Find bolden eller hulahopringen frem
Både konditionstræning og styrketræning er godt for hjernen. Men ifølge et nyere studie er det hverken konditionstræning eller styrketræning, der har den største effekt på hjernen. Studiet er præsenteret i tidsskriftet Frontiers in Physiology.
Hjernen har således endnu mere gavn af motion, der øver din koordination eller balance. Motion er derfor noget af det bedste man kan gøre for at undgå aldersbetinget kognitiv svækkelse.
Forskerne fandt frem til, at øvelser, hvor man for eksempel skal lære at jonglere, styrker de kognitive færdigheder hos ældre mennesker.
Studiet understreger derfor, at hjernen har bedst af at blive udfordret, mens man dyrker motion. For hjernens skyld er det altså bedre for eksempel at løbe forhindringsløb end at løbe på et løbebånd eller sidde på en kondicykel.
Studiets resultat fremkom faktisk ved en tilfældighed. Forskerne fra University of Montreal tog udgangspunkt i eksisterende forskning om konditionstræning og styrketræning.
De ville undersøge, hvor meget det gavner hjernen, hvis ældre mennesker kombinerede konditions- og styrketræning.
Ligesom det er kendt fra talrige andre studier, så bestod studiet af forsøgspersoner og en kontrolgruppe.
Forsøgspersonerne skulle træne konditions- og styrketræning i 8 uger, mens kontrolgruppen var med i forsøget, for at forskerne kunne sammenligne forsøgspersonernes fremskridt.
Forskerne forventede, at forsøgspersonerne ville opleve kognitive fremskridt – mens kontrolgruppen ikke ville se nogen udvikling.
”Vi fandt egentlig bare på disse øvelser, for at kontrolgruppen blev ved med at være interesseret i programmet,” indrømmer professor Nicolas Berryman. Det var således kontrolgruppen, som for eksempel skulle lære at jonglere.
”Hvis vi havde bedt dem om at møde op i fitnesscentret i 8 uger for at lave udstrækningsøvelser, så var det blevet for kedeligt for dem.”
Til alles store overraskelse så viste kontrolgruppen lige så store kognitive fremskridt som deltagerne, der fulgte konditions- og styrketræningen.
Professor Nicolas Berryman var som sagt overrasket og gik derfor i dybden med, om andre forskere var stødt på samme fænomen.
Det viste sig, at træningsprogrammer med balancetræning, boldkast og hulahopringe faktisk havde vist positiv effekt i flere studier.
Det står ikke helt klart, hvorfor der ses så stor en effekt. Det er oplagt, at det skyldes, at træningen engagerer hjernen i højere grad.