Få styr på din diabetes
Type 2-diabetes er ikke nødvendigvis en sygdom, man selv kan se eller mærke. Det kan være livsfarligt at gå rundt med type 2-diabetes uden at vide det. På Verdens Diabetesdag den 14. november kan du få styr på din diabetesrisiko.
Alt for mange danskere har type 2-diabetes uden at vide det. De nyeste fremskrivninger fra danske forskere viser, at omkring 60.000 danskere har type 2-diabetes, men uden at have fået stillet diagnosen. Det er alvorligt, fordi de så heller ikke får hjælp og behandling og dermed risikerer at blive ramt af alvorlige følgesygdomme som blodpropper, potensproblemer, nedsat nyrefunktion, øjensygdom og fodsår.
“Vi ved, at hver tredje, der får konstateret type 2-diabetes, allerede har en eller flere følgesygdomme. Det viser med stor tydelighed, at de har fået stillet diagnosen alt for sent. Derfor er det vigtigt, at mange flere får viden om deres diabetesrisiko, så sygdommen opdages i tide”, siger Henrik Nedergaard, administrerende direktør i Diabetesforeningen.
Opdag type 2-diabetes i tide
Risikoen for at udvikle følgesygdomme uden mulighed for den rette behandling er blot en af grundene til, at det er vigtigt at få viden om sin diabetesrisiko og især blive klar over, om man er blandt dem, der allerede har sygdommen uden at vide det.
En anden meget væsentlig grund til at lade sig teste er, at der er mange ting, man selv kan gøre for at forbedre sin situation, hvis man allerede har type 2-diabetes. Det gælder især, hvis man har haft type 2-diabetes i under ti år og ikke får insulin. Dansk forskning dokumenterer, at de såkaldte livsstilsfaktorer som fysisk aktivitet og sund mad kan gøre en enorm forskel:
Et studie fra Københavns Universitet viste nemlig, at over halvdelen af de ny-diagnosticerede, yngre danskere med type 2-diabetes efter et års intensiv fysisk aktivitet og sund kost var i stand til helt at undvære deres diabetesmedicin.
Store perspektiver
Forsøgspersonerne i det lille studie, som var en udløber af det kendte tv-koncept U-Turn med Chris McDonald, fik over et år hjælp til at dyrke motion op til seks gange en time om ugen samt lagt en kostplan af en diætist. Efter et år kunne et flertal af deltagerne helt undvære deres diabetesmedicin.
“Det viser, at det er muligt at opnå resultater, selv om man har fået type 2-diabetes, hvis man altså finder folk tidligt nok og hurtigt sætter ind med den rette hjælp. Tænk, hvis vi kunne bruge resultaterne til et paradigmeskifte, hvor vi investerer lige så meget i at hjælpe og støtte mennesker med deres livsstil, kost og træning som i udvikling og brug af medicin”, siger Henrik Nedergaard, som ser frem til, at studiet følger op på deltagerne om fem og ti år og eventuelt gentager studiet med mennesker, der har haft diabetes i længere tid.
Men de gode resultater fra den danske forskning kræver stadig, at flere får viden om deres diabetesrisiko og stillet en diagnose så tidligt som muligt. Derfor arbejder Diabetesforeningen for, at så mange som muligt skal blive bevidst om deres diabetesrisiko, for eksempel i forbindelse med Verdens Diabetesdag.
Fakta om risiko-testen
Testen består af blot syv spørgsmål om blandt andet køn, taljemål og alder. Den er udviklet på baggrund af en engelsk test fra Leicester Diabetes Centre og oversat til dansk i 2015. Viser testen ”høj” eller ”meget høj” risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes er anbefalingen, at din egen læge undersøger dig for diabetes ved hjælp af en blodprøve.
Hvor kan man blive testet?
På apoteker, kommunale sundhedscentre, hos fodterapeuter og ved andre arrangementer på Verdens Diabetesdag den 14/11. Her vil Diabetesforeningens frivillige eller personale på stedet for arrangementet kunne gennemføre risiko-testen og give information om diabetes, livsstil og risiko.
Find et arrangement i dit lokalområde på Diabetesforeningens hjemmeside: www.diabetes.dk/vdd
Test dig selv
Har du mistanke om, at du kunne have type 2-diabetes? Eller har du blot lyst til at vide mere om din risiko for den kroniske sygdom? Så tag selv testen på www.diabetes.dk/testdigselv
Fakta om Verdens Diabetesdag
Den canadiske forsker Frederick Grant Banting, som var med til at opfinde insulinen i 1923, havde fødselsdag den 14. november. I 2006 vedtog FN, at den 14. november skulle være Verdens Diabetesdag.
Logoet for Verdens Diabetesdag er blåt, og rundt om i verden markeres dagen ved at oplyse kendte bygninger i blåt.