Behandlingsmuligheder for endometriose

Der findes ikke én behandling der virker for alle med endometriose. De fleste har brug for en kombination af forskellige tilgange for at få kontrol over symptomerne, og det kan tage tid at finde den rigtige kombination.

Behandlingen af endometriose er ofte en proces med prøve-og-fejle. Hvad der hjælper én kvinde enormt, kan have minimal effekt hos en anden. Og selv når du finder noget der virker, kan det være nødvendigt at justere behandlingen over tid.

Denne artikel giver dig et overblik over alle de behandlingsmuligheder der findes i dag, fra medicin og operation til livsstilsændringer og ny forskning. Målet er at hjælpe dig med at forstå dine muligheder, så du sammen med din læge kan finde den bedste tilgang for dig.

Målet med behandling

Fordi endometriose er en kronisk sygdom, handler behandling først og fremmest om symptomlindring frem for helbredelse. For nogle kvinder er målet at kunne gå på arbejde uden smerter. For andre handler det om at kunne have sex uden ubehag, eller om at kunne blive gravid. Dine mål for behandlingen skal være udgangspunktet for valg af behandling.

Smertestillende medicin

For mange er smertestillende medicin første skridt i behandlingen. Det kan være nok til at håndtere hverdagen, især hvis symptomerne er milde til moderate.

Håndkøbsmedicin som paracetamol og ibuprofen er ofte første valg. Ibuprofen og andre såkaldte NSAID-præparater virker både smertestillende og betændelsesdæmpende, hvilket kan være særligt effektivt ved menstruationssmerter. De virker bedst hvis de tages før smerterne bliver for kraftige.

Hvis håndkøbsmedicin ikke er nok, kan lægen ordinere stærkere smertestillende. Det kan være præparater med kodein eller i sjældne tilfælde endnu kraftigere medicin. Disse kræver tæt opfølgning på grund af risiko for afhængighed og bivirkninger. Medicin som gabapentin eller pregabalin kan hjælpe hvis smerterne har nervesmertepræg.

Vigtigt at vide: Smertestillende behandler kun symptomerne. Det stopper ikke sygdommens udvikling eller fjerner endometriosevævet.

Hormonbehandling

Hormonbehandling er ofte næste skridt hvis smertestillende ikke er nok. Målet er at mindske eller stoppe menstruationen, da endometriosevævet reagerer på de samme hormoner som livmoderslimhinden.

P-piller og p-stav

P-piller tages ofte uden pause, så du ikke får menstruation. Dette kan mindske smerter betydeligt hos mange kvinder. P-staven virker på samme måde og kan sidde i op til tre år.

Begge indeholder østrogen og kunstigt fremstillet progesteron (gestagen). De er ofte første valg fordi de er velafprøvede og har forholdsvist milde bivirkninger.

Hormonspiral

Hormonspiralen afgiver gestagen lokalt i livmoderen. Den kan sidde i op til fem år og gør menstruationen meget lettere eller stopper den helt hos mange kvinder.

En fordel er at hormondosen er lavere end ved p-piller, hvilket kan give færre bivirkninger. Spiralen virker primært på symptomer fra livmoderen selv, men kan også have effekt på endometriose andre steder.

GnRH-analoger

Dette er kraftigere hormonbehandlinger der sætter æggestokkene i en tilstand der minder om overgangsalderen. De stopper produktionen af østrogen næsten helt, hvilket kan give markant symptomlindring.

GnRH-analoger bruges typisk kun i kortere perioder (op til seks måneder) på grund af bivirkninger som hedeture, knogleskørhed og humørsvingninger. De kan være et godt valg før operation eller når andre behandlinger ikke virker.

Bivirkninger ved hormonbehandling

Hormonbehandling kan give bivirkninger som hovedpine, humørsvingninger eller nedsat sexlyst. Nogle kvinder oplever vægtøgning eller akne. Bivirkningerne varierer meget fra person til person.

Hvis du ønsker at blive gravid, er hormonbehandling ikke en mulighed. Læs mere om dette i vores artikel om endometriose og fertilitet.

Kirurgisk behandling

Operation kan være nødvendig hvis medicin ikke hjælper tilstrækkeligt, eller hvis du har udbredt endometriose der påvirker andre organer. Operation kan også være relevant hvis du har store cyster på æggestokkene, ufrivillig barnløshed, eller smerter så kraftige at de påvirker din hverdag markant.

Kikkertoperation

Den mest almindelige operation er kikkertoperation (laparoskopi), hvor kirurgen fjerner endometriosevævet gennem små snit i maven. Kirurgen fører et kamera og instrumenter ind i bughulen. Operationen foregår i fuld bedøvelse og tager typisk 1-3 timer afhængigt af omfanget. De fleste kan tage hjem samme dag eller dagen efter.

