Maven styrer psyken

”Forsøg på dyr viser, at bakterier og andre mikrober i tarmen påvirker dyrs adfærd rigtigt meget. Den seneste forskning sandsynliggør, at noget lignende gør sig gældende hos mennesker,” siger Oluf Borbye Pedersen, der har en doktorgrad i molekylærbiologi. I det daglige arbejder han som professor og leder af forskningen i tarmbakteriernes arvemasse på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet.

”Vi kan se, at mavetarmsygdomme ofte går hånd i hånd med angst og depression, og at mennesker med psykiske og neurologiske sygdomme har en anderledes sammensætning og funktion af bakterier i tarmen end raske,” siger professoren.

Oluf Borbye Pedersen gør samtidig opmærksom på, at man i en stribe internationale forskningsprojekter arbejder med bakteriernes betydning for forskellige psykiske tilstande. 

”Indtil videre foregår forsøgene primært med mus og rotter, som vi kan gøre ængstelige, aggressive, depressive, nysgerrige og lærenemme, alt afhængige af, hvilke mikrober de får indført i tarmene.” 

Han påpeger, at forskerne kan manipulere musens identitet ved at ændre på sammensætningen af deres tarmbakterier. ”Det mest fascinerende er måske, at de seneste års forskning på dyr viser, at tarmbakterierne når de får de rigtige råstoffer fra maden har en selvstændig produktion af neurotransmittere (signalstoffer) som serotonin, dopamin, GABA og glutamat, som gennem den store vagusnerve i tarmvæggen påvirker musenes hjerne og dermed deres velbefindende, hukommelse, smertetolerance og evne til at lære nyt.” 

En af neurotransmitterne er dopamin, som aktiverer vores belønningscenter ved fysisk aktivitet, men som også påvirkes af det, vi spiser og drikker. En anden neurotransmitter er serotonin, som i store mængder kan udløse alt fra rysten og diarré til alvorlige symptomer som stivhed i musklerne, feber og kramper. En tredje er GABA, som finjusterer mængden af signaler, der sendes fra hjernen til kroppen og en fjerde er glutamat, som spiller en vigtig rolle i forbindelse med hukommelse, håndtering af opmærksomhed, emotionel regulering, læring og bevægelse. 

Lovende udsigter

Der er med sikkerhed en sammenhæng mellem sammensætningen og funktionen af tarmbakterier og den psykiske tilstand hos mus. Men gælder det også for mennesker?

”Det spørgsmål står stadig uvist, men afføring fra psykisk syge mennesker kan påvirke musenes sindstilstand. Bakteriefrie mus bliver blandt andet overdrevet forskrækkede, når de hører høje lyde og isolerer sig, når de har fået tilført mikrober fra afføringen fra skizofrene. Desuden kan vi se, at signalstofferne i musenes hjerner kommer helt ud af balance, når vi tager afføring fra skizofrene mennesker og giver det til bakteriefrie mus,” siger Oluf Borbye Pedersen og tilføjer, at forskerne ser den samme tendens hos andre gnavere. 

”Giver vi for eksempel bakteriefrie rotter, der normalt bevæger sig meget, tarmbakterier fra svært depressive mennesker, så får rotterne en depressiv adfærd med ændret bevægelses- og spisemønster. I rotternes hjerner kan vi se ændringer i mængden og fordelingen af forskellige signalstoffer.”

Det gælder ikke blot ved skizofreni og depression. Også ved autisme og anoreksi er det muligt at overføre sygdomsbilledet fra mennesker til dyr. Frontlinjeforskningen arbejder nu intenst med at finde ud af, hvilke stoffer i afføringen fra psykisk syge mennesker, der medvirker til at fremkalde adfærdsforandringerne hos forsøgsdyrene.   

”Samtidigt arbejder forskere i en stor del af verden netop nu med at finde ud af, om man også kan gå den anden vej og helbrede psykisk syge mennesker med tarmbakterier fra raske,” oplyser Oluf Borbye Pedersen.  

Han fortæller, at forskerne gør brug af forskningen indenfor andre områder. Det gælder blandt andet erfaringerne inden for arbejdet med livstruende diarré forårsaget af den farlige Clostridium difficile bakterie, hvor man allerede nu indfører afføring i tablet eller kapselform fra raske personers bakterier i syge personer og får et positivt resultat.    

”Desværre ser det dog ud til, at det er vanskeligere, når det drejer sig om psykisk syge mennesker. Det lader til, at der er stor forskel på vores bakterier og at vi mennesker har lige så svært ved at tolerere andre menneskers bakterier, som vi har med at få sat et nyt organ ind i kroppen. Der skal være en kobling mellem modtager og doner. Eller med andre ord, en slags vævsforlighed ligesom når man indoperer nyrer, hjerter og lunger fra en donor. Kun hvis det er tilfældet, kan de fremmede organer overleve på langt sigt i en ny krop. Men måske er det slet ikke nødvendigt at transplantere bakterier men kun de tarmvira, som lever sammen med bakterierne. De kaldes bakteriofager. Den nyeste forskning peger nemlig på, at når man filtrerer bakterierne fra afføring og stort set kun har bakteriofager tilbage, virker transplantationen lige så godt mod den livstruende diarré sygdom, som når man giver tabletter fremstillet af hele donor-afføringen inklusiv bakterier.”

Grønt for hjernen

Tarmmikrober kan måske hjælpe med at holde hjernen ung. For 5 år siden viste et internationalt forskerhold, at når midaldrende eller ældre afrikanske killifisk tilføres tarmmikrober fra unge killifisk, lever de 1/3 længere end forventet og begynder at svømme og opføre sig i akvariet, som om de var teenagefisk. Forsøgene er i indeværende år fulgt op i eksperimenter med pattedyr, der viser, at når ældre mus får tilført afføring fra unge mus, udsætter det nogle af de aldersbetingede forandringer i hjernen. 

Forskerne er også på sporet af nogle af de stoffer i afføringen, som synes at holde musehjernen ung og velfungerende. Man ved endnu ikke, om afføring fra børn og unge kan udskyde alderdommen hos mennesker. Men flere forskere peger på, at det måske vil være en god idé at nedfryse portioner af afføring fra ungdommen ved minus 80 grader og opbevare dem i biobanker eller ved permafrost, indtil ejeren af prøven selv som midaldrende eller ældre får tilbageført sin egen afføring i håb om at kunne udskyde eller forhindre de kroniske sygdomme, som ofte følger i kølvandet af høj alder. Ved denne type afførings-transplantation, som man kan kalde selvhjælp, er man ud over problemet med vævsforligelighed. 

”Indtil videre er den bedste måde at påvirke sammensætningen og funktionen af dine sundhedsfremmende bakterier at ændre på din livsstil. Recepten er den velkendte: spis en overvejende grøn, grov og varieret kost, husk den daglige motion og vær i mental balance. Alle tre forhold bidrager hver på sin måde til, at det mikrobielle økosystem i tarmen er mangfoldigt og velfungerende,” pointerer professoren. 

Han opfordrer derfor alle til at spise mere grønt, groft og varieret. Mindst et halvt kilo om dagen. Og gerne det dobbelte. Samtidig gør professoren det klart, at mere og mere peger i retning af, at vi sammen med vort astronomisk store antal mikrober udgør en superorganisme, hvor hjernen taler til tarmen. Tarmbakterierne, der producerer molekyler og signalstoffer, påvirker hele kroppen og hjernen både i en god og dårlig retning, afhængig af kvaliteten og sammensætningen af den mad vi spiser.

”Mange sundhedsfremmende tarmbakterier kan ud fra kostfibre i grøntsager producere kortkædede fedtsyrer som smørsyre, der beskytter hjernen mod kronisk inflammation. De samme fedtsyrer kan regulere dele af arvemassen, som kaldes epigenomet i alle kroppens celler inklusive hjerneceller. Det er derfor så vigtigt, at vi overvejende spiser plantebaseret med et væld af kostfibre, der gør det muligt for tarmbakterierne at syntetisere de livsvigtige fedtsyrer.”

Professoren opfordrer derfor alle uanset alder til at spise grove grøntsager som broccoli, bladgrønt som spinat, rodfrugter som gulerødder, bælgfrugter som bønner og ærter og plantefedt som valnødder og avocado.

Han pointerer også behovet for at få rigeligt med væske, at bevæge sig og til at gå på toilettet flere gange dagligt. Afføringen skal ikke opholde sig for lang tid i tarmen, bemærker han. Så danner bakterier uheldige kemiske stoffer, som går i blodet og kan medvirke til træthed og udvikling af sygdom. 

Samtidig gør han opmærksom på, at man så vidt muligt skal undgå stress og at man skal holde sig fra rygning, et større alkoholforbrug og slik og læskedrikke, der er propfyldt med kunstige sødemidler, som forstyrrer tarmmikrobernes sundhedsfremmende aktiviteter. Endelig råder han både af hensyn til sundheden og klimaet til, at kød fra firbenede dyr højest står på menuen én gang om ugen.

Redaktør Nils Sjøberg, Magasinet Sundhed, har interviewet professor Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet. Artiklen er skrevet i samarbejde med Oluf Borbye Pedersen.