Værre end man troede
Alkoholskader på hjernen fortsætter også efter man er holdt op med at drikke. Det er desværre konklusionen i et nyere studie. Studiet afviser med andre ord tidligere antagelser om, at hjernen normaliseres straks efter, at man er holdt op med at drikke.
Med overdrevent indtag af alkohol opstår der ændringer i den hvide substans i hjernen og særligt i kommunikationen mellem forskellige dele i hjernen.
Der ses ligeledes ændringer i hippocampus, altså i dannelse af hukommelsen. Dele der vedrører belønningssystemet og beslutningstagning bliver også påvirket.
Det er Institute of Neuroscience i Alicante og Institute of Mental Health i Mannheim, der er gået sammen om at undersøge, hvordan alkohol påvirker hjernen.
Disse nyheder præsenteres i tidsskriftet JAMA Psychiatry. Studiet viser imidlertid kun effekten seks uger efter, man er holdt op med at drikke – og viser altså ikke, om skaden er permanent.
Den ledende forsker, Silvia de Santis, forklarer: ”Seks uger efter at man er holdt op med at drikke, ses der stadigvæk ændringer i den hvide substans. Det viser scanning på 90 frivillige, der er indlagt til rehabilitering på et tysk hospital.”
”Resultatet er overraskende,” uddyber Santiago Canals fra Institute of Neuroscience.
”Indtil nu, så var der ingen, som ville tro, at skaderne på hjernen ville fortsætte, når man var holdt op med at drikke.”
Santiago Canals forklarer, at en af studiets store styrker er, at deltagerne var til afvænning på et hospital.
”Det er et vigtigt aspekt, at gruppen af patienter var indlagt til afvænning og deres indtag derfor var under stor kontrol. Så afvænningsfasen kunne følges helt tæt på.”
Konklusionen i studiet lyder, at strukturerne i hjernen ikke vender tilbage til det normale umiddelbart efter, at man er holdt op med at drikke.
Unge skader hjernen
Et nyere studie, der er offentliggjort i tidsskriftet eNeuro, viser, at alkohol hæmmer hjernens udvikling. Studiet har forsøgt helt konkret at måle, hvor meget udviklingen faktisk hæmmes. Det viser sig, at hjernens vækst hæmmes med 0,25 millimeter per år, hvis man drikker det, der svarer til fire øl om dagen.
Det understreger, hvor alvorligt det er, når unge indtager store mængder alkohol. Studiet omfattede dog ikke mennesker – men derimod aber i Oregon National Primate Research Center.
Aberne indtog alkohol og forskerne scannede abernes hjerner. Fordelen ved at bruge aberne er, at det er nemt at holde styr på, hvad de spiser, hvor meget de bevæger sig osv.
Det er faktorer, der ligeledes kan påvirke hjernens udvikling og det kan være svært at holde præcist styr på, hvis man bruger forsøgspersoner.
”Studier med mennesker er baseret på selvrapportering fra unge,” siger lektor Christopher Kroenke.
Studiet viser, at den normale hjernevækst er 1 millimeter per 1,87 leveår hos aberne i deres ungdom og tidlige voksenliv.
Det er herudfra, at forskerne kan pege på, hvor meget mindre hjernen vokser, når aberne indtager alkohol.
Det vides endnu ikke, om alkoholindtaget har en effekt på, hvor godt hjernen fungerer i resten af livet.
Det er dog meget sandsynligt, at alkoholindtaget vil sætte sine spor, idet hjernen holder op med at vokse hos unge voksne.
”Det er i den alder, at hjernen bliver skabt til at klare voksenlivets opgaver. Spørgsmålet er, om alkohol blandt de unge derfor ændrer deres langsigtede læringspotentiale,” konstaterer Christopher Kroenke.
Netop spørgsmålet om, hvordan unges alkoholforbrug påvirker deres indlæringspotentiale og deres voksenliv, er det næste, som Christopher Kroenke og hans kolleger vil undersøge.