarmlæge. De får lavet gastroskopi og koloskopi som ikke viser noget unormalt, og derefter får de at vide at de har IBS.

Men her er problemet: Endometriose kan give nøjagtig de samme symptomer som IBS, med cyklisk oppustethed og ændret afføring. Og kvinder med endometriose bliver sjældent bedre af almindelig IBS-behandling, fordi endometriosen er den egentlige årsag.

Desuden viser forskning at cirka 70% af kvinder med endometriose også har IBS. Så du kan faktisk have begge tilstande samtidig.

SIBO: den skjulte årsag

I et studie af 50 kvinder med endometriose og alvorlige maveproblemer testede 80% positivt for brint-SIBO. De resterende 20% havde alle forstoppelse, et tegn på IMO (metanovervækst i tarmen), en variant af SIBO. Forskerne vurderede derfor at op mod 100% af kvinder med endometriose og maveproblemer kan have en form for bakterieovervækst.

Hvorfor får kvinder med endometriose SIBO?

Der er flere årsager:

Nedsat tarmbevægelse: Et studie viste at alle endometriose-patienter med maveproblemer havde nedsat tarmbevægelse. Når tarmen bevæger sig for langsomt, får bakterierne tid til at vokse i tyndtarmen.

Kronisk betændelse: Betændelsen fra endometriosen påvirker hele fordøjelsessystemet og skaber et miljø hvor SIBO kan opstå.

Fælles bakterieprofil: Endometriose og SIBO har næsten identiske bakterieprofiler, med de samme bakterietyper ved begge tilstande.

Hvad kan du gøre?

1. Få testet for SIBO

SIBO kan testes med en åndedrætstest. Du drikker en sukkeropløsning og puster i poser hver 15. minut i 2-3 timer. Hvis bakterierne i tyndtarmen forgærer sukkeret, stiger gassen i din udånding.

Testen kræver forberedelse: du skal faste natten før og undgå visse fødevarer dagene op til testen. I Danmark tilbydes SIBO-test ikke rutinemæssigt i det offentlige, men du kan få den hos private klinikker eller funktionsmedicinske læger. Spørg din læge om henvisning.

2. SIBO-behandling

Hvis du tester positivt for SIBO, er standardbehandlingen:

  • Antibiotika: Rifaximin (Xifaxan) i 14 dage, et antibiotikum der virker lokalt i tarmen med få bivirkninger
  • Kostændringer: Færre forarbejdede fødevarer og simple sukkerarter
  • Opfølgning: Ny test cirka en måned efter behandling

SIBO kommer ofte tilbage. Mange har brug for flere behandlingsrunder. Det er ikke nok at fjerne bakterierne. Du skal også ændre det miljø der skaber SIBO, herunder tarmbevægelse, betændelse og fordøjelse.

3. Low FODMAP-kost

FODMAP står for Fermentable Oligo-, Di-, Mono-saccharides And Polyols. Det er kulhydrater som tarmbakterierne let kan forgære og skabe gas af.

Et studie af 160 patienter viste at low FODMAP-kost hjalp 72% af dem med både endometriose og IBS, sammenlignet med kun 40% af dem med IBS alene. Det betyder at kosten virker særligt godt når man har begge tilstande.

Low FODMAP-kost kræver vejledning fra en klinisk diætist. Det er ikke en kost du skal følge for evigt. Det er en fremgangsmåde i tre faser:

  1. Elimineringsfase (2-6 uger): Undgå høj-FODMAP fødevarer. Det giver tarmen ro.
  2. Genindføringsfase (6-8 uger): Test systematisk hvilke FODMAPs du tåler, én gruppe ad gangen.
  3. Personaliseringsfase: Spis en varieret kost tilpasset dine tolerancer.

Kosten skal ikke være mere begrænsende end nødvendigt. Målet er at finde ud af hvad DU tåler. Uden professionel vejledning risikerer du at spise for ensidigt eller fortsætte med unødvendige begrænsninger.

4. Betændelsesdæmpende kost

En betændelsesdæmpende kost kan hjælpe både endometriose og tarmproblemer. Læs mere om dette i vores artikel om Kost og endometriose.

Kort fortalt handler det om at spise mere grøntsager, frugt og fiberrige fødevarer, vælge fede fisk frem for rødt kød, skære ned på forarbejdede fødevarer og tilsat sukker, og få nok omega-3 fedtsyrer.

Hvad med behandling af selve endometriosen?

Tarmproblemer ved endometriose kræver ofte en samlet tilgang:

  1. Behandling af endometriosen (hormonbehandling eller operation) – læs mere i Behandlingsmuligheder for endometriose
  2. Behandling af SIBO (hvis du har det)
  3. Kostændringer tilpasset dine symptomer
  4. Eventuelt kosttilskud – læs mere i Kosttilskud ved endometriose

Nogle kvinder oplever at tarmproblemer forbedres når endometriosen behandles. Andre har brug for særskilt behandling af både endometriose og SIBO for at få det bedre.

Vær realistisk

Tarmproblemer ved endometriose kan være svære at håndtere. Det kræver ofte tid, tålmodighed og prøven-sig-frem at finde ud af hvad der virker for dig.

Nogle kvinder oplever stor forbedring med FODMAP-kost og SIBO-behandling. Andre mærker kun lille forskel. Og nogle har brug for flere behandlingsrunder før det hjælper.

Det vigtigste er at vide at dine symptomer er reelle, at der findes forklaringer, og at der er ting du kan gøre. Du behøver ikke bare acceptere at leve med konstant oppustethed og maveproblemer.

Næste skridt

Hvis du har endometriose og alvorlige maveproblemer:

  1. Før en symptomdagbog i 2-4 uger. Notér dine tarmsymptomer, menstruationscyklus og mad, så lægen kan se mønstre.
  2. Tal med din læge om muligheden for SIBO-test. Bed om henvisning til gastroenterolog hvis nødvendigt.
  3. Overvej henvisning til en klinisk diætist med erfaring i FODMAP-kost og endometriose. Prøv ikke at følge kosten på egen hånd uden vejledning.
  4. Sørg for at din endometriose behandles effektivt samtidig. Se Behandlingsmuligheder for endometriose.
  5. Vær tålmodig – det kan tage tid at finde den rigtige kombination af behandlinger.

Husk at tarmproblemer ofte hænger sammen med andre symptomer på endometriose. Hvis du ikke allerede har fået stillet diagnosen endometriose, kan du læse mere om hvordan endometriose diagnosticeres.

Videre læsning

DEL ARTIKEL