Der findes to hovedmetoder til at fjerne endometriosevævet. Ved udskæring (excision) skærer kirurgen vævet ud, hvilket fjerner det helt inklusive dybere lag. Ved afbrænding (ablation) brænder kirurgen vævet væk med laser eller elektrisk strøm, men denne metode fjerner kun overfladevæv. Internationale eksperter anbefaler udskæring frem for afbrænding, især ved dybt siddende endometriose, da det giver den bedste chance for at fjerne alt sygt væv.

Et dansk studie af 175 kvinder der fik foretaget kikkertoperation i endetarmen viste markante resultater. Før operationen tog 81% hormonmedicin og 94% smertestillende. Efter operationen var tallene faldet til 56% og 62%.

Operation kan give betydelig symptomlindring og forbedre fertiliteten hos nogle kvinder. Men endometriose kan vokse tilbage. Forskning viser at omkring 43% oplever tilbagefald inden for seks måneder. Hormonbehandling efter operation kan mindske denne risiko.

Vigtigheden af en erfaren kirurg

Ikke alle gynækologer har erfaring med at operere endometriose. Især dybt siddende endometriose der vokser ind i tarmen, blæren eller andre organer kræver specialiseret træning. En erfaren kirurg kan genkende alle former for endometriose, udføre udskæring frem for afbrænding, og håndtere komplikationer.

I Danmark har Rigshospitalet et dedikeret endometrioseteam, og Aarhus Universitetshospital har et program med fokus på tarmendometriose. Begge centre modtager henvisninger ved mere indviklede tilfælde.

Risici ved operation

Som ved alle operationer er der risici. Studiet af de 175 kvinder viste at 20% midlertidigt fik stomi efter operation i endetarmen. Dette er dog en særligt krævende operation, og risikoen er lavere ved mindre indgreb.

Andre mulige komplikationer inkluderer blødning, infektion og i sjældne tilfælde skade på nærliggende organer. Risikoen mindskes betydeligt når operationen udføres af erfarne kirurger på specialiserede centre.

Fjernelse af livmoderen

Fjernelse af livmoderen (hysterektomi) er en mulighed for kvinder der har afsluttet deres familieforøgelse og har svære symptomer. Ofte fjernes æggestokkene samtidig for at stoppe østrogenproduktionen.

Dette er en permanent løsning der fjerner muligheden for graviditet. Selv efter hysterektomi kan endometriose vokse tilbage hvis æggestokkene bevares, da de fortsat producerer østrogen.

Ny forskning: Dichloracetat

Spændende ny forskning fra Edinburgh University peger på en potentiel ny behandling med stoffet dichloracetat (DCA). DCA er det første nye lægemiddel til endometriose på 40 år, og det er ikke-hormonelt.

DCA virker ved at mindske produktionen af laktat, et stof der skaber gode vækstbetingelser for endometrioseceller. Kvinder i den første forsøgsrunde oplevede færre symptomer og mindre behov for smertestillende. Behandlingen er stadig under udvikling og ikke tilgængelig som standardbehandling endnu. Et nyt forsøg med 100 deltagere er i gang.

Du kan læse mere om denne forskning i vores artikel om ny behandling fra Edinburgh.

Livsstilsændringer

Selvom livsstilsændringer ikke kan helbrede endometriose, viser forskning at de kan mindske betændelse og lindre symptomer hos mange kvinder.

Kost

Forskning viser at kosten kan påvirke både risikoen for endometriose og symptomernes sværhedsgrad. Særligt rødt kød og mælkeprodukter er forbundet med øget risiko, mens plantebaserede fødevarer med højt fiberindhold kan have beskyttende effekter.

Antioxidanter som C-vitamin, D-vitamin og E-vitamin viser lovende resultater. Et studie fandt at kvinder med endometriose havde 30% lavere C-vitaminindtag og 40% mindre E-vitamin sammenlignet med raske kvinder.

Vi går i dybden med kostens betydning i vores artikel om kost og endometriose.

Kosttilskud

Visse kosttilskud kan være gavnlige som supplement til anden behandling. D-vitamin har særligt stærk dokumentation for sammenhæng mellem lavt D-vitamin og både øgede smerter og sværere symptomer.

Omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie kan mindske betændelse gennem deres betændelsesdæmpende egenskaber. Antioxidanter som C-vitamin og E-vitamin har også vist positive effekter i studier.

Læs mere i vores guide til kosttilskud ved endometriose.

Motion

Fysisk aktivitet kan hjælpe med at mindske betændelse og forbedre livskvaliteten. Forskning tyder på at regelmæssig motion kan mindske symptomer, selvom dokumentationen er blandet.

Motion kan også øge niveauet af sex-hormon-bindende globulin, som binder østrogen og dermed mindsker mængden af frit østrogen i kroppen. Dette kan potentielt mindske endometriosens aktivitet.

Find konkrete råd i vores artikel om motion og endometriose.

Specielle diæter

Nogle kvinder har gavn af bestemte kostændringer.

Low-FODMAP diæt (diæt med lavt indhold af bestemte kulhydrater) kan hjælpe hvis du har både endometriose og irritabel tyktarm. Et studie af 160 patienter viste at 72% med både endometriose og irritabel tyktarm oplevede forbedring på low-FODMAP diæt, sammenlignet med 40% med kun irritabel tyktarm.

Glutenfri kost viste i et studie af 207 kvinder at 75% oplevede symptomlindring. Både endometriose og cøliaki er kendetegnet ved kronisk betændelse og forstyrrelser i immunforsvaret.

Disse diæter kræver vejledning fra en kyndig diætist for at sikre at du får alle nødvendige næringsstoffer.

Psykologisk støtte og mindfulness

Kroniske smerter påvirker ikke kun kroppen, men også psyken. Ny dansk forskning viser at psykologisk behandling kan gøre en stor forskel.

Aarhus Universitet har gennemført et studie der viser at kvinder med endometriose som får både medicinsk behandling og psykologisk terapi oplever markant forbedret livskvalitet.

Studiet sammenlignede mindfulness-baseret behandling med ikke-specifik psykologisk behandling over 10 uger. Begge typer terapi viste sig lige effektive, hvilket tyder på at det vigtigste er at få professionel støtte, ikke hvilken specifik metode der bruges.

Kvinderne oplevede ikke færre smerteepisoder, men de rapporterede bedre evne til at håndtere smerten, mindre følelse af hjælpeløshed og større kontrol over deres situation. De oplevede også forbedret mental trivsel og betydeligt højere livskvalitet.

Læs mere om dette i vores artikel om psykologisk støtte og mindfulness.

Tværfaglig tilgang

Den bedste behandling kombinerer ofte flere tilgange. Et tværfagligt team kan bestå af gynækolog, smerteklinik, fysioterapeut, diætist og psykolog.

Denne helhedsorienterede tilgang anerkender at endometriose påvirker hele dit liv, ikke kun din livmoder. Ved at arbejde med både fysiske symptomer, smerter, kost, motion og mental sundhed får du de bedste forudsætninger for at leve godt med sygdommen.

Desværre er psykologisk støtte ikke en del af standardbehandlingen i det offentlige sundhedsvæsen endnu. Men forskningen fra Aarhus Universitet arbejder på at digitalisere deres behandlingsprogram, så det kan blive tilgængeligt for kvinder i hele landet.

Når behandling ikke virker

Nogle kvinder oplever at ingen behandling giver tilstrækkelig lindring. Det kan være enormt frustrerende og belastende. Hvis du er i den situation, kan du søge en second opinion hos en endometriosespecialist, overveje henvisning til et specialiseret center, tale med din læge om behandling hos en smertelæge, eller søge psykologisk støtte til at håndtere den kroniske sygdom.

At finde din behandling

Vejen til den rigtige behandling er sjældent lige. Det kræver tålmodighed, åben kommunikation med dit behandlingsteam og vilje til at prøve forskellige tilgange.

Start med at føre en symptom- og cyklusdagbog i et par måneder. Notér smerter, blødning, mave- og tarmsymptomer, vandladning, smerter ved sex, træning og søvn. Dette giver dig og din læge et klart billede af dine symptomer.

Vær ærlig over for din læge om hvad der virker og ikke virker. Hvis en behandling giver uacceptable bivirkninger eller ikke hjælper efter en rimelig periode, er det tid til at prøve noget andet.

Husk at behandlingen kan ændre sig over tid. Dine behov i tyverne er måske ikke de samme som i trediverne eller fyrerne. Og hvis du ønsker at blive gravid, skal behandlingen tilpasses dette.

Næste skridt

Hvis du endnu ikke har fået stillet diagnosen, så læs vores guide om hvordan endometriose diagnosticeres.

Tal med din læge om dine symptomer og hvilke behandlingsmuligheder der kunne passe til din situation. Medbring gerne din symptom-dagbog til konsultationen.

Overvej at kontakte en patientforening som Endometriose Fællesskabet for støtte og erfaringsudveksling med andre kvinder i samme situation.

Videre læsning

Forskning og guidelines:

• Nutrition in the Prevention and Treatment of Endometriosis — omfattende gennemgang af kostens betydning for endometriose
• Impact of Lifestyle and Diet on Endometriosis — litteraturgennemgang af livsstilsfaktorer
• EPiC2-forsøget ved Edinburgh University — klinisk forsøg med dichloracetat

Relaterede artikler:

• Kost og endometriose — dybdegående om kostens betydning
• Kosttilskud ved endometriose — guide til kosttilskud baseret på forskning
• Motion og endometriose — hvordan fysisk aktivitet kan hjælpe
• Psykologisk støtte og mindfulness — ny dansk forskning i psykologisk behandling

Støtte og information:

• Aarhus Universitet: Psykologisk støtte øger livskvaliteten — om det danske mindfulness-studie
• Endometriose Fællesskabet — dansk patientorganisation med information og støtte