Flere får høfeber

Det betyder, at antallet af danskere med disse lidelser vil stige til betydeligt mere end den ene million danskere, som i øjeblikket slås med lidelserne. 

Antagelsen bygger på en undersøgelse af antistoffer hos 25.000 personer. De blev alle testet for ni udvalgte allergener inden for forskellige typer pollen, dyrehår og husstøv. 

Alene indenfor de sidste 50 år er andelen af allergiske danskere vokset fra 8 procent i 1970 til 24 procent i dag. 

Susan Mikkelsen, der står bag forskningen, gør opmærksom på, at det er et såkaldt konservativt forskningsresultat.

“Det kan ikke beskyldes for at overdrive problemet – nok snarere det modsatte, da alle forsøgspersonerne er bloddonorerne, som udgør den sunde del af befolkningen, da de er sundere end gennemsnittet, som er offentliggjort i tidsskriftet Clinical and Translational Allergy, især de ældste bloddonorer, jævnfør kravet om at man skal være ’sund og rask’ for at blive bloddonor.

”Det betyder for vores vedkommende, at de svære astmatikere ikke kommer med, når vi gør andelen af allergiramte op, for de får ganske enkelt ikke lov til at donere blod. Når hver 5. og hver 10. bloddonor alligevel ’boner ud’ som henholdsvis allergiske og astmatiske, siger det selvfølgelig noget om, at “høfeber og astma i dag er meget almindelige sygdomme,” siger Susan Mikkelsen.

Det sidste er medforfatter Torben Sigsgaards ekspertiseområde. Han er professor på Institut for Folkesundhed og medgiver, at vi i den vestlige verden bliver stadig mere allergiske. Det blev påvist allerede for 15 år siden fx i ”Glostrup” studierne og det europæiske luftvejs-studie.

Kurven flader ikke ud

”Alligevel bidrager den aktuelle undersøgelse med vigtig viden”. Studiet viser fx, at der formentlig er et stykke vej, til vi i Danmark når loftet for, hvor mange der kan blive allergikere – for kurven ser ikke ud til at flade ud, som man har set det i fx Schweiz,” siger Torben Sigsgaard med henvisning til en teori om, at der er et max for, hvor mange i en bestemt befolkningsgruppe, der under de forkerte omstændigheder udvikler allergi. 

Teorien er, at schweizerne nu har passeret dette maximum, men hvordan det præcist hænger sammen er fortsat uklart. Torben Sigsgaard peger også på, at høfeber og astma kan være særdeles plagsomme lidelser – også selv om de er relativt almindeligt forekommende herhjemme.

”For nogle unge betyder deres høfeber, at de har problemer med at gennemføre eksamener, fordi pollensæsonen ligger på lige præcis det tidspunkt. Vi ved også, at nogle mennesker helt fravælger at være sociale, når allergien er værst, fordi de synes, det er for ulækkert og ubekvemt, at deres øjne og næse løber i ét væk,” siger Torben Sigsgaard – belært af mange års erfaring med forskningsfeltet.

Han fremhæver, at den store biobank med blodprøver åbner for, at forskere kan arbejde videre med genetiske analyser eller studier, der kobler til luftforurening. Det er også Susan Mikkelsens håb:

Næste skridt er immunceller, genetik og miljø

”Det unikke ved studiet er, at vi kan undersøge deltagernes blod for biologiske og genetiske markører og sammenholde fundene med miljøpåvirkninger, opfølgende spørgeskemaundersøgelser og de danske registre. Det giver mulighed for at se på gen-miljø-samspillets betydning for allergi og sensibilisering. Desuden gør de gentagne blodprøver fra hver deltager det muligt at studere immunsystemet forud for symptomdebut hos deltagere med nyligt udviklede allergiske symptomer, siger Susan Mikkelsen.

”Vi er yderst taknemmelig for bloddonorernes bidrag til studiet. “De stiller deres blodprøver til rådighed for forskning og muliggør dermed vores studier”, siger Susan Mikkelsen.

Kilde: Aarhus Universitet