Kronisk sygdom påvirker, hvem du er
Syv ud af 10 med diabetes oplever, at sygdommen er en del af deres identitet. Det viser en undersøgelse foretaget af Diabetesforeningen.
”Jeg er meget mere bekymret og skal tænke meget mere på mig selv i alle situationer.” Sådan fortæller en person, mens en anden fortæller ”Diabetes har været med til at gøre mig stædig.”
Deres udsagn er blot to ud af en lang række kommentarer og svar i en spørgeundersøgelse om identitet blandt medlemmer af Diabetesforeningens Diabetespanel.
Undersøgelsen viser, at syv ud af 10 oplever, at diabetes i høj grad eller nogen grad er en del af deres identitet.
En følgesvend
Diabetespsykolog Clea Bruun Johansen møder mennesker med både type 1- og type 2-diabetes i alle aldre, dels gennem et forskningsprojekt på Syddansk Universitet og dels gennem sin praksis.
”At have diabetes kan kræve meget. Det spiller ind på mange dele af folks liv. Derfor er det naturligt, at diabetes kan påvirke ens identitet på godt og ondt.”
I de tilfælde hvor diabetes i høj grad opleves som en del af personens identitet, oplever fire ud af 10 det som negativt, mens omtrent ligeså mange oplever det som positivt.
”Hvordan identiteten bliver påvirket kan blandt andet afhænge af, hvor man er i livet, når man får konstateret diabetes,” forklarer Clea Bruun Johansen.
Diabetespsykologen gør opmærksom på, at personer der får en diabetesdiagnose sent i livet, allerede har en relativt fast etableret identitet.
RIkke Øgelund Nielsen
23 år, fik konstateret type 1-diabetes som 14-årig:
”Som 14-årig skulle jeg først til at finde ud af, hvem jeg var. Jeg var knap nok begyndt at overveje, hvad jeg ville med min fremtid, før jeg følte, at den ene dør efter den anden smækkede i hovedet på mig. Pludselig blev det til en krise for mig, at jeg ikke kunne blive politimand på grund af min diabetes. Eller brandmand eller komme i militæret for den sags skyld. Det føltes hamrende uretfærdigt at blive begrænset på grund af min diabetes. Diabetes passer ikke særligt godt til min spontane personlighed. Derfor falder det mig på ingen måde naturligt at være så tjekket, at jeg bare automatisk husker alt mit diabetesudstyr. Men jeg er blevet god til at alliere mig med folk, som kan hjælpe mig med at huske min juice, min ekstra jakke til udstyr og så videre.”
”Der er risiko for et identitetstab, hvor man pludselig føler, at man ikke kan det, man kunne før. Det kan være følgesygdomme eller alt det praktiske omkring at passe sin diabetes, som man føler begrænser én i hverdagens aktiviteter. Det kan give en form for identitetskrise.”
Pia Lindquist
62 år, fik konstateret type 2-diabetes som 45-årig
”Det er svært for mig at acceptere, at jeg ikke længere er hende, der kan det hele. I perioder kan det godt føles som om, jeg ryger ned i et sort hul, hvor jeg har svært ved at se tingene fra den lyse side. Når jeg har det sådan, kommer jeg nemt til at kaste mig over slik, kage og fed mad. Bagefter får jeg dårlig samvittighed over, at jeg ikke formår at leve sundt. Især når jeg kan se, at langtidsblodsukkeret er steget. Min diabetes har givet mig flere nederlag, end jeg oplevede før. Tidligere var jeg slet ikke så hård ved mig selv. Før havde jeg svært ved at forstå, hvorfor jeg i perioder blev så modløs. Men på centret og gennem foredrag i Diabetesforeningen har jeg lært, at det er meget normalt, at man indimellem får en nedtur, når man har en eller flere kroniske sygdomme.”
Får man konstateret diabetes, mens der sker andre store forandringer i ens liv, så er man særligt udsat for at få en identitetskrise. ”Det kan for eksempel være i puberteten, når man flytter hjemmefra, eller hvis man bliver fyret fra arbejdet, skilt eller er på vej på pension.”
”Dog kan det at have diabetes også bidrage positivt til identiteten, fordi mange opdager, at de har en masse indre styrke.”
Fakta om diabetes og identitet
- 68 procent med diabetes oplever, at sygdommen er blevet en del af deres identitet.
- I de tilfælde, hvor diabetes i høj grad er en del af folks identitet, oplever 42 procent det som skidt, mens 38 procent oplever det som godt.
- 31 procent med diabetes synes ofte eller meget ofte, at deres diabetes fylder for meget.
- Diabetes er dog langt fra det eneste, der præger folks identitet. Et flertal siger, at familie, job, uddannelse eller fritidsinteresser har større betydning.
Kilde: Diabetesforeningens spørgeundersøgelse om identitet