Hjerteoperation forlænger liv
Danske læger er blandt de første i verden med en ny hjerteklap-operation, som øger svagelige patienters livskvalitet og giver dem flere leveår.
”Livet er blevet lettere.” Sådan siger den 96-årige Martha Marie Jensen, efter at hun som en af de første i verden har fået opereret en kunstig hjerteklap ved lokalbedøvelse gennem armhulen.
Metoden har gjort det muligt for ældre og svagelige mennesker at få indopereret en kunstig hjerteklap. Det sker oven i købet på et tidspunkt i deres liv, hvor de ikke længere er i stand til at blive opereret ved fuld bedøvelse.
”Nu er der gået nogle uger, og jeg kan igen passe mit hus og lave mad, som for ti år siden,” siger Martha Marie Jensen. Hun er den første patient, der blev opereret efter den nye metode på Aarhus Universitetshospital.
”Før operationen havde jeg svært ved at klare selv de mindste småting. Jeg blev hurtigt forpustet og kunne ikke gå fra den ene ende af stuen til den anden uden at måtte hvile mig undervejs,” fortæller hun.
Efter operationen er hun også i stand til at gå til gymnastik og kortspil hver uge uden problemer.
Operation forlænger liv
Overlæge i hjertesygdomme ved Aarhus Universitetshospital, Christian Juhl, oplyser, at det nye består i, at lægerne nu kan indoperere en kunstig hjerteklap via armhulen.
”Med Martha Marie Jensen som den første patient kan vi nu give de patienter, som vi ikke har kunnet hjælpe før ny livskvalitet,” siger overlægen, der oplyser, at udviklingen er gået stærkt på området.
Således var tidligere overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital, Henning Rud Andersen, den første i verden til at indopererede en kunstig hjerteklap i en patient i 2002.
”De første år udførte vi operationerne med fuld bedøvelse af patienterne og fra 2008 også via pulsåren i lysken, så vi kunne foretage indgrebet i lokalbedøvelse,” fortæller Christian Juhl.
Hidtil har Hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital opereret mellem 180 og 190 ud af 200 årlige operationer på den skånsomme måde. De resterende 10 til 20 operationer er foregået med fuld bedøvelse med en åben operation fra hjertespidsen, kravebenet eller brystbenet.
Den type operation er for patienter, der har forsnævrede årer ved lysken. ”Der er dog nogle patienter, som vi ikke har kunnet hjælpe, enten fordi de har forsnævrede årer ved lysken eller ikke kan tåle en åben operation i fuld bedøvelse. Dem, kan vi som nogle af de første i verden hjælpe nu,” fortæller overlæge, Christian Juhl, og tilføjer: ”Det har en enorm betydning for patienternes livskvalitet, ligesom det forlænger deres levetid.”
Sådan foregår operationen
En meget tynd wire føres op til den forsnævrede hjerteklap igennem pulsåren via lysken eller armhulen (under lokalbedøvelse) eller gennem hjertespidsen, kravebenet eller brystbenet (under fuld bedøvelse). For enden af wiren sidder den kunstige hjerteklap fast på en lille stent, som er et metal-net, der enten er foldet sammen omkring en ballon eller er selvudvidende. Når ballonen pustes op eller den selvudvidende stent afsættes, bliver den gamle hjerteklap presset til side, stenten med den kunstige hjerteklap udvider sig og fastlåses.