Stort set alt er tilladt
De tider er forbi, hvor man med diabetes skulle følge en stram kostplan. Sørger du for at spise mange grøntsager og at kende dine kulhydrater, er næsten alt tilladt, lyder det fra Diabetesforeningens kostekspert.
9 ud af 10 med type 1-diabetes og næsten alle med type 2-diabetes (94 procent) har forsøgt at ændre madvaner, efter de fik diabetes. Det viser en spørgeundersøgelse blandt medlemmer af Diabetesforeningens Diabetespanel. De fleste spiser flere grøntsager, mindre sukker, mindre fedt og færre kulhydrater og drikker mindre alkohol og søde drikke i forsøget på enten at opnå bedre blodsukker eller at tabe sig.
”De fleste ved jo godt, hvad de skal spise mere og mindre af, og det viser undersøgelsen jo tydeligt,” siger klinisk diætist i Diabetesforeningen, Lisa Heidi Witt.
”Det, der er udfordringen for mange, er især mængden af mad. Det gælder om at finde en måde, som er langtidsholdbar for den enkelte. I vores rådgivning bliver vi tit spurgt: Hvad er forbudt at spise? Men faktisk er der ikke noget, der er forbudt. I stedet må vi sige, at der er mange måder at spise med diabetes på. Man må prøve sig frem,” fortæller Lisa Heidi Witt.
Hun gør dog opmærksom på, at man skal begrænse smør, fløde, fastfood, rødt kød, søde sager, kager og sukkersødede læskedrikke mest muligt. Derimod er den såkaldte middelhavskost med fisk, frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder, olivenolie, krydderier og fuldkornsprodukter rigtig god.
En nylig konsensusrapport fra den amerikanske diabetesforening ADA og den europæiske diabetessammenslutning EASD konkluderer da også, at der er flere måder at spise på, der kan forbedre blodsukkeret og føre til vægttab, når man har type 2-diabetes. Eksperterne fastslår også, at der ikke er ideelle mål for fordelingen mellem kulhydrat, protein og fedt i kosten, når man har type 2-diabetes.
Sense: Et praktisk værktøj
Metoden Sense forsøger at tage højde for, hvad der er realistisk for den enkelte. Diabetesforeningen har netop udgivet kogebogen ’Spis dig uden om type 2-diabetes med Sense’ i samarbejde med Suzy Wengel, der står bag metoden.
Klinisk diætist i Diabetesforeningen, Lisa Heidi Witt, sammenligner metoden med Fødevarestyrelsens Y-tallerkenmodel. Hun mener, at Sense er nemmere for de fleste at forholde sig til.
Idéen bag Sense er at tænke i håndfulde, når man skal sammensætte sin mad. Man indtager frugt og grøntsager, samt kulhydrat, protein og sundt fedt i forbindelse med hvert måltid. Til hvert måltid kan man for eksempel indtage 2 håndfulde grøntsager, 1 håndfuld protein, 1 håndfuld stivelse og/eller frugt og en mindre mængde sundt fedtstof.
Det er kulhydraterne i mad- og drikkevarer, der får blodsukkeret til at stige. Det gælder for eksempel sukker og honning samt stivelse, såsom brød, kartofler, ris, pasta og gryn. Hvis man spiser efter Sense, skal man ikke fjerne kulhydrater fra kosten, blot indtage dem i moderate mængder. Det er bedst, hvis kulhydraterne kommer fra mad med fuldkorn og kostfibre.
Du kan indtage protein fra både animalske og vegetabilske fødevarer. De vigtigste animalske er fisk, kød, æg og mejeriprodukter, mens de vegetabilske kan være nødder, bønner og linser. Det er bedst at spise magert kød, for eksempel fjerkræ. Det er ligeledes bedst at indtage mejeriprodukter med lavt fedtindhold.
Det sunde fedt kan komme fra fede fisk og fra vegetabilske fødevarer med højt fedtindhold. Fedt fra vegetabilske fødevarer er generelt godt for kroppen og det er bedst at spise varieret. For eksempel forskellige typer nødder og frø.
”I Sense er stort set ingen fødevarer forbudte at spise. Det er ikke en egentlig kostform, men et værktøj til at sikre, at sammensætningen af måltidet og størrelsen af måltidet er i orden. Det gør det nemt for de fleste at have med at gøre og overholde over lang tid,” siger Lisa Heidi Witt.
Artiklen er et uddrag fra Diabetesforeningens medlemsblad, februar 2019. Rådene kommer desuden fra klinisk diætist i Diabetesforeningen, Lisa Heidi Witt. Du kan læse mere om Diabetesforeningens værktøj, kaldet indkøbsguiden, på hjemmesiden diabetes.dk. Værktøjet er udviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